Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Teoretisk ramme - Medborgerskab skruet op for retorikken netop omkring begreber som aktivt medborgerskab og demokrati (Hinge, 2008: 27-28). Medborgerskabet vi beskæftiger med i nærværende speciale er det medborgerskab, der er lokalt forankret. Dette omhandler aktiviteter i nærmiljøet, boligkvarteret, bydelen eller kommunen. Den aktive medborger er her vigtig, idet følelsen af medejerskab vil kunne påvirke og have indflydelse på de fysiske og psykiske omgivelser. Ligeledes kan den lokalt forankrede medborger, som en aktiv figur udadtil, få politisk indflydelse i eksempelvis kommunalbestyrelser og medierne. Medborgerskab knytter sig som oftest til den offentlige sfære, hvorfor der er risiko for, at de borgere, der ikke deltager her, ikke i samme grad bliver anerkendt som borgere. <strong>Et</strong> af de steder, hvor privatsfæren ofte er til diskussion, er omkring den individuelle religiøse overbevisning og de traditioner, der måtte være forbundet med dette. Hvor religion førhen har været et privatanliggende, er denne gennem de sidste år i høj grad blevet trukket ud i det offentlige rum. I flere tilfælde har den fået skyld som værende stærkt sekularistisk, og at dette står i kontrast til det demokratiske samfunds ønske om ligeværd, rettigheder og medansvar (Hinge, 2008: 24-26; Korsgaard, 2008: 123-132). En anden måde at betragte medborgerskab på er dog ved at se på, hvordan nye strømninger har påvirket immigranterne og afspejler sig i deres dagligdag. Aktivt medborgerskab kan udvises indenfor alle de miljøer den kulturelt er underlagt. Med udgangspunkt i det bredeste perspektiv kan man populært sige, at verden er blevet mindre end, hvordan vi traditionelt har opfattet den. Man taler om den globale landsby. Moderne teknologiske kommunikationsformer som internet, parabol-tv og udbygget telefonnet, gør det let at rapportere direkte fra verdens brændpunkter. Således har store dele af befolkningen globalt set mulighed for at få indsigt i livets gang på verdensplan. Dermed er der skabt et globalt samfund med fælles referencer og erfaringer, hvor grænserne er udvisket og nye fællesskaber opstår på tværs af nationaliteter, hvorved de kulturelle forskelle indsnævres. 32
Teoretisk ramme - Medborgerskab Det er også denne multikulturalisme, der danner baggrund for et nyt forskningsfelt på området, som går på tværs af de grove optrukne grænser fysik og kulturelt. Siden starten af det 20. århundrede har man talt transnationalisme som en ny dimension i medborgerskab, hvor man ikke kun har fokus på det land migranten har slået sig ned i men også på migrantens oprindelsesland. Transnationalisme er en social bevægelse og et forskningsfelt, der påviser at sociale fællesskaber går på tværs af nationale grænser, hvorved man opnår større åbenhed. Ordet transnationalisme betyder i sig selv ”forgrening til flere lande”. Traditionelt set er kun ganske få grupper af mennesker forblevet på samme leveområder gennem mange generationer, men har i stedet udvandret og forgrenet kulturerne og traditionerne ud globalt. Typisk er folk flyttet fra de vante omgivelser og har slået sig ned i nye. Dette værende på grund af naturkatastrofer, epidemier, krig eller i jagten på lykken. På denne måde er eksempelvis det USA, vi kender i dag, funderet med områder der relaterer til oprindelseslandet såsom New England, New Mexico eller sågar den lille by Dannebrog, der er beliggende i Staten Nebraska og som trækker rødder tilbage til vort eget land. Som ellers før antaget har disse nye migranter ikke ”udryddet” sig selv ved at lægge alt, hvad der hedder kultur og nationalitet bag sig og underlagt sig nye samfunds kulturer (Handlin og Takaki i Pries, 1999: 73). I stedet er de at betragte som transmigranter, hvilket vil sige immigranter, hvis identitet bygger på relationer mellem mere end en nationalstat (Glick Schiller, Basch og Blanc-Szanton i Pries, 1999: 73). Idet de via dagligdagen indlemmes i økonomiske og politiske forhold i det land, de tilflytter, er de ikke at betragte som udlændinge. På samme tid påvirker immigranterne det samfund, de flytter til med eksempelvis nye institutioner og nationale begivenheder bragt med fra det land, de migrerede fra. Hvor migration førhen traditionelt var en temmelig ensrettet bevægelse med et udgangspunkt og et ankomsttidspunkt, er det i dag, som en konsekvens af globaliseringen, i højere grad en igangværende bevægelse mellem to eller flere sociale rum eller steder. 33
Page 1 and 2: Et anderledes bofællesskab Et spec
Page 3 and 4: Abstract Rammen om dette speciale e
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Indledning ....
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse 7
Page 9 and 10: Idéen til specialet har sine rødd
Page 11 and 12: Indledning 11
Page 13 and 14: primærkilde og inddrager en række
Page 15 and 16: En væsentlig årsag til udvælgels
Page 17 and 18: med moral, forstand og fornuft. Det
Page 19 and 20: Respondent Stilling Organisation Jy
Page 21 and 22: Vi har gennemlæst interviewene og
Page 23 and 24: Læsevejledning Vi har valgt at del
Page 25 and 26: Teoretisk ramme - Medborgerskab Teo
Page 27 and 28: Teoretisk ramme - Medborgerskab Ide
Page 29 and 30: Teoretisk ramme - Medborgerskab ”
Page 31: I Unionsperspektivet, giver Maastri
Page 35 and 36: Et tiltag, der eksemplificerer medb
Page 37 and 38: Teoretisk ramme - Empowerment komme
Page 39 and 40: Empowerment er som tidligere nævnt
Page 41 and 42: Teoretisk ramme - Empowerment I for
Page 43 and 44: Teoretisk ramme - Partnerskaber og
Page 51 and 52: ” […]den oplevede følelse af a
Page 53 and 54: sigtet mod at målrette tilbuddet t
Page 55 and 56: ”uddannelsessøgende, hjemmegåen
Page 57 and 58: Projektleder Gitte Larsen (Dalum Bi
Page 59 and 60: Boligområdet Vollsmose Medborgerce
Page 61 and 62: Casepræsentation Figur 6 Beboersam
Page 63 and 64: oligområdet. Landsbyggefonden, de
Page 65 and 66: Eksperimentarium for Integration 12
Page 67 and 68: Analyse Inden vi påbegynder analys
Page 69 and 70: Vollsmose Bibliotek blandt andet st
Page 71 and 72: undersøgelsen blev det vedtaget, a
Page 73 and 74: Ved at omdanne lektiehjælpergruppe
Page 75 and 76: Med hensyn til eksponering på bibl
Page 77 and 78: etegnelsen ”bofællesskab” udtr
Page 79 and 80: problem at få nye relevante samarb
Page 81 and 82: ansøgningen, at medborgercenteret
Page 83 and 84:
Begge medborgercentre er som udgang
Page 85 and 86:
har en lav indkomst, giver det, at
Page 87 and 88:
”Vores tanke var jo ideelt set, h
Page 89 and 90:
Et af de empowermentskabende redska
Page 91 and 92:
Skønt hensigten med at undgå klie
Page 93 and 94:
Alle tre samarbejdspartnere i Medbo
Page 95 and 96:
fordele af samarbejdet og nå ud ti
Page 97 and 98:
ent koordineringsmæssigt. Således
Page 99 and 100:
forståelse og struktur for medborg
Page 101 and 102:
Brugergrupperne Med medborgercentre
Page 103 and 104:
at forstå og begå sig i samfundet
Page 105 and 106:
ekendtskab med biblioteket som et l
Page 107 and 108:
Det ses med jævne mellemrum indenf
Page 109 and 110:
Analyse 109
Page 111 and 112:
Man kan diskutere om det overhovede
Page 113 and 114:
medborgercenteret efter projektperi
Page 115 and 116:
Skønt det overordnede fokus i begg
Page 117 and 118:
Metodekritik I vores indledende met
Page 119 and 120:
Konklusionsbillede Metodekritik 119
Page 121 and 122:
Spørgsmålet om, hvordan man komme
Page 123 and 124:
folkebibliotekets selvforståelse o
Page 125 and 126:
Handlin, Oscar og Takaki, Ronald (1
Page 127 and 128:
Elbeshausen, Hans og Weisbjerg, Ben
Page 129 and 130:
Ny i Danmark (2007, 4. december). E
Page 131 and 132:
Odense Kommune (u. å.). Modersmål
Page 133 and 134:
Styrelsen for Bibliotek og Medier (
show all

Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?