Clara Et barn med særlige forudsætninger - Videncenter for ...

styrke - eller kvæle det. En leder kan altså kun påvirke motivationen indirekte fx gennem
arbejdsvilkår og rammer. Omvendt kan en underkendelse af primadonnaens værdier eller af faget
forårsage identitetskrise hos primadonnaen. Primadonnaer frustreres derfor over at skulle (vej)ledes
af nogen, der ikke møder de høje standarder, de sætter for sig selv. Primadonnaen har brug for
forbilleder, der kan inspirere, fx gennem at lederen generøst deler sin søgen efter svar i en sag og på
den måde indbyder til primadonnaens løsningsforslag. De har også brug for positiv og kritisk
feedback, så de kan yde deres ypperste, men kun sjældent for ros. Ros for en middelmådig
præstation kan tværtimod gøre dem demotiverede og så tvivl i deres syn på ledelsen (s.201-215).
Den højtspecialiserede medarbejder indeholder fire motivationsprofiler, og den her gennemgåede er
primært primadonnaens, som jeg antager matcher Clara på en række punkter. Clara har i en tidlig
alder sat et højt mål om at blive en verdenskendt forfatter, der efterlader spor af betydning. Hun går
målrettet efter at udleve sine høje drømme og har et forbillede i H.C. Andersen. Hendes engagement
er med til at skabe meningen og retningen. Claras offervillighed er tilsyneladende stor. Hun har
valgt at ofre populariteten i folkeskolen til fordel for hendes indlæringsevne. Hvis Clara har
primadonna-anlæg, kan hendes søgen efter voksent selskab bl.a. tolkes som en søgen efter
inspiration og viden. Clara betegner sig selv som perfektionistisk, men har ikke kun høje
karrieremål. Også miljøbevidsthed, kvalitet og pli hører med til hendes høje idealer ligesom skolens
ydre rammer optager hende. Måske aner vi her primadonnaens behov for ”authentic alignment”.
Clara lægger stor vægt på den grad af frihed og ansvar, hun får tildelt af sine forældre og på trods af
hendes unge alder er hun ligeledes meget bevidst om behovet for forældrenes feedback i form af
hjælp til afklaring i valgprocesser. I den gamle klasse var hun ofte selv problemløseren for de andre.
Der er således ganske mange træk, der peger i retning af den højtspecialiserede medarbejdertypes
motivationsprofil allerede nu, hvilket kan bidrage til en forståelse for måden, Clara har brug for at
blive undervist og (vej)ledt på i fremtiden.
Også Maslows motivationsteori kan være et nyttigt bidrag til forståelsen af disse børn. De fire
nederste trin i hans behovspyramide udtrykker alle mangelbehov. Motivationen handler her om at
udfylde det, der mangler, hvilket er forudsætningen for at nå det øverste trin, som er den højeste
form for vækstmotivation, selvaktualiseringen, - et niveau de færreste ifølge Maslow når. Et sådant
vækstbehov, mener han, aldrig kan blive fuldt ud tilfredsstillet, for ”jo mere man lykkes, des mere
prøver man at lykkes endnu bedre, hvad enten man er elev, lærer, forretningsdrivende eller
sportsudøver” (Manger:23). Denne uudslukkelighed minder i særdeleshed om primadonnaens søgen
efter den ypperste præstation og bekræftes også i Ankersens studier af elitepræstationer (2009:149)
Ser vi på Clara fra begge motivationsteorier, giver hun et indtryk af at være privilegeret med
rammer, der støtter hendes overordnede lærings- og aktualiseringsbehov, om end mindre på det
sociale område. På trods af de valg hun har måttet træffe, trives hun tilsyneladende, men dette er
desværre ikke alle børn med sf beskåret. Nogle børn med særlige forudsætninger bliver som
beskrevet ikke set og lever i tilstande, som kan sammenlignes med ”frustrationsregression”. Men
ligesom den intellektuelle stimulering er vigtig, bør heller ikke den sociale læring overses. ”Antallet
af begavede personer, der udelukkende har dyrket deres specialområde og er blevet til sociale
enspændere, der i deres genialitet har levet et beskedent og ensomt liv, er stort”, skriver Wahlstrøm
10