Mormons Bog – Elevens hæfte (Religion 121-122) - The Church of ...

Indledning
Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) har forklaret,
at vi fra »Mormons Bog lærer, hvordan Kristi tilhængere
lever i krigstider« (se Stjernen, jan. 1987, s. 4). Mormon
havde en hensigt med at medtage adskillige beretninger
om krig i Mormons Bog. De beretninger lærer os om
behovet for at bevare frihed for at sikre religionsfrihed,
den skade forrædere forvolder, værdien af selv nogle
få retskafne unge, den moralske berettigelse for krig og
strategier for at bekæmpe det onde, mens man sætter
sin lid til Guds kraft til at gribe ind.
Kommentar
Alma 52-53. Krig og blodsudgydelse
• Alma 52-53 er en verifikation af Frelserens udtalelse
om, at »alle, der griber til sværd, skal falde for sværd«
(Matt 26:52). Anført af ugudelige og frafaldne nefitter
(Ammoron og andre) forsøgte lamanitterne på voldelig
vis at besætte og fastholde nefitiske byer. Hver eneste
by blev dog indtaget til en høj pris: »For de havde ikke
indtaget nogen byer, uden at de havde tabt meget blod«
(Alma 52:4). Moroni var altid tilbageholdende med at
løfte sværdet og langt mere villig til at lægge det for
fredens skyld (se Alma 52:37). Han vidste, at selv om
nefitterne skulle vinde, så ville det koste tusinder af liv
på begge sider.
Der ville aldrig være krig, hvis alle mennesker efterlevede
Jesu Kristi evangelium. Han er Freds Fyrsten, og
de, som følger ham, er fredens sendebud.
Alma 53:9
Hvad var det, der gjorde, at nefitterne
kom ud i disse farlige situationer? Hvad
kunne de have gjort for at undgå dem?
Alma 53:9. Uretfærdighed – den egentlige årsag
til konflikter
• En kommentator har forklaret, hvordan udefrakommende
prøvelser, som dem nefitterne blev udsat for,
sommetider kan afspejle interne mangler: »Så trods alt
var det en velsignelse for nefitterne at have lamanitterne
Kapitel 34
Alma 52-63
ved havelågen for at ›vække dem til erindring‹ – ›Ja,
lykkelig det menneske, Gud irettesætter‹ ( Job 5:17).
Desuagtet hvor ugudelige, drabelige og lastefulde lamanitterne
må have været (og det var de), og uanset hvor
overtallige de var mod nefitterne, hvor de omsluttede
dem fra alle sider, uanset hvor snigende de udspionerede,
intrigerede og infiltrerede og udpønsede deres
djævelske planer og fremstødte deres blodige trusler og
udførte deres omfattende forberedelser til en nådesløs
krig, så var de ikke nefitternes problem. De var der blot
for at minde nefitterne om deres virkelige problem, som
var at vandre retskaffent for Herren« (Hugh Nibley, Since
Cumorah, 2. udg., 1988, s. 339-340).
Alma 53:10-18. Vigtigheden af pagter
• Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum
fortalte, hvordan vi kan opnå styrke ved at holde
vore pagter: »Nogle gange fristes vi til at lade vores liv
styre mere af, hvad der er bekvemt, end af pagter. Det
er ikke altid belejligt at efterleve evangeliske standarder
og forsvare sandheden og vidne om genoprettelsen
… Men der er ingen åndelig kraft i at leve bekvemt.
Kraften kommer, når vi holder vore pagter« (se Liahona,
juli 1999, s. 102).
• Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv
Apostles Kvorum, forklarede, at overholdelse af vore
pagter gør os sikre:
»Overhold dine pagter, så er du i sikkerhed. Bryd dem,
og du er i fare …
Vi kan ikke frit bryde vore pagter og undslippe konsekvenserne«
(se Stjernen, jan. 1991, s. 78).
Alma 53:16-21. De unge krigeres eksempel
• De unge krigere, som gik i krig i stedet for deres
fædre, var retskafne unge mænd. De havde forpligtet
sig til at forsvare deres land (se Alma 56:5). De så
frygtløse døden i øjnene og udviste mod på slagmarken
(se Alma 56:45-49, 56). Gud belønnede deres tro med
forbløffende styrke og beskyttelse. End ikke en af dem
omkom i kamp (se Alma 57:25-26). Dette er ikke altid
tilfældet med retskafne unge mænd i militærtjeneste.
Sommetider dør selv de retfærdige i Herren (se L&P
63:49). Men i tilfældet med disse unge mænd, så nød
de guddommelig beskyttelse, som reddede deres liv i
247