Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

enhver tradition med rod i kultur, race eller andet, som
strider imod Jesu Kristi lære, fordi disse traditioner underminerer
den store plan for lykke:
»Vor himmelske Fader har sørget for, at I blevet født ind i
en bestemt slægt, hvorfra I modtager en arv af race, kultur
og traditioner. Denne slægt kan give dig en rig arv og
stor grund til at glædes. Alligevel har du et ansvar for at
afgøre, hvorvidt der er noget i den arv, som må kasseres,
fordi den strider imod Herrens plan for lykke.
Jeg vidner om, at du vil bane vejen for lykke og finde
mere fred, når du gør troskab over for dit medlemskab
af Jesu Kristi Kirke og hans lære til grundvolden i dit
liv. Hvis familietraditioner eller nationale traditioner og
skikke er i strid med Guds lære, så aflæg dem. Hvis traditioner
og skikke harmonerer med hans lære, bør de værnes
om og følges, så du kan bevare din kultur og arv. Der
findes en arv, som du aldrig vil få brug for at ændre. Det
er den arv, der følger af at være vor himmelske Faders
datter eller søn. Hvis du vil være lykkelig, så indret dit liv
efter denne arv« (se Stjernen, juli 1998, s. 92).
4 Nefi 1:20. Der »begyndte … igen at være
lamanitter«
• Splittelse er et resultat af uretfærdighed. Følgende
kommentar indikerer, at stolthed er begyndelsen på alle
sådanne opdelinger og årsagen til, at nogle mennesker
»havde rejst sig mod kirken« og tog navnet lamanitter
på sig (4 Ne 1:20). »Hvorfor betød det noget for folk,
hvad de kaldte sig? Hvorfor var det så vigtigt for dem
at kalde sig lamanitter? Hvorfor valgte en gruppe
at forsage det ophøjede privilegium af enhed for at
betegnes ved dette eller hint navn? Svaret er enkelt:
Stolthed. Et ønske om at være anderledes. En higen
efter bekræftelse. En frygt for at blive overset. En hang
til offentlig opmærksomhed. De retfærdige har intet
behov for opmærksomhed, intet ønske om hæder og
gør intet krav på anerkendelse. De stolte kræver deres
ret, uanset om de har den eller ej. De stolte føler, at de
er nødt til at gøre tingene på deres måde, selv når det er
en forkert måde. De stolte insisterer på, at de må følge
deres egen vej, selv når den vej er vid og bred og fører
til undergang« ( Joseph Fielding McConkie, Robert L.
Millet og Brent L. Top, Doctrinal Commentary on the
Book of Mormon, 4 bd., 1987-1992, 4:204-205).
4 Nefi 1:24. »Indbildske i stolthed«
• Adskillige gange i Mormons Bogs historie går folket
gennem et kredsløb af retfærdighed, fremgang, rigdom,
stolthed, ondskab, ødelæggelse, ydmyghed og så retfærdighed
igen. For yderligere information og et diagram
over stolthedens kredsløb henvises til »Kredsløbet mellem
retfærdighed og ugudelighed« i tillægget (s. 401).
Henvisning til kommentar til Helaman 3:33-34, 36; 4:12
(s. 255) og kommentar til Helaman 12:5-6 (s. 268).
4 Nefi 1:24-30
Når du studerer disse vers, så find
frem til den proces som i sidste ende
får folk til at fornægte Kristus.
4 Nefi
4 Nefi 1:36. »Sande troende på Kristus«
• Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv
Apostles Kvorum talte om de karakteristika, der kendetegner
dem, som er sande troende på Frelseren:
»Sande troende er fast forankrede i deres syn på Kristus.
Trods deres svagheder, er deres åndelighed centreret
om Frelseren, så deres syn på alt andet sættes i dette
dyrebare perspektiv.
Sande troende udfører med glæde deres pligter i riget.
Disse pligter er som regel målbare og ligetil. De omfatter
at deltage værdigt i nadveren, kristen tjeneste, studie
af skrifterne, bøn, faste, modtage ordinancer, opfylde
forpligtelser i familien, betale tiende og offerydelser …
333
Jerry Thompson, © IRI