Clara Et barn med særlige forudsætninger - Videncenter for ...

More documents

Recommendations

Info

arnets bevidsthed og sanser er derfor væsentligt. Dette gælder også for børn med særlige forudsætninger. 5.3 Holdning til talentudvikling i skolesystemet – et kontroversielt emne? De i opgaven anvendte kilder fortæller samstemmende, at der hidtil ikke har været tradition for at differentiere opad i undervisningen. Dertil knytter sig en række holdninger og fremadrettede overvejelser: G. Whalström stiller spørgsmålet, om vi har råd til at lade tilfældigheder afgøre, om begavede børn får mulighed for at udvikle deres talenter på en positiv måde i en tid, hvor verden står med skræmmende store udfordringer og problemer? Det er ikke nødvendigvis let eller billigt at skabe et gunstigere uddannelsesmiljø, men alternativet er ikke mindre kostbart, mener hun (1998:11). ATTIU ønsker at tilgodese talentudviklingen, idet de ser viden og dygtighed som et konkurrencebarometer, hvor Danmark skal overleve på specialiseret viden. Man har på den positive side formået at gøre adgangen til uddannelse lige, men bagsiden er et ”utilstrækkeligt fokus på de dygtigste elever” (s.31). Det har derfor været svært at være talentfuld i Danmark. Mangel på ressourcer og folkeskolens opgave med at løfte bredt ses som en del af årsagen, men også den manglende tradition for at arbejde med talentudvikling pointeres (s.24). R. Ankersen udvider sidstnævnte pointe ved at konstatere, at mennesker, der stiler højt, ofte går meget radikalt efter deres mål, hvad kan være vanskeligt i et velfærdssamfund, hvor tryghed og sikkerhedsnet vægtes højt, og hvor man helst har en plan B. Man skal gerne være lidt ”sulten” for at være motiveret for at yde en ekstra indsats og det er svært at skabe sult i ”paradis” (2009:140). Endelig er O. Kyed og G. Whalstrøm inde på jantelovens ytringer. I ATTIU- rapporten kommer samme til udtryk igennem en forespørgsel i befolkningen, hvor 86 % mener, at det ikke er acceptabelt at omtale sig selv som talentfuld (s.23). ATTIU-rapporten fremhæver ligeledes undersøgelser af talentprojekter, der viser begavede børns bekymringer over ikke at følge med i klassens daglige liv og undervisning. De er glade for at ”gå til talent”, men de er bange for at blive ekskluderet og for at blive betragtet som nørder (s.20). Når vi vender tilbage til Clara, ser vi en ung pige, der har valgt at gå på en skole for børn med sf, fordi folkeskolen, hun kom fra angiveligt ikke magtede at stimulere hende tilstrækkeligt. Til gengæld var hun i folkeskolen klassens midtpunkt. Det var altså et valg mellem hendes sociale og intellektuelle læring. Clara er helt indforstået med dette valg, og vil stadig vælge sådan, så længe valgmulighederne er, som de er, men kommenterer, at hun synes alle børn skulle gå i samme skole, undervises på det niveau, de er (differentiering op og ned), men generelt følges ad i stamklasserne. Hun savner det sociale liv, som hun ikke får stimuleret i den nye skole, hvor mange af børnene er ”mærkelige”. Her italesætter Clara indirekte de vilkår børn med sf har i dagens skolesystem og fremhæver bl.a. mobning som en konsekvens heraf. En lærer kan velmenende rose den dygtige elev og glemme at rose de andre børn i deres udvikling, hvorved kimen til mobning kan sås (Manger:35). Læringsmiljøet er netop af stor betydning, hvad angår de intellektuelle, men også de sociale kompetencer. Børn med særlige forudsætninger har brug for – som alle andre børn - at blive mødt og forstået, så de kan opretholde motivationen for læring, men ikke sjældent ses det, at børn 7
med sf begynder at underpræstere for at blive accepterede og at undgå mobning. De kan ligeledes blive generelt umotiverede og forstyrre undervisningen, hvilket bl.a. kan optræde som selvretfærdig, krænkende, utålmodig, tvær, uvillig, asocial eller stille og apatisk adfærd. Skoletræthed, hovedpine og ensomhed er også hyppige følgesvende (Wahlstrøm:1998:51 og Kyed:2002). Det kan derfor være relevant at se lidt nærmere på området motivation. 5.4 Primadonna-arketypen – den højtspecialiserede medarbejder Det er alment anerkendt, at motivation ses som en vigtig drivkraft for al læring. Jerome Bruner, der har bidraget væsentligt til pædagogisk filosofi og læringspsykologi, antog, at ethvert barn på ethvert udviklingstrin kunne modtage ”effektiv undervisning i en intellektuel ærlig form i ethvert emne” og at interesse, nysgerrighed og opdagelse var betydningsfulde virkemidler, ligesom glæden ved at gå fuldstændigt op i et problem øger indsatsen (Manger:2009:7). De teoretiske tilgange til motivation er mangfoldige, men jeg vil her præsentere en nyere teori om den højtspecialiserede medarbejder, som jeg finder sandsynligt, er den voksne udgave af et barn med særlige forudsætninger. Ifølge Helle Hedegård Hein er de fleste klassiske motivationsteorier baseret på industri- og til dels økonomimedarbejdere, hvilket betyder, at disse kun delvist kan beskrive den nye medarbejdertype, der hører videnssamfundet til (2009:187). I erkendelsen af denne mangel har Hein i et forskningsprojekt udviklet en empirisk funderet teori, der sigter på højtspecialiserede kreative medarbejderes motivationsprofil samt ledelsen af disse medarbejdere (s.195). Medarbejdertypen kaldes også fagprofessionelle, primadonnaer, videnarbejdere og den kreative klasse og er karakteriseret ved ”en person, der har akademisk viden eller lang tids træning inden for et fag... som ikke kan gøres rutinepræget... og kræver en metaviden, som kan bruges ”on the spot”” (s.187). Den højtspecialiserede kreative medarbejdertype underdeles i 4 arketyper placeret på en skala med hver sin motivationsprofil. Jo mindre villig, man er til at gå på kompromis med sine idealer, og jo mere villig til at bringe ofre, jo længere ude til venstre på skalaen er man (s.196). Modellen viser, hvad der motiverer den enkelte og ikke hvem, der en den bedste medarbejder, eller hvem der har mest talent. 8
Page 1 and 2: Clara Et barn med særlige forudsæ
Page 3 and 4: Clara Et barn med særlige forudsæ
Page 5 and 6: stolthed. ”Jeg er meget stolt”,
Page 7: indlysende kvikke elev i klassen, m
Page 11 and 12: styrke - eller kvæle det. En leder
Page 13 and 14: 5.6 Vejledning af Clara - Handlemul
Page 15 and 16: 6.0 Dannelse i filosofisk og æstet
Page 17 and 18: hvilket yderligere kan ses i lyset
Page 19 and 20: værensdimension. Clara har samtidi
Page 21 and 22: I filosofisk vejledning skelnes mel
Page 23 and 24: Litteraturliste Ankersen, Rasmus: F
Page 25 and 26: På vejledningsområdet ser man en
Page 27: kontemplationen af det evige og spr
Page 30 and 31: Med inspirationen fra Sokrates er d
Page 32 and 33: Jegets historie i psykoanalysen - f
Page 34 and 35: Selv-psykologien: Kritikere af ego-
Page 36 and 37: 2) Selvet som refleksivt midtpunkt
Page 38 and 39: 37 (Illustration, Jung,1999:161) Ju

Clara Et barn med særlige forudsætninger - Videncenter for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?