Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Størrelsen af ejerskabskravet
(international) sambeskatning. En udvidelse vil alt andet lige medføre et
øget samlet underskudsfradrag og et øget samlet provenutab. I praksis vil
koncernerne dog allerede i de gældende regler meget ofte kunne strukturere
sig ud af kravet om 100 pct. ejerskab, f.eks. ved at anvende transparente
enheder eller ved at flytte underskudsgivende virksomhed over i 100 pct.
ejede selskaber. Det vurderes derfor, at der alene vil blive tale om et relativt
begrænset provenutab.
Det væsentligste argument mod en lempelse af ejerskabskravet må derfor
være, at regelsættet kompliceres yderligere, hvis ejerskabskravet lempes
(se herom nedenfor under 14.3). Dette argument skal vejes op imod den
øgede fleksibilitet, som koncernerne opnår ved en lempelse.
Foretages der en lempelse af ejerskabskravet, skal der fastlægges et nyt
ejerskabskrav.
I dansk skatteret er begrebet ”bestemmende indflydelse” for nyligt blevet
harmoniseret. 99 Bestemmende indflydelse er herefter i ligningslovens § 2,
stk. 2, defineret som:
”Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed
over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte
ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere
end 50 pct. af stemmerne.”
Der er således tale om et rent objektivt kriterium. Denne koncerndefinition
er blevet betegnet som snæver i international transfer pricing sammenhæng.
100 Det er navnlig blevet betegnet som bemærkelsesværdigt, at der
skal foreligge en ejer- eller stemmeandel, som overstiger 50 pct., hvilket
f.eks. medfører, at 50 pct. ejede selskaber ikke vil være omfattet, selvom
der består et utvivlsomt interessefællesskab. Endvidere er det betegnet
som bemærkelsesværdigt, at kontrolkravet alene er opfyldt, når der foreligger
en retlig kontrol i form af ejerskab eller stemmebesiddelse. Anden
retlig kontrol f.eks. på grund af sammenfald i ledelse eller organisation
99 Harmoniseringen skete ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 (L 126).
100 Jf. således Jan Pedersen i ”Transfer Pricing – i international skatteretlig belysning”, s.
66.
- 226 -