Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Idet medborgercenterkonceptet er et forholdsvist nyt begreb er litteraturen om selve konceptet begrænset. Vi er dog klar over, at en evalueringsrapport, af ph.d. kandidat Kristian Delica fra RUC, er under udarbejdelse. Vi har søgt at indkredse en forståelse af medborgercenterkonceptet ved at gøre brug af Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside samt de materialer, der i dette regi er skrevet om konceptet. I casepræsentationen af de to medborgercentre inddrager vi diverse rapporter og statistikker om bl.a. befolkningsgrundlag i områderne, da dette også har en betydning for det fundament, og de vilkår medborgercentrene er dannet på og påvirket af. Indledningsvis har vi søgt at skabe os et overblik over feltet omkring selve medborgercenterkonceptet, og hvad dette koncept udspringer af. Dette har været en større opgave end forventet, da der findes et utal af rapporter, undersøgelser, strategier, helhedsplaner og evalueringer, der på forskellig vis har fokus på dette, og der er i høj grad mangel på en samlet oversigt over feltet. Vi har valgt at inddrage et udpluk af disse, hvor vi har fundet dem relevante, dog med hovedvægt på de nyeste tekster om området. Medborgerskab, på engelsk betegnet som ”citizenship”, bygges på grundlæggende pædagogiske spørgsmål omkring, hvordan lærer man at leve sammen? For at kunne opnå en forståelse af medborgercenterkonceptet, mener vi, at det er centralt først at se nærmere på, hvordan selve begrebet om medborgerskab forstås i litteraturen. Til dette gør vi primært brug af Helle Hinge (2008) og Ove Korsgaard (2004a; 2008). Herigennem bliver der redegjort for, hvordan dette begreb gennem tiden har udviklet sig, samt hvilke kulturelle og samfundsskabte rammer begrebet befinder sig inden for. Til at understøtte den traditionelle udvikling af begrebet, har vi brugt Thomas H. Marshalls Medborgerskab og social klasse (2003), hvilket udbygges med en ny dimension af begrebet, nemlig transnationalitet, dette gennem Ludger Pries (1999). Medborgerskab handler i høj grad også om dannelsen til det hele menneske Metode 16
med moral, forstand og fornuft. Dette redegøres der for ved brug af Wolfgang Klafki (2001), som værende en af de primære teoretikere indenfor dannelsesteorien. Empowermentbegrebet forbindes historisk set især med Paulo Freires klassiker De undertryktes pædagogik, hvor målet med empowermentprocessen er, at det enkelte menneske opnår indsigt i sammenhængen mellem egen livssituation og samfundets struktur og herigennem myndiggøres (Andersen et al., 2003: 18). Empowerment har i flere år også været et benyttet begreb i dansk sammenhæng inden for flere forskellige sektorer, dog især inden for det socialfaglige område og sygeplejen. Vi inddrager i dette afsnit litteratur af bl.a. professor John Andersen (2003; 2004), der i en årrække har forsket i området i forhold til bystudier og velfærdsamfundet. I afsnittet om partnerskaber og tværfaglighed gør vi i vid udstrækning brug af Kirsti og Per Lauvås bog Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi (2006), da der i denne gives et godt indblik i tværfaglige samarbejder i organisationer og teorien bag begrebet. I medborgercentrene samarbejdes på tværs af fag og sektorer og i forbindelse med dette er det relevant at se nærmere på, hvilken betydning disse forskellige indgangsvinkler kan have for samarbejdet. Vi benytter til dette bl.a. Paul R. Carliles (2002) forståelse af Knowledge Boundaries, som sætter fokus på, hvordan specialiseret viden kan komplicere udviklingen af nye produkter; i vores tilfælde altså udviklingen af medborgercentret som et nyt koncept. Kvalitative interviews Vi har i specialet valgt at foretage 8 semistrukturerede kvalitative enkeltinterview og 1 gruppeinterview. Størsteparten af interviewene har haft en varighed på mellem 1 og 2 timer. Dog har interviewene med lektiehjælperne på de 2 medborgercentre kun haft en varighed af henholdsvis 15 minutter og knap 30 minutter, da der ikke var så mange spørgsmål, vi skulle omkring ved disse interviews. Ved at benytte det kvalitative interview har vi fået mulighed for at opnå Metode 17
Page 1 and 2: Et anderledes bofællesskab Et spec
Page 3 and 4: Abstract Rammen om dette speciale e
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Indledning ....
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse 7
Page 9 and 10: Idéen til specialet har sine rødd
Page 11 and 12: Indledning 11
Page 13 and 14: primærkilde og inddrager en række
Page 15: En væsentlig årsag til udvælgels
Page 19 and 20: Respondent Stilling Organisation Jy
Page 21 and 22: Vi har gennemlæst interviewene og
Page 23 and 24: Læsevejledning Vi har valgt at del
Page 25 and 26: Teoretisk ramme - Medborgerskab Teo
Page 27 and 28: Teoretisk ramme - Medborgerskab Ide
Page 29 and 30: Teoretisk ramme - Medborgerskab ”
Page 31 and 32: I Unionsperspektivet, giver Maastri
Page 33 and 34: Teoretisk ramme - Medborgerskab Det
Page 35 and 36: Et tiltag, der eksemplificerer medb
Page 37 and 38: Teoretisk ramme - Empowerment komme
Page 39 and 40: Empowerment er som tidligere nævnt
Page 41 and 42: Teoretisk ramme - Empowerment I for
Page 43 and 44: Teoretisk ramme - Partnerskaber og
Page 51 and 52: ” […]den oplevede følelse af a
Page 53 and 54: sigtet mod at målrette tilbuddet t
Page 55 and 56: ”uddannelsessøgende, hjemmegåen
Page 57 and 58: Projektleder Gitte Larsen (Dalum Bi
Page 59 and 60: Boligområdet Vollsmose Medborgerce
Page 61 and 62: Casepræsentation Figur 6 Beboersam
Page 63 and 64: oligområdet. Landsbyggefonden, de
Page 65 and 66: Eksperimentarium for Integration 12
Page 67 and 68:
Analyse Inden vi påbegynder analys
Page 69 and 70:
Vollsmose Bibliotek blandt andet st
Page 71 and 72:
undersøgelsen blev det vedtaget, a
Page 73 and 74:
Ved at omdanne lektiehjælpergruppe
Page 75 and 76:
Med hensyn til eksponering på bibl
Page 77 and 78:
etegnelsen ”bofællesskab” udtr
Page 79 and 80:
problem at få nye relevante samarb
Page 81 and 82:
ansøgningen, at medborgercenteret
Page 83 and 84:
Begge medborgercentre er som udgang
Page 85 and 86:
har en lav indkomst, giver det, at
Page 87 and 88:
”Vores tanke var jo ideelt set, h
Page 89 and 90:
Et af de empowermentskabende redska
Page 91 and 92:
Skønt hensigten med at undgå klie
Page 93 and 94:
Alle tre samarbejdspartnere i Medbo
Page 95 and 96:
fordele af samarbejdet og nå ud ti
Page 97 and 98:
ent koordineringsmæssigt. Således
Page 99 and 100:
forståelse og struktur for medborg
Page 101 and 102:
Brugergrupperne Med medborgercentre
Page 103 and 104:
at forstå og begå sig i samfundet
Page 105 and 106:
ekendtskab med biblioteket som et l
Page 107 and 108:
Det ses med jævne mellemrum indenf
Page 109 and 110:
Analyse 109
Page 111 and 112:
Man kan diskutere om det overhovede
Page 113 and 114:
medborgercenteret efter projektperi
Page 115 and 116:
Skønt det overordnede fokus i begg
Page 117 and 118:
Metodekritik I vores indledende met
Page 119 and 120:
Konklusionsbillede Metodekritik 119
Page 121 and 122:
Spørgsmålet om, hvordan man komme
Page 123 and 124:
folkebibliotekets selvforståelse o
Page 125 and 126:
Handlin, Oscar og Takaki, Ronald (1
Page 127 and 128:
Elbeshausen, Hans og Weisbjerg, Ben
Page 129 and 130:
Ny i Danmark (2007, 4. december). E
Page 131 and 132:
Odense Kommune (u. å.). Modersmål
Page 133 and 134:
Styrelsen for Bibliotek og Medier (
show all

Et anderledes bofællesskab.pdf - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?