Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

Kapitel 26
sagde ja til. I er ansvarlige for det, der for længe siden
blev forventet af jer, på samme måde er de, som vi
opretholder som profeter og apostle!« (»Den retfærdige
kvindes rolle«, Den danske Stjerne, maj 1980, s. 162).
• Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv
Apostles Kvorum beskrev det ansvar, som Guds børn
har i jordelivet, uanset deres valgte tilstand i forudtilværelsen:
»Læren om forudeksistens er ikke en lære om
at hvile på laurbærrene. For vi skal hver især uafbrudt
træffe vanskelige valg, uophørlige og svære pligter
skal udføres, vi oplever ironi og modgang, tid, der skal
anvendes godt, vi har talenter og evner, der skal udvikles.
Men fordi vi blev valgt ›der og dengang‹ betyder det
bestemt ikke, at vi kan være ligegyldige ›her og nu.‹ Uanset
om mænd er forudordineret eller kvinder forudset til
noget, så må de, der er kaldet og forberedt også vise sig
›udvalgte og trofaste‹ (se Åb 17:14; L&P 121:34-36)« (se
Stjernen, oktoberkonferencen 1985, s. 12).
• Præsident Harold B. Lee (1899-1973) beskrev kilden
til nogle af de velsignelser, vi modtager i dette liv:
»Alle disse belønninger blev tilsyneladende lovet eller
forudordineret, før denne verden blev til. Det er ganske
givet, at disse ting må have været betinget af, hvilken
type liv vi levede i den førjordiske åndeverden. Nogen
vil nok tvivle på denne antagelse, men de vil på samme
tid uden tøven acceptere troen på, at enhver os, når vi
forlader denne jord, vil blive dømt på baggrund af vore
handlinger her i jordelivet. Er det ikke lige så fornuftigt
at tro, at hvad vi har modtaget her på jorden, er blevet
os givet på baggrund af, hvad vi har gjort os fortjent til,
før vi kom hertil?« (Ensign, jan. 1974, s. 5).
Alma 13:4. Der var handlefrihed i
forudtilværelsen
• Hvordan kunne det lade sig gøre, at ånderne i forudtilværelsen
»forkastede Guds Ånd«? (Alma 13:4). Præsident
Joseph Fielding Smith (1876-1972) bekræftede det
evige princip om handlefrihed, da han besvarede dette
spørgsmål:
»Gud gav sine børn deres handlefrihed – selv i åndeverdenen
– hvorved de enkelte ånder, ligesom her på
jorden fik lov til at vælge det gode og afvise det onde,
eller tage del i det onde og lide konsekvenserne af
184
deres synder. Som følge heraf var der også nogle, der
var mere trofaste end andre i at holde Guds bud …
Menneskenes ånder havde deres handlefrihed … Menneskenes
ånder stod ikke på samme stadium; de kan
muligvis have gjort det fra begyndelsen, og vi ved, at de
alle fra begyndelsen var uskyldige; men retten til handlefrihed,
som blev givet dem, gjorde, at nogle af dem
overgik andre, og således gennem tidernes uendelighed
i en udødelig tilværelse blev mere intelligente, mere trofaste,
for de havde ret til at handle selvstændigt, tænke
selvstændigt, modtage sandheden eller gøre oprør imod
den« (Lærdomme om Frelse, komp. Bruce R. McConkie,
3 bd., 1977-1980, 1:61-62).
• Som ånder i forudtilværelsen udviklede vi værdige
karakteristika, som afspejlede vore evner. Gud iagttog
vores fremgang og gav os ansvar i henhold til vores
trofasthed. Præsident Joseph Fielding Smith har sagt:
»I den tid, hvor vi opholdt os i forudtilværelsen, var vi
ikke blot der, hvor vi kunne udvikle vore forskellige
karaktertræk, og hvor vi kunne vise vores værdighed
– eller manglende værdighed; men vi var også
der, hvor en sådan udvikling kunne iagttages. Det er
rimeligt at antage, at der var organiseret en kirke der.
De himmelske væsner levede i et perfekt organiseret
samfund. Alle kendte sin plads. Præstedømmet var
uden tvivl overdraget og lederne valgt til at virke.
Visse ordinancer var påkrævet i den forudtilværelse
og Guds kærlighed herskede. Under disse omstændigheder
var det naturligt for vor Fader at finde frem
til og udvælge dem, som var mest værdige og vurdere
hver enkelts talenter. Han vidste ikke blot, hvad hver
enkelt af os kunne gøre, men også hvad hver enkelt af
os ville gøre, når vi blev udsat for de prøver og ansvar,
som blev givet os. Så da tiden så var inde for vores
ophold her på jorden var alting forberedt og Herrens
tjenere udvalgt og ordineret til deres respektive missioner«
(se Vejen til fuldkommenhed, 1970, s. 45-46).
Alma 13:6, 18
Hvilke ansvar påhviler en person, efter
han er blevet ordineret til højpræst?