Evaluering af Videnscenter om Alkohol

”noget af alt det her, der foregik ude i landskabet og kommunerne, altså uden for egentlig
behandling på et behandlingssted, men som støtten op omkring dem (alkoholmisbrugerne,
red.). Men hvor der også ligger noget behandling et eller andet sted. Eller kan
gøre det.” 62
Bestyrelsesformanden giver på samme måde udtryk for, at det har været noget af en kunst at indkredse
betydningen af Videnscentrets faglige fokusering. Det har i hendes øjne været en lang og
svær proces at få hold på den praktiske betydning af den sociale dimension, og hun mener, at VIA
først nu for alvor begynder at leve op til fokuseringen i praksis. Bestyrelsesformanden vedkender
dog, at det til stadighed er svært at se, hvad VIA’s rolle kan være i forhold til den sociale dimension.
Således er det for bestyrelsesformandens vedkommende den helhedsorienterede indsats, der er i
højsædet, og hun ser det som VIA’s rolle at få den dimension gjort mere synlig.
Bestyrelsesformanden forholder sig også til, at det er vanskeligt at få hold på den sociale dimension
som ”dokumenterbar viden”, men at den ”bløde, skjulte viden” også kan systematiseres og formidles
til fagfolk. Bestyrelsesformanden mener ligeledes, at den sociale dimension er med til at legitimere
behovet for VIA.
Det fremgår af interviewene med målgrupperepræsentanterne, at det ikke er lige logisk for alle, at
Videnscentret har den sociale dimension som fagligt fokus. Størstedelen af interviewpersonerne
giver udtryk for, at de finder fokuseringen kunstig og uhåndterbar, mens en mindre del af interviewpersonerne
kan se formålet i at fokusere på den sociale dimension som modvægt til det sundhedsfaglige
fokus, som efter deres mening fylder for meget på alkoholområdet. 63
En del af interviewpersonerne indikerer, at i deres øjne er den eneste grund til, at den sociale dimension
blev indarbejdet i Videnscentrets formål, en form for taktik, fordi midlerne til centret kom fra
Socialministeriet.
En interviewperson siger eksempelvis:
”Ja, det siger de jo hele tiden, og de emner, de interesserer sig for, er jo heller ikke just
hjernens funktion, eller om dette eller hint medikament virker værre eller bedre. Så det
synes jeg ligger implicit i det, de gør. Og det tænker man vel også, fordi de udspringer
af et socialministerielt initiativ.” 64
Efter interviewpersonens mening betyder centrets fokusering dog, at han ved, hvilken viden, han
kan forvente at hente fra centret. Han tænker således ikke på VIA som et sted, hvor han ville kunne
hente viden om eksempelvis klinisk psykiatri eller medicinmisbrug, hvorimod han, hvis han fx skulle
undersøge et emne som hjemløse alkoholikere, ville henvende sig til VIA.
62 Medarbejder, VIA.
63 Der er en tendens til, at de interviewpersoner, der kender til centrets historik og oprindelige fokus, finder skillelinien
unaturlig, og begrunder den med, at Socialministeriets fokus på et sent tidspunkt skulle arbejdes ind i centrets vedtægter,
mens de interviewpersoner, der ikke kender til centrets historik, forsøger at finde grunde til fokuseringen på den sociale
dimension.
64 Privat behandling.
40