Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

En af foregangsmændene inden for begrebet medborgerskab er den britiske sociolog Thomas H. Marshall. Marshall sondrer mellem tre aspekter af Teoretisk ramme - Medborgerskab medborgerskabet, der repræsenterer tre faser i medborgerskabets udvikling. Første fase er det civile medborgerskab, der som begreb opstår i det 18. århundrede. Det civile medborgerskab omfatter de almindelige borgerrettigheder som personlig frihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til retfærdig rettergang. I det 19. århundrede opstår de politiske rettigheder (det politiske medborgerskab), hvorunder man har retten til at være deltagende i den politiske magt, enten ved selv at deltage eller stemme på andre til at deltage i dette. Endelig taler Marshall om det sociale medborgerskab, hvorved han forstår retten til at leve et liv i overensstemmelse med de sociale standarder i samfundet. De sociale rettigheder er blevet funderet i velfærdsstaten, hvor der alt efter den regerende blok stræbes mod henholdsvis større social og økonomisk lighed eller ulighed som gulerod og løftestang (Marshall, 2003: 77-138; Andersen et al., 1993). Mens Marshall favner både de civile, politiske, sociale og økonomiske aspekter i et samlet borgerskab, skelner vi i Danmark mellem statsborgerskab og medborgerskab. Statsborgerskabet giver os rettigheden til at være juridisk medlem af samfundet og hvad deraf følger af stemmeret og retslige fordele. Som værende dansk statsborger kan man eksempelvis ikke blive smidt ud af Danmark, hvilket er en sanktion, der ofte er til debat på den politiske dagsorden. I Danmark afhænger statsborgerskab, eller indfødsret som det også kaldes, af forældrenes statsborgerskab. Dette er modsat eksempelvis USA og Canada, hvor statsborgerskabet afhænger af den lokalitet, hvor man fødes (Hinge, 2008: 12-14). Det er dog muligt at ansøge om dansk statsborgerskab for personer med forældre af anden nationalitet, funderet på en række krav: Hvis du er udlænding og er fyldt 18 år Hvis du har boet fast i Danmark de seneste ni år Hvis du ikke har begået kriminalitet af grovere karakter Hvis du ikke har gæld til det offentlige Hvis du kan dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold m.v. (Politi, 2010) 26
Teoretisk ramme - Medborgerskab Idet den danske statsborgerretslovgivning bygger på et princip om begrænsning af dobbelt statsborgerskab, skal man som ansøger være indforstået med at give afkald på sit oprindelige statsborgerskab, hvis man ønsker at blive fuldbyrdet dansk statsborger. For folk med flygtningestatus gælder der dog særlige regler, således disse kan få lov at få dobbelt statsborgerskab (Ny i Danmark, 2008a). Taler man om det andet borgerskab, nemlig medborgerskabet, handler dette primært om at udvise aktivt samfundsengagement. Hvor stemmeretten til folketingsvalget kræver statsborgerskab, kræver kommunevalget kun den obligatoriske 18-års valgret. Dette dog med undtagelse af borgere udenfor EU og Norden, der kan opnå det efter tre år i landet (Ny i Danmark, 2009a). Der er med medborgerskabet altså muligheder for at være en deltagende brik i demokratiet og for den aktive medborger at få indflydelse på eget liv og levned. Med andre ord kan man teknisk set godt have statsborgerskab uden at påtage sig rollen som medborger, men omvendt kan man altså også være agerende medborger uden rent juridisk at have alle statsborgerens rettigheder. Dermed ligger muligheden for indflydelse ikke kun i skellet mellem statsborger og medborger men primært i den enkeltes engagement. Siden Marshalls definition af de tre faser af rettigheder, har flere teoretikere sidenhen udbygget disse med det kulturelle medborgerskab. Her er udgangspunktet en kollektiv identitetspolitik med retten til at fastholde sprog, vaner, livsstil og den kultur man er den del af, uden tanke på det statsborgerskab man er underlagt (Korsgaard, 2008: 32). Begrebet kultur er et sammensat fænomen, der rummer så forskellige aspekter som: fysiske omgivelser og udtryksformer, moralske værdier, sprog, religion, mad, beklædning, musik mm (Korsgaard, 2008: 134). Fordi aspekterne kombineres uafhængig af hinanden kan eksempelvis et medborgercenter blive påvirket af kulturen fra både de fysiske omgivelser det er placeret i, samarbejdspartnerne bag medborgercenteret og deres organisationskultur og ikke mindst brugerne. Kultur kan være underlagt henholdsvis 27
Page 1 and 2: Et anderledes bofællesskab Et spec
Page 3 and 4: Abstract Rammen om dette speciale e
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Indledning ....
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse 7
Page 9 and 10: Idéen til specialet har sine rødd
Page 11 and 12: Indledning 11
Page 13 and 14: primærkilde og inddrager en række
Page 15 and 16: En væsentlig årsag til udvælgels
Page 17 and 18: med moral, forstand og fornuft. Det
Page 19 and 20: Respondent Stilling Organisation Jy
Page 21 and 22: Vi har gennemlæst interviewene og
Page 23 and 24: Læsevejledning Vi har valgt at del
Page 25: Teoretisk ramme - Medborgerskab Teo
Page 29 and 30: Teoretisk ramme - Medborgerskab ”
Page 31 and 32: I Unionsperspektivet, giver Maastri
Page 33 and 34: Teoretisk ramme - Medborgerskab Det
Page 35 and 36: Et tiltag, der eksemplificerer medb
Page 37 and 38: Teoretisk ramme - Empowerment komme
Page 39 and 40: Empowerment er som tidligere nævnt
Page 41 and 42: Teoretisk ramme - Empowerment I for
Page 43 and 44: Teoretisk ramme - Partnerskaber og
Page 51 and 52: ” […]den oplevede følelse af a
Page 53 and 54: sigtet mod at målrette tilbuddet t
Page 55 and 56: ”uddannelsessøgende, hjemmegåen
Page 57 and 58: Projektleder Gitte Larsen (Dalum Bi
Page 59 and 60: Boligområdet Vollsmose Medborgerce
Page 61 and 62: Casepræsentation Figur 6 Beboersam
Page 63 and 64: oligområdet. Landsbyggefonden, de
Page 65 and 66: Eksperimentarium for Integration 12
Page 67 and 68: Analyse Inden vi påbegynder analys
Page 69 and 70: Vollsmose Bibliotek blandt andet st
Page 71 and 72: undersøgelsen blev det vedtaget, a
Page 73 and 74: Ved at omdanne lektiehjælpergruppe
Page 75 and 76: Med hensyn til eksponering på bibl
Page 77 and 78:
etegnelsen ”bofællesskab” udtr
Page 79 and 80:
problem at få nye relevante samarb
Page 81 and 82:
ansøgningen, at medborgercenteret
Page 83 and 84:
Begge medborgercentre er som udgang
Page 85 and 86:
har en lav indkomst, giver det, at
Page 87 and 88:
”Vores tanke var jo ideelt set, h
Page 89 and 90:
Et af de empowermentskabende redska
Page 91 and 92:
Skønt hensigten med at undgå klie
Page 93 and 94:
Alle tre samarbejdspartnere i Medbo
Page 95 and 96:
fordele af samarbejdet og nå ud ti
Page 97 and 98:
ent koordineringsmæssigt. Således
Page 99 and 100:
forståelse og struktur for medborg
Page 101 and 102:
Brugergrupperne Med medborgercentre
Page 103 and 104:
at forstå og begå sig i samfundet
Page 105 and 106:
ekendtskab med biblioteket som et l
Page 107 and 108:
Det ses med jævne mellemrum indenf
Page 109 and 110:
Analyse 109
Page 111 and 112:
Man kan diskutere om det overhovede
Page 113 and 114:
medborgercenteret efter projektperi
Page 115 and 116:
Skønt det overordnede fokus i begg
Page 117 and 118:
Metodekritik I vores indledende met
Page 119 and 120:
Konklusionsbillede Metodekritik 119
Page 121 and 122:
Spørgsmålet om, hvordan man komme
Page 123 and 124:
folkebibliotekets selvforståelse o
Page 125 and 126:
Handlin, Oscar og Takaki, Ronald (1
Page 127 and 128:
Elbeshausen, Hans og Weisbjerg, Ben
Page 129 and 130:
Ny i Danmark (2007, 4. december). E
Page 131 and 132:
Odense Kommune (u. å.). Modersmål
Page 133 and 134:
Styrelsen for Bibliotek og Medier (
show all

Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?