Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

historier på den ene side kan være gode, idet de kan være en medvirkende faktor for legitimeringen. Vollsmose kan synliggøres i kraft af historierne og myterne som værende rollemodel med den dertil knyttede succeshistorie om, hvordan man har formået at udvikle sig gennem tiden. Historier og myter kan på den anden side også medvirke til at fastholde samarbejdspartnerne i nogle forudfattede opfattelser om hinandens roller, hvilket kan vanskeliggøre samarbejdet. Selvom der som udgangspunkt i interviewene er en meget positiv indstilling overfor det tværfaglige samarbejde, ses der i både Medborgercenter Dalum og Medborgercenter Vollsmose antydninger af problematikker omkring vidensgrænser og forskelle i forventningerne til hinandens roller. På trods af, at der er beskrevet et fælles mål for medborgercentrene i ansøgningerne, kan der i Carliles (2002) optik være forskelle i måden, hvorpå de forskellige aktører taler om dette mål (syntaks), hvordan de fortolker det (semantik), og hvordan de agerer i forhold til det i praksis (pragmatik). Dette ses i Thomas B. Larsens udtalelse om medborgercenterets mødeaktiviteter. Han siger om dette: ”Jeg har prøvet at skære lidt ned på møder, hvor vi skal sidde og diskutere alt muligt højtravende i forhold til enkelte borgere herude, voksne borgere. Jeg bliver nødt til at fokusere min tid på ungerne og hvad de har behov for” (bilag 8, linje: 312;313) Thomas B. Larsen har således trukket sig fra de møder, som han ikke har fundet relevante ud fra et ungdomsskole-perspektiv. Selv om der er et fælles mål i huset, har det faglige perspektiv eller udgangspunkt altså også en betydning for, hvad der vægtes som vigtigt. Tid er en vigtig faktor i denne afvejning, og idet Thomas B. Larsen har forholdsvis få timer i medborgercenteret, er det kontakten til brugerne han vægter højest. <strong>Et</strong> vist kvantum af møder vil selvfølgelig være nødvendigt for at koordinere og udvikle arbejdet, men som Kambiz K. Hormoozi siger (bilag 2, linje: 728-739), er det tidskrævende med den høje mødeaktivitet, der følger med arbejdet i Medborgercenter Vollsmose. Mængden af møder er også en udfordring Analyse 96
ent koordineringsmæssigt. Således viser et færre antal samarbejdspartnere sig, som i Medborgercenter Dalum, også her at være en fordel, når kalenderne skal koordineres. Ovenstående eksempler underbygger også Lauvås og Lauvås teori om (2006: 20; 54), at tid og rum er faktorer, der kan have indflydelse på det tværfaglige samarbejde. Som det også ses i Statusrapporten (bilag 12: 10) er en af de største af Medborgercenter Dalums udfordringer at få inddraget Dalum Bibliotek i større udstrækning, end det sker på nuværende tidspunkt. Som Gitte Larsen, mener Preben Munch også, at samarbejdet bliver besværliggjort af, at biblioteket fysisk befinder sig væk fra medborgercenteret og medborgercenteret dermed ikke er i bibliotekets hverdags-synsfelt. For biblioteket kan det være svært at afsætte personale til arbejdet i medborgercenteret, da medarbejderne på biblioteket ikke får købt timer fra for at kunne deltage i projektet. Det kan derfor, som Gitte Larsen siger (bilag 9, linje: 209-222), være svært for bibliotekarerne at afsætte tid til at komme ned i medborgercenteret, når hverdagene er fyldt op med egne gøremål. Ligeledes kan det være svært for Gitte Larsen selv at afsætte tid til at komme på biblioteket, da hun, som den eneste fuldtidsansatte i medborgercenteret, skal sørge for at være fysisk tilstede i huset mest muligt. I perioden omkring opstarten af Medborgercenter Dalum var der en del uro omkring lukning af biblioteks filialer og nedskæringer på biblioteket. Dette har ydermere været medvirkende til, at der ikke har været så meget overskud og tid til at snakke medborgercenter på biblioteket. For Peter Hansen handler det om at finde tid til at udvide samarbejdet. Han ser også en risiko i, at har man nok at gøre selv, har man tendens til at lukke sig om sit eget. Det at indgå i nye samarbejder, omkring udvikling af et projekt, og i denne proces forandre sin viden og sine færdigheder er, som Carlile (2002: 445) siger, omkostningsfyldt, hvorfor der kan være en modvilje overfor dette. Peter Hansen (bilag 10, linje: 279-281) påpeger vigtigheden i at få taget den endelige beslutning. Eksempelvis at tage beslutningen Analyse 97
Page 1 and 2:
Et anderledes bofællesskab Et spec
Page 3 and 4:
Abstract Rammen om dette speciale e
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse Indledning ....
Page 7 and 8:
Indholdsfortegnelse 7
Page 9 and 10:
Idéen til specialet har sine rødd
Page 11 and 12:
Indledning 11
Page 13 and 14:
primærkilde og inddrager en række
Page 15 and 16:
En væsentlig årsag til udvælgels
Page 17 and 18:
med moral, forstand og fornuft. Det
Page 19 and 20:
Respondent Stilling Organisation Jy
Page 21 and 22:
Vi har gennemlæst interviewene og
Page 23 and 24:
Læsevejledning Vi har valgt at del
Page 25 and 26:
Teoretisk ramme - Medborgerskab Teo
Page 27 and 28:
Teoretisk ramme - Medborgerskab Ide
Page 29 and 30:
Teoretisk ramme - Medborgerskab ”
Page 31 and 32:
I Unionsperspektivet, giver Maastri
Page 33 and 34:
Teoretisk ramme - Medborgerskab Det
Page 35 and 36:
Et tiltag, der eksemplificerer medb
Page 37 and 38:
Teoretisk ramme - Empowerment komme
Page 39 and 40:
Empowerment er som tidligere nævnt
Page 41 and 42:
Teoretisk ramme - Empowerment I for
Page 43 and 44:
Teoretisk ramme - Partnerskaber og
Page 45 and 46: Teoretisk ramme - Partnerskaber og
Page 51 and 52: ” […]den oplevede følelse af a
Page 53 and 54: sigtet mod at målrette tilbuddet t
Page 55 and 56: ”uddannelsessøgende, hjemmegåen
Page 57 and 58: Projektleder Gitte Larsen (Dalum Bi
Page 59 and 60: Boligområdet Vollsmose Medborgerce
Page 61 and 62: Casepræsentation Figur 6 Beboersam
Page 63 and 64: oligområdet. Landsbyggefonden, de
Page 65 and 66: Eksperimentarium for Integration 12
Page 67 and 68: Analyse Inden vi påbegynder analys
Page 69 and 70: Vollsmose Bibliotek blandt andet st
Page 71 and 72: undersøgelsen blev det vedtaget, a
Page 73 and 74: Ved at omdanne lektiehjælpergruppe
Page 75 and 76: Med hensyn til eksponering på bibl
Page 77 and 78: etegnelsen ”bofællesskab” udtr
Page 79 and 80: problem at få nye relevante samarb
Page 81 and 82: ansøgningen, at medborgercenteret
Page 83 and 84: Begge medborgercentre er som udgang
Page 85 and 86: har en lav indkomst, giver det, at
Page 87 and 88: ”Vores tanke var jo ideelt set, h
Page 89 and 90: Et af de empowermentskabende redska
Page 91 and 92: Skønt hensigten med at undgå klie
Page 93 and 94: Alle tre samarbejdspartnere i Medbo
Page 95: fordele af samarbejdet og nå ud ti
Page 99 and 100: forståelse og struktur for medborg
Page 101 and 102: Brugergrupperne Med medborgercentre
Page 103 and 104: at forstå og begå sig i samfundet
Page 105 and 106: ekendtskab med biblioteket som et l
Page 107 and 108: Det ses med jævne mellemrum indenf
Page 109 and 110: Analyse 109
Page 111 and 112: Man kan diskutere om det overhovede
Page 113 and 114: medborgercenteret efter projektperi
Page 115 and 116: Skønt det overordnede fokus i begg
Page 117 and 118: Metodekritik I vores indledende met
Page 119 and 120: Konklusionsbillede Metodekritik 119
Page 121 and 122: Spørgsmålet om, hvordan man komme
Page 123 and 124: folkebibliotekets selvforståelse o
Page 125 and 126: Handlin, Oscar og Takaki, Ronald (1
Page 127 and 128: Elbeshausen, Hans og Weisbjerg, Ben
Page 129 and 130: Ny i Danmark (2007, 4. december). E
Page 131 and 132: Odense Kommune (u. å.). Modersmål
Page 133 and 134: Styrelsen for Bibliotek og Medier (
show all

Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?