Evaluering af Videnscenter om Alkohol

Interviewene med målgrupperepræsentanterne tyder på, at størsteparten af interviewpersonerne generelt
har vanskeligt ved ud fra Videnscentrets formidling at vurdere, hvilken eller hvilke målgrupper,
Videnscentret orienterer sig imod. Eksempelvis vurderer en interviewperson, med baggrund i
Socialministeriet og Videnscentrets bestyrelse, ud fra sit eget kendskab til centrets hjemmeside, at
en stor del af brugerne af VIA’s hjemmeside må udgøres af skoleelever, studerende og den almene
befolkning. Han ser det imidlertid kun som en fordel, at VIA også har den brede kontakt til befolkningen
og herunder ligeledes til en yngre målgruppe, så den formidlede viden også får en forebyggende
dimension.
7.3 Videnscentrets faglighed
Skal Videnscentret fungere som et kvalitetsfilter?
I vurderingen af, om Videnscentret i sin formidling skal agere en form for kvalitetsfilter i forhold til
den viden, de henter ind, vurderer, systematiserer og formidler ud igen, er interviewpersonerne delte.
Mest markant står dog de interviewpersoner, som ikke ser det som en oplagt rolle for Videnscentret.
En del af interviewpersonerne ser således ingen mening i, at VIA får en opgave som et ”kvalitetsfilter”
i forhold til fx Socialministeriet. En af disse interviewpersoner mener fx, at alkoholområdet er
så komplekst, at misbrugsproblemet er så mangefacetteret, og målgruppen så varieret, at det ikke
giver nogen mening at lave kvalitetsstandarder. Således ville det i hans øjne være spild af ressourcer,
hvis VIA landede i en rolle som kontrol- og kvalitetsinstans.
Interviewpersonen siger herom:
”Men at nå frem til en eller anden instans, man kunne henvende sig til som en eller anden
overhøjhed, der sagde, her har du de mennesker i verden, som kan sige, hvad der er
kvalitet, og hvad der ikke er. Det er for det første utopisk og for det andet tåbeligt.” 121
En anden interviewperson mener, at det er yderst vigtigt, at der er en faglig, uvildig instans, der ud
fra kvalitetsmål kigger amterne og kommunerne i kortene, interesserer sig for det, de laver, medvirker
til at sætte spørgsmålstegn ved metoder og dermed udvikler området. Han understreger dog, at
en sådan instans skal være uafhængig, og at Videnscentret med sin tilknytning til Socialministeriet
og med bestyrelsens sammensætning i hans øjne ikke er uafhængig og uvildig. En sådan rolle burde
derimod varetages af en af de allerede eksisterende forskningsenheder, således at man sikrer, at kvalitetsvurderingerne
både tager afsæt i faglige ressourcer og flere forskellige faglige indfaldsvinkler.
Størsteparten af interviewpersonerne understreger dog samlet set, at Videnscentret i sin egen formidling
må være bevidst om graden af kvalitet og saglighed i den viden, de behandler.
121 Privat behandling.
78