Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Overordnede hensyn og principielle spørgsmål
Boks 8.1 Den økonomiske sammenhæng mellem beskatning af selskaber,
investeringer, produktivitet, løn og velstand i en international
verden.
I en international verden kan kapitalen føres frit henover landegrænser. Det er en samfundsøkonomisk
fordel, da kapitalen vil søge derhen, hvor det største afkast opnås,
hvormed de mest rentable investeringer gennemføres. Men da forskellige lande har forskellige
skattesatser, og selskaberne søger at maksimere afkastet efter skat – og ikke før
skat – vil der typisk være forskel på, hvad der er optimalt for det enkelte selskab, og hvad
der er optimalt samfundsøkonomisk – både for det enkelte land og for verden som helhed.
Selskabernes maksimering af afkastet efter skat indebærer alt andet lige en mindre kapitalbeholdning
i et land med en relativ høj selskabsskat, i forhold til hvis det havde haft en
relativ lav selskabsskat. Denne mindre kapitalbeholdning betyder færre investeringer og
et mindre skattegrundlag. Det er sjældent optimalt for det enkelte land. Over de seneste
årtier har udviklingen bragt os langt tættere på denne verden med fri kapitalmobilitet, og
dermed også skabt grundlaget for international skattekonkurrence.
Selskabsskattens påvirkning af selskabernes adfærd rubriceres ofte i tre virkninger.
1. Selskabsskatten har direkte betydning for, hvor koncerner har incitament til at placere
deres overskud. Via forskellige former for fradragsberettigede betalinger for koncerninterne
ydelser som f.eks. renter/royalties/management fees og lignende kan koncerner, der
er repræsenteret i flere lande, ”flytte” overskuddet til det land, hvor selskabsskatten er
lavest.
2. Selskabsskatten påvirker selskabernes beslutning om lokalisering (af datterselskaber
eller filialer).
3. Selskabsskatten påvirker omfanget af nyinvesteringer i allerede eksisterende virksomheder
i landet.
En lavere selskabsskat vil således på grund af kapitalens fri bevægelighed – alt andet lige
– trække et øget skattegrundlag og flere investeringer til et givent land f.eks. Danmark, da
udenlandske opsparere vil søge hertil pga. det højere afkast efter skat. Det giver et øget
kapitalapparat, som vil øge efterspørgslen efter arbejdskraft, som vil presse lønningerne
op. Denne lønfremgang er en real lønfremgang, som ikke vil ”spises op” af inflation, da
lønmodtagerne er blevet mere produktive som følge af det øgede kapitalapparat. Det
øgede skattegrundlag vil imødegå en del af det umiddelbare provenutab i forbindelse med
en selskabsskattenedsættelse.
Den optimale selskabsskattesats for et land afhænger af, hvor mobil kapitalen er – jo
mere mobil kapitalen er, jo lavere optimal selskabsskattesats.
- 162 -