Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

Teoretisk ramme - Medborgerskab
”Selvbestemmelse – evnen til at bestemme over egne etiske, økonomiske, politiske
og religiøse holdninger og meninger
Medbestemmelse – evnen til at deltage i indretningen af en fælles kulturel og politisk
offentlighed
Solidaritet – evnen til at gøre en indsats for de udsatte og svage i samfundet”.
Ifølge Klafki leder ovenstående evner til forskellige hovedproblemer, som
(Korsgaard, 2008: 61)
mennesket i den senmoderne verden bliver konfronteret med og skal have indsigt i.
Disse problemer kan eksempelvis omhandle spørgsmål om fred, miljø,
samfundsskabt ulighed og nye tekniske styrings-, informations- og
kommunikationsmedier samt intime og personlige jeg/du forhold. Gennem
undervisning kan der erhverves indsigt og handlingskompetencer, hvorved man
gøres i stand til at deltage i diskussion og løsning af fælles udfordringer og opgaver
(Korsgaard, 2008: 62; Klafki, 2001: 46). Klafkis problemfelter indrammer meget godt
problemerne for menneskene i vores samtid, men mangler dog måske at gå lidt
dybere ind end ”du/jeg forholdet” og mere ind i, hvordan vi forholder os i
fællesskabet.
Traditionelt set kan medborgerskab betragtes ud fra forskellige niveauer fra
verdensborgerskab til medborgerskab i det lokale. Decideret verdensborgerskab
finder man i store internationale virksomheder, der bygger på medarbejdere på
tværs af modersmål, religion eller hudfarve. Her er det primære sprog som oftest
engelsk og virksomhedens værdier er udviklet i en fælles proces. Globalt
orienterede virksomheder ønsker ofte at signalere en form for globalt ansvar, og
gennem tiden er tiltag som Fair Trade og Max Havelar 3 opstået som værende
globale tiltag til gavn i det lokale miljø (Hinge, 2008: 34).
3 Mærkningsordning af produkter, til gavn for at begrænse fattigdom, give bønderne en bedre
mulighed for at bestemme over eget liv, og skåne miljøet bedst muligt under produktionen
(Fairtrade, 2010).
30