Clara Et barn med særlige forudsætninger - Videncenter for ...

More documents

Recommendations

Info

Bilag 1 ATTIU´s konklusion ATTIU-rapporten konkluderer, at talentudvikling ikke er rodfæstet i uddannelsessystemet som en professionel dagsorden, men har hvilet på ildsjæle, enkeltindsatser og frivillighed, og at uddannelsessystemet ikke er tilstrækkeligt klædt på ”til at spotte, udvikle og stimulere talent” (s.62). Der er ikke formuleret klare og stærke målsætninger for talentudviklingen, og der findes næsten ingen kompetenceudvikling af undervisere af talenter, ej heller socialpædagogisk forskningslitteratur, der peger opad mod de dygtigste elever. Alt i alt peger manglen på en klar strategi for området på ”manglende sammenhængende viden og overblik” (s.12,32). ATTIU argumenterer for en udvikling af talentområdet, idet ”den ensidige satsning på differentiering nedad ikke har båret de nødvendige frugter, ligesom den egalitære uddannelseskultur ikke har produceret egalitære resultater”. Der er stadig en betydelig gruppe med lavt niveau, som ikke modsvares af en stærk top. De dygtigste elever er ikke blevet dygtigere siden 2000, hvor målingerne blev foretaget første gang, viser rapporten. Arbejdsgruppen peger på, at det omfattende fokus på inklusion af de svageste elever synes skævvredet, hvis ikke der samtidig er blik for talenterne. Ikke kun fordi de dygtige skal blive dygtigere, men fordi undersøgelser viser, at de dygtige kan bidrage væsentligt til fællesskabet og løfte og motivere bredden, ligesom talentudviklingen betyder markant øget motivation, præstation og trivsel for den pågældende elev selv. Arbejdsgruppen peger derfor på nødvendigheden af ”i endnu højere grad at arbejde på at skabe en rummelig kultur, hvor det er okay at skille sig ud, også når man er dygtig eller interesseret i at gå i skole og lære noget” (s.4,41,47) ATTIU´s rapport foreslår en fremadrettet helhedsorienteret indsats på området med efteruddannelses- og diplommoduler i talentudvikling for både ledelse, pædagoger og vejledere. Desuden på en opgradering af de pædagogiske uddannelser generelt, så disse kommer til at indeholde et pensum, der tilgodeser kundskabs- og færdighedsområder ikke kun med fokus på elever med læringsvanskeligheder som nu, men også med fokus på elever med læringspotentialer. Heri ses også en mulighed for at specialisere de dygtigste lærertalenter i at spotte og udvikle talenter og på den måde fastholde deres interesse for at blive i faget (s.48). ATTIU henviser til berigede læreplaner, som i en undersøgelse fra DPU har vist en ”høj-signifikant positiv social og faglig effekt på elever, der modtager denne undervisning”. Forskere fra DPU har med udgangspunkt i begrebet intelligent undervisningsdifferentiering udviklet begrebet potentialeorienteret undervisningsdifferentiering: Her ses individet som værende i en konstant udviklingsproces rettet mod at udvikle ekspertise, hvor potentialet er ”det, som en person lige præcis ikke kan, men som kan fremmes gennem interne og eksterne faktorer” (s.19). (I både ”Elever med særlige forudsætninger” og ”Begavede børn i skolen” anbefales ligeledes generelt denne form for differentieret undervisning, dog med udgangspunkt i at eleverne så vidt muligt bliver i stamklassen. Alle børn skal have lov til at udvikle sig i deres egen takt, skriver G. Wahlstrøm. Også de børn, der har læse- og skrivevanskeligheder ville have større muligheder for at forbedre deres resultater, hvis de fik lov til at arbejde i deres eget tempo og hvis man tog hensyn til deres modenhed samt lavede individuelle undervisningsplaner (1998:23)). 23
På vejledningsområdet ser man en ressource i at uddanne egentlig talentvejledere, der kan understøtte både den pædagogiske ledelse og lærerens opgaver samt virke som konkrete didaktiske og organisatoriske sparringspartnere i udviklingen af talentarbejdet. Talentvejledning vil samtidig kunne medvirke til at synliggøre specialiseringsveje for skolens lærere og dermed medvirke til udvikling af lærernes egne talenter (s.44) ATTIU peger især på følgende vejledningsopgaver mht. talentudvikling: • At brobygge ved at styrke indsatsen i overleveringen, især fra folkeskole til ungdomsuddannelse, da talenternes selvopfattelse grundlægges i folkeskolen og er sårbar i overgangene (s.86). • At sikre en sammenhængende indsats på tværs af uddannelsesområder og niveauer og en kontinuerlig udvikling af det enkeltes talents progression gennem uddannelsessystemet (s. 90) • At øge fokus på at spille en mere aktiv rolle generelt i talentudviklingen ved i uddannelses- og erhvervsvejledningen at inddrage den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, således at eleven i højere grad får udfoldet sine potentialer og talenter. Dette indebærer også et fokus på kompetencer erhvervet uden for skolen (s.89) • At bidrage til øget forældresamarbejde 24
Page 1 and 2: Clara Et barn med særlige forudsæ
Page 3 and 4: Clara Et barn med særlige forudsæ
Page 5 and 6: stolthed. ”Jeg er meget stolt”,
Page 7 and 8: indlysende kvikke elev i klassen, m
Page 9 and 10: med sf begynder at underpræstere f
Page 11 and 12: styrke - eller kvæle det. En leder
Page 13 and 14: 5.6 Vejledning af Clara - Handlemul
Page 15 and 16: 6.0 Dannelse i filosofisk og æstet
Page 17 and 18: hvilket yderligere kan ses i lyset
Page 19 and 20: værensdimension. Clara har samtidi
Page 21 and 22: I filosofisk vejledning skelnes mel
Page 23: Litteraturliste Ankersen, Rasmus: F
Page 27: kontemplationen af det evige og spr
Page 30 and 31: Med inspirationen fra Sokrates er d
Page 32 and 33: Jegets historie i psykoanalysen - f
Page 34 and 35: Selv-psykologien: Kritikere af ego-
Page 36 and 37: 2) Selvet som refleksivt midtpunkt
Page 38 and 39: 37 (Illustration, Jung,1999:161) Ju

Clara Et barn med særlige forudsætninger - Videncenter for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?