Clara Et barn med særlige forudsætninger - Videncenter for ...

arnets bevidsthed og sanser er derfor væsentligt. Dette gælder også for børn med særlige
forudsætninger.
5.3 Holdning til talentudvikling i skolesystemet – et kontroversielt emne?
De i opgaven anvendte kilder fortæller samstemmende, at der hidtil ikke har været tradition for at
differentiere opad i undervisningen. Dertil knytter sig en række holdninger og fremadrettede
overvejelser:
G. Whalström stiller spørgsmålet, om vi har råd til at lade tilfældigheder afgøre, om begavede børn
får mulighed for at udvikle deres talenter på en positiv måde i en tid, hvor verden står med
skræmmende store udfordringer og problemer? Det er ikke nødvendigvis let eller billigt at skabe et
gunstigere uddannelsesmiljø, men alternativet er ikke mindre kostbart, mener hun (1998:11).
ATTIU ønsker at tilgodese talentudviklingen, idet de ser viden og dygtighed som et
konkurrencebarometer, hvor Danmark skal overleve på specialiseret viden. Man har på den positive
side formået at gøre adgangen til uddannelse lige, men bagsiden er et ”utilstrækkeligt fokus på de
dygtigste elever” (s.31). Det har derfor været svært at være talentfuld i Danmark. Mangel på
ressourcer og folkeskolens opgave med at løfte bredt ses som en del af årsagen, men også den
manglende tradition for at arbejde med talentudvikling pointeres (s.24). R. Ankersen udvider
sidstnævnte pointe ved at konstatere, at mennesker, der stiler højt, ofte går meget radikalt efter deres
mål, hvad kan være vanskeligt i et velfærdssamfund, hvor tryghed og sikkerhedsnet vægtes højt, og
hvor man helst har en plan B. Man skal gerne være lidt ”sulten” for at være motiveret for at yde en
ekstra indsats og det er svært at skabe sult i ”paradis” (2009:140).
Endelig er O. Kyed og G. Whalstrøm inde på jantelovens ytringer. I ATTIU- rapporten kommer
samme til udtryk igennem en forespørgsel i befolkningen, hvor 86 % mener, at det ikke er
acceptabelt at omtale sig selv som talentfuld (s.23). ATTIU-rapporten fremhæver ligeledes
undersøgelser af talentprojekter, der viser begavede børns bekymringer over ikke at følge med i
klassens daglige liv og undervisning. De er glade for at ”gå til talent”, men de er bange for at blive
ekskluderet og for at blive betragtet som nørder (s.20).
Når vi vender tilbage til Clara, ser vi en ung pige, der har valgt at gå på en skole for børn med sf,
fordi folkeskolen, hun kom fra angiveligt ikke magtede at stimulere hende tilstrækkeligt. Til
gengæld var hun i folkeskolen klassens midtpunkt. Det var altså et valg mellem hendes sociale og
intellektuelle læring. Clara er helt indforstået med dette valg, og vil stadig vælge sådan, så længe
valgmulighederne er, som de er, men kommenterer, at hun synes alle børn skulle gå i samme skole,
undervises på det niveau, de er (differentiering op og ned), men generelt følges ad i stamklasserne.
Hun savner det sociale liv, som hun ikke får stimuleret i den nye skole, hvor mange af børnene er
”mærkelige”. Her italesætter Clara indirekte de vilkår børn med sf har i dagens skolesystem og
fremhæver bl.a. mobning som en konsekvens heraf. En lærer kan velmenende rose den dygtige elev
og glemme at rose de andre børn i deres udvikling, hvorved kimen til mobning kan sås
(Manger:35). Læringsmiljøet er netop af stor betydning, hvad angår de intellektuelle, men også de
sociale kompetencer. Børn med særlige forudsætninger har brug for – som alle andre børn - at blive
mødt og forstået, så de kan opretholde motivationen for læring, men ikke sjældent ses det, at børn
7