Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

Kapitel 29
Alma 31:9-11. Undgå årsagerne til frafald
• I Antionum stødte Alma og hans ledsagere på en
gruppe af nefitisk afstamning, kendt som zoramitter.
Mormon skrev ikke blot, at zoramitterne tidligere
havde fået forkyndt Guds ord, men han forklarede
også årsagen til deres vildfarelse: De ville ikke holde
budene, de anråbte ikke længere Herren i daglig
bøn, de fordrejede Herrens veje, og deres bønner var
opblæste og meningsløse. De ignorerede det basale
såsom en daglig vane med oprigtig bøn og studium
af skriften.
Ældste Donald L. Staheli fra De Halvfjerds understregede
vigtigheden af den daglige vedholdenhed i de
grundlæggende evangeliske ting:
»Daglige brændende bønner, hvor vi søger om tilgivelse
og særlig hjælp og vejledning er afgørende for
vores liv og føde for vore vidnesbyrd. Når vi bliver
fortravlede, gentager os selv, er tilfældige eller glemsomme
i vore bønner, så taber vi nærheden til den
ånd, som er så afgørende i den fortsatte vejledning,
som vi har behov for, så vi med succes kan klare
hverdagens udfordringer. Familiebøn morgen og
aften tilføjer yderligere velsignelser og kraft til vore
egne bønner og til vore vidnesbyrd.
Personlig og oprigtig involvering i skrifterne frembringer
tro, håb og løsninger på vore daglige udfordringer.
Hyppigt læsning, granskning og anvendelse af det,
som vi lærer fra skriften og kombinerer det med bøn,
bliver det en uerstattelig del af det at opnå og vedligeholde
et stærkt og levende vidnesbyrd« (se Liahona,
nov. 2004, s. 39).
Alma 31:6-38. Frafaldne zoramitter
• Alma 30:59 giver udtryk for, at zoramitterne havde
skilt sig ud fra nefitterne under ledelse af en mand ved
navn Zoram. Følgende er en opsummering af det, vi
ved om deres vildfarne tro og gudsdyrkelse:
De overholdt ikke moseloven (se Alma 31:9).
De havde forkastet daglige bønner (se v. 10).
De fordrejede Herrens veje (se v. 11).
De byggede synagoger, som var beregnet til tilbedelse
én dag om ugen (se v. 12).
212
I dag er der dem, der også er faldet i lignende faldgrube
af vildfarelser. Hvis ikke vi er forsigtige, kan
vi også falde i nogle af de samme faldgruber såsom
rutinebønner, kun at tilbede en gang om ugen i en
tre-timers møderække og ellers ikke tænke mere på
Gud den uge, kun bede bestemte steder eller blive
materialistiske og stolte.
Alma 31:26-35
Læs Almas bøn for zoramitterne.
Hvad lærer vi om, hvordan en Kristi
discipel bør føle over for sin næste?
Alma 31:26-35. Almas bøn for zoramitterne
• Alma vidste, at de frafaldne zoramitters sjæle var
dyrebare i Guds øjne. Derfor bad Alma om kraft og
visdom til at føre dem tilbage til Herren. Almas bøn
er et eksempel på den indstilling, som alle medlemmer
og missionærer bør udvikle. Alle mennesker er
af stor værdi, og gennem Guds kraft kan de blive ført
tilbage til ham.
Da ældste Carlos E. Asay (1926-1999) tjente som medlem
af De Halvfjerds, forklarede han, at alle mennesker
er dyrebare for Gud og bør være det for os:
»De af vore brødre og søstre, som kan synes at være
mere svage og mindre ærværdige, er dyrebare sjæle.
Kirken har brug for dem. Vi bør gøre ethvert forsøg på
at lære dem at kende og hjælpe dem med at opnå de
fulde velsignelser og glæderne ved Jesu Kristi evangelium.
Vore bønner bør altid være som Almas: ›Giv os
derfor, o Herre, magt og visdom, så vi kan bringe disse
vore brødre tilbage til dig‹ (se Alma 31:35).
Vi må huske, at vores frelse er knyttet til andres frelse.
Vi må bekymre os mere for dem, som tilsyneladende
bekymrer sig mindre for deres tro« (»Nurturing the Less
Active«, Ensign, okt. 1986, s. 15).
Alma 31:31-33. Trøst i trængsler
• Præsident Lorenzo Snow (1814-1901) talte om de
velsignelser som følger af prøver: