Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

Indledning
Da Moroni afsluttede sin forkortelse af jereditternes
historie (se Eter 13:1; 15:34), regnede han ikke med, at
han ville leve længe nok til at skrive flere optegnelser
(se Moro 1). Men han levede i yderligere 36 år efter
det sidste slag mellem lamanitterne og nefitterne (se
Morm 6:5; Moro 10:1). I denne tid nedskrev Moroni
mere hellig skrift, der er værdifuld for læsere i de
sidste dage. Disse kapitler er især nyttige for os, fordi
de indeholder retningslinjer for den rette forrettelse af
ordinancer – især nadveren – og Helligåndens rolle i
den daglige ledelse af Kirken. Moroni fremhævede også
kirkemedlemmers behov for at våge over og styrke nye
medlemmer, der tilslutter sig Kirken.
Kommentar
Moroni 1:1-3. Moroni
• Herren overgav »nøglerne til optegnelsen på Efraims
træstykke« til Moroni (L&P 27:5). Han blev derved
hovedpersonen i overdragelsen af optegnelsen til denne
uddeling så vel som vogteren af selve optegnelsen.
Moroni var »den sidste nefitiske profet i Mormons Bog
(ca. 421 e.Kr.). Kort før sin død overdrog Mormon den
historiske optegnelse, der kaldes Mormons plader, til sin
søn Moroni (MormO 1:1). Moroni færdiggjorde arbejdet
med at samle Mormons plader. Han tilføjede kapitlerne
8 og 9 til Mormons Bog (Morm 8:1). Han forkortede og
indføjede Eters Bog (Eter 1:1-2) og tilføjede sin egen
bog, Moronis Bog (Moro 1:1-4). Moroni forseglede pladerne
og skjulte dem i højen Cumora (Morm 8:14; Moro
10:2). I 1823 blev den opstandne Moroni sendt ned
for at fortælle Joseph Smith om Mormons Bog ( JS-H
1:30-42, 45; L&P 27:5). Han underviste den unge profet
hvert år i perioden 1823-1827 ( JS-H 1:54) og overdrog
omsider pladerne til Joseph Smith i 1827 ( JS-H 1:59).
Da Joseph Smith havde fuldført oversættelsen, leverede
han pladerne tilbage til Moroni« (Guide til Skrifterne,
»Moroni, Mormons søn«).
Moroni 1:4. Mormons Bog skal være af stor
værdi
• Mormons Bog spiller en vigtig rolle i mange menneskers
omvendelse. Moroni nævnte specifikt den
gavn, som lamanitterne ville få af Mormons Bog i de
sidste dage. En af de første missionærkaldelser i denne
Kapitel 53
Moroni 1-6
uddeling modtog Oliver Cowdery og hans ledsagere til
at undervise lamanitterne, der boede på den vestlige
grænse (Missouri) af det unge USA (se L&P 28:8-10). I
dag bringer Kirken evangeliets budskab til alle, herunder
Lehis efterkommere, som er spredt over hele verden.
Moroni 2:1. Nefitiske »disciple« var apostle
• »Denne bog [Mormons Bog] fortæller os, at vor Frelser
viste sig på dette kontinent efter sin opstandelse …
at de havde apostle, profeter, præster, lærere og evangelister,
den samme orden, det samme præstedømme,
de samme ordinancer, gaver, magt og velsignelser, som
man kunne glæde sig over på den østlige halvkugle«
( Joseph Smith, History of the Church, 4:538).
»Selv om de tolv nefitter i hvert tilfælde omtales som
disciple, forbliver det dog en kendsgerning, at de var
blevet begavet med guddommelig myndighed til at være
særlige vidner for Kristus blandt deres eget folk. De var
derfor faktisk apostle for den nefitiske race« ( Joseph
Fielding Smith, Lærdomme om Frelse, 3:134; se også
Morm 9:18).
Moroni 2-5. Betydningen af ordinancer i
Jesu Kristi Kirke
• Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv
Apostles Kvorum forklarede, hvorfor ordinancer er så
vigtige: »Ordinancer og pagter bliver vore adgangstegn
til Herren. For at modtage dem værdigt må vi søge hele
livet; at beholde dem derefter er jordelivets udfordring«
(Stjernen, juli 1987, s. 19).
Præsident Packer har også forklaret: »En god opførsel
uden evangeliets ordinancer vil hverken forløse eller
ophøje menneskeheden. Pagter og ordinancer er nødvendige«
(Stjernen, oktoberkonferencen 1985, s. 64).
• Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum
forklarede forholdet mellem vor Fader i himlen, vores
familie og de ordinancer, vi deltager i: »De bedste
prioriteringer for os sidste dages hellige er tosidige. For
det første bestræber vi os på at forstå vores forhold til
Gud den evige Fader og hans søn, Jesus Kristus, og at
sikre dette forhold ved at opnå deres frelsende ordinancer
og ved at holde vore personlige pagter. For det
andet bestræber vi os på at forstå vores forhold til vore
familiemedlemmer og at sikre disse forhold ved templets
369