Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

- 25 -
Sambeskatningsudvalget
danske selskaber i koncernen underminerer det danske beskatningsgrundlag.
Det er mindretallets opfattelse, at bestemmelsen tværtimod bør tilrettes,
således at det oprindelige sigte med bestemmelsen opnås.
Dette kunne f.eks. ske med ændring af bestemmelsen, således som det
blev foreslået af et mindretal i folketinget ved behandlingen af L 27 (FT
2003/04). Det kan også gøres på anden måde. Mindretallet vil ikke afvise,
at reglen I LL 5 H og SEL § 31, stk. 1, 6. pkt. eventuelt helt eller delvist
kan erstattes med mere generelle værnsregler vedrørende indgangsværdier,
når der inddrages udenlandske datterselskaber med virksomhed i udlandet,
og datterselskabet og/eller dets virksomhed er startet op af koncernselskaber,
der ikke tidligere indgik som den del af koncernen, der har et dansk
selskab som koncernmoderselskab af en delkoncern.
Et mindretal (Michael Møller og Frithiof Hagen) afgiver følgende udtalelse:
Reglerne om international sambeskatning er udtryk for et erhvervssubsidie
til de internationale danske koncerner. Danmark har langt mere gunstige
regler på dette område end de øvrige OECD-lande. Danmark bør søge at
bevæge sig mod mere "markedskonforme" regler.
Adgangen til international sambeskatning er et uigennemsigtigt subsidie,
hvis størrelse er meget omstridt. Subsidiet har fire uheldige egenskaber:
• Dets eksistens kræver betydelig kontrol, fordi de sambeskattede
udenlandske selskabers regnskab skal underkastes dansk ligning.
• I en del tilfælde er udgiften for staten væsentlig større end virksomhedens
gevinst. Populært sagt kan de koste staten 2 kr. at give
virksomheden 1 kr. Det skyldes, at virksomhederne i en del tilfælde,
hvis de ikke valgte at få skattebesparelsen ved international
sambeskatning, kunne få en del af denne gevinst ved at benytte sig
af reglerne for national sambeskatning i de lande, hvor de har flere
datterselskaber og hvor der er ulighed for sambeskatning.