Clara Et barn med særlige forudsætninger - Videncenter for ...

(1998:14). Der ligger derfor for vejlederen en væsentlig opgave i at spotte børn med sf i tide, men
også en særlig udfordring.
5.5 Talentudvikling i uddannelsessystemet generelt
ATTIU-rapporten konkluderer, at talentudvikling ikke er rodfæstet i uddannelsessystemet som en
professionel dagsorden, og at uddannelsessystemet ikke er tilstrækkeligt klædt på ”til at spotte,
udvikle og stimulere talent” (s.62). Manglen på en klar strategi peger på ”manglende
sammenhængende viden og overblik” (12, 32). ATTIU- rapporten foreslår derfor en fremadrettet
helhedsorienteret indsats på området med efteruddannelses- og diplommoduler i talentudvikling for
både ledelse, pædagoger og vejledere samt en opgradering af de pædagogiske uddannelser generelt.
Herudover foreslås uddannelse af egentlige talentvejledere, der kan støtte lærerens opgaver med
talentarbejdet. En kort sammenfatning af deres konklusion og anbefaling kan ses i bilag 1.
På baggrund af Heins motivationsteori og viden om børn med særlige forudsætninger, og hvordan
de kan (vej-)ledes, vil jeg mene, at vejlederen
• bør stile efter ”overlæggeren” og ikke søge efter løsninger, der passer til gennemsnittet. Det
betyder i praksis at have en forståelse for, at børn med sf bl.a. har høje krav til sig selv og
deres præstationer, de efterstræber orden, struktur og konsekvens, udforsker emner, man
normalt ikke interesserer sig for i den alder, stiller kritiske spørgsmål og er ikke tilfredse
med det enkle og indlysende, opponerer men ikke for at være næsvise, har brug for at
arbejde i deres egen takt (hurtigt eller langsomt), at de kan være meget dygtige inden for et
område og dygtig eller middel på andre (Wahlstrøm:s.99)
• må skelne mellem manglende motivation grundet problemer med indlæring og problemer
grundet særlige indlæringsforudsætninger, der blot ikke stimuleres. Dvs. indirekte medvirke
til at spotte talent. ”Talentfulde elever får ikke nødvendigvis topkarakterer i alle fag og kan
ikke umiddelbart identificeres ud fra deres faglige præstationer. De kan også have ”kreative
og innovative evner, der ikke afspejler sig i gængse faglige vurderinger” (s.62).
• i forlængelse af ovennævnte skelneevne og jvnf. teorien om den højtspecialiserede
medarbejder,
må skelne nøje mellem hvilken motivationsprofil barnet/ medarbejderen har ”af
natur” og hvilken ”arketype” de evt. er regredieret til: ”Folk bør (vej)ledes som det, de er af
natur – ikke som det, de er regredieret til”.
- Ledelse af primadonnatyper handler ikke om ledelsesstil, men om lederskab, hvor centrale
ledelsesmæssige dyder bl.a. er: At give næring til kaldet, mod, inspiration, passion og
generøsitet. Lederskabet skal først og fremmest spejle primadonnaens værdier, sådan at det
bliver muligt for primadonnaen at yde sit ypperste (Hein:2009:213)
• må forstå at børn med sf er særegne (Kyed:2002:58)
11