Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

Metodekritik
I vores indledende metodeafsnit beskriver vi casestudiet, og hvordan dette benyttes
i relation til specialet. Vi vil i dette afsnit reflektere over brugbarheden af
casestudiet i praksis og, hvorvidt dette har været egnet til besvarelse af vores
problemformulering. Vi vil ydermere opridse hvilke metoder, der ville kunne have
været benyttet som supplement til de kvalitative interviews.
I undersøgelsen af et nyt koncept, som medborgercenter må siges at være, har
casestudiet fungeret som en velegnet strategi. Vi har ved brug af casestudiet fået et
godt indblik i medborgercenterkonceptet, og hvordan dette udmønter sig konkret i
de to medborgercentre. Især brugen af kvalitative interviews har givet os viden om
de to medborgercentres etablering og respondenternes oplevelse og forståelse af
dette samt samarbejdet mellem de forskellige aktører. Denne indsigt kunne vi ikke
have opnået ved udelukkende at benytte skriftlige kilder. Casestudiets fleksible
design har, som nævnt i metoden, været en fordel for os, men også ført til, at vi har
brugt tid på at indhente og bearbejde data, vi alligevel stort set ikke har benyttet i
analysen. Her faldt interviewene med lektiehjælperne uden for analysens ramme,
hvilket har medført, at disse desværre kun i meget begrænset omfang er blevet
inddraget i specialet.
I casestudier benyttes ofte flere forskellige datakilder i undersøgelsen af et nutidigt
fænomen (Ramien, 2007: 26). Det havde været relevant at supplere undersøgelsen
med andre metoder end interviews. Her kunne observationer i form af f.eks.
deltagelse i tværfaglige møder have givet supplerende perspektiver på samarbejdet
mellem aktørerne i medborgercenteret. Særligt i forhold til spørgsmålet om
vidensgrænser og faglige barriere kunne observationer have givet mulighed for at få
et andet indblik i samarbejdet ved at se nærmere på dialogen mellem
samarbejdsparterne. Casestudiet kan ifølge Ramien (ibid.: 32) gøre brug af både
kvalitative og kvantitative data, og vi kunne med fordel have suppleret
undersøgelsen med en anonym spørgeskemaundersøgelse sendt til samtlige
aktører. Således kunne vi have fået et samlet overblik over aktørernes mere
Metodekritik
117