Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA
Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA
Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Teoretisk ramme - Medborgerskab<br />
Teoretisk ramme - Medborgerskab<br />
Gennem de sidste tre år har medborgercenterkonceptet været et tiltag Styrelsen for<br />
Bibliotek og Medier har vægtet højt og støttet op om via deres satspuljer 2 . For at få<br />
et nærmere indblik i dette koncept, vil vi i de følgende afsnit se mere<br />
grundlæggende på, hvorfra begrebet ”medborger” er opstået. Ligeledes vil vi se på,<br />
hvordan medborgerskabsbegrebet afspejles inden for bibliotekssektoren.<br />
Statsborgerskab og medborgerskab<br />
Medborgerskab bygges på grundlæggende pædagogiske spørgsmål som, hvordan<br />
lærer man at leve sammen? Denne læring har altid været af afgørende karakter for<br />
fællesskaber, men synes nu at få større betydning i en verden under konstant<br />
forandring. På engelsk betegnes denne læring som citizenship education, og<br />
medborgerskab som lærende element kan hermed anskues som værende nøglen til,<br />
hvordan fremtidens fællesskaber vil kunne formes (Korsgaard, 2004b).<br />
Medborgerskab er traditionelt set ikke et individuelt men et kollektivt<br />
identitetsbegreb, der som begreb ikke har nogen entydig definition. Det bygger på<br />
demokrati, der som så mange andre ord og begreber vi gør brug af i den moderne<br />
vestlige verden, stammer fra det gamle Grækenland. Allerede her talte man om at<br />
blive optaget i demos, hvilket betyder folk, med andre ord at blive optaget som<br />
medborger. Dette som et udtryk for, at man er myndig og kan tage vare på sig selv<br />
og sine nærmeste (Korsgaard, 2008: 17-26). I moderne demokrati bygges<br />
medborgerskab på to grundprincipper; nemlig menneskerettigheder og<br />
folkesuverænitet, hvorved også individet har rettigheder (Korsgaard, 2008: 42).<br />
2 ”Satspuljen har til formål at forbedre vilkårene for samfundets svage og udsatte grupper, herunder<br />
overførselsmodtagere. Satspuljen er blevet udmøntet siden 1993. Bag det seneste satspuljeforlig står<br />
regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF. Udmøntningen sker på<br />
baggrund af årlige politiske forhandlinger mellem forligspartierne bag satspuljen. Satspuljen<br />
anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Det er muligt at<br />
anvende satspuljemidlerne til en bred vifte af foranstaltninger, herunder forebyggende<br />
foranstaltninger mv.” (Finansministeriet, 2006)<br />
25
Change language