Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

- 65 -
Sambeskatningsudvalget
tingelser for sambeskatning. Ligningsrådet er da også blevet mere tilbageholdende
med at fastsætte betingelser og vilkår for sambeskatningen –
særligt hvad angår vilkår, der kan have karakter af materiel skattelovgivning.
Sambeskatningsreglerne kan endvidere kritiseres for at være udviklet gennem
praksis. Den langvarige praksis har medført en høj detaljeringsgrad
uden Folketingets medvirken.
Det vil derfor være ønskeligt at samle og lovfæste regler for sambeskatning.
Dette blev forsøgt i 1999, hvor Skatteministeriet sendte et udkast til
forslag om lov om sambeskatning af selskaber i høring. Lovforslaget blev
dog aldrig fremsat.
Formålet med at samle reglerne vil være at tilvejebringe en klar hjemmel
for reglerne samt at skabe overblik. Reglerne om sambeskatning er af central
betydning for en række selskaber. Det er derfor vigtigt, at selskabernes
- og skattemyndighedernes - adgang til reglerne er sikker, enkel, entydig
og forståelig.
4.1.2 Klageadgangen ved afslag på anmodning om tilladelse til sambeskatning
I det gældende system kan der være tvivl om, hvem der skal behandle klager
over afslag på anmodning om tilladelse til sambeskatning. Det kan
diskuteres, om kompetencen ligger hos Ligningsrådet eller hos Landsskatteretten.
Tilladelse til sambeskatning gives af den skatteansættende myndighed for
moderselskabet.
Det følger godt nok af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 1. pkt., at kompetencen
til at træffe afgørelse om sambeskatning er tillagt Ligningsrådet.
Ligningsrådet har imidlertid delegeret kompetencen til at tillade sambeskatning
til den skatteansættende myndighed for moderselskabet. Uanset
at det af sambeskatningscirkulæret fremgår, at den skatteansættende myndighed
er bemyndiget til at tillade sambeskatning, fremgår det ligeledes
indirekte, at den skatteansættende myndighed tillige er bemyndiget til at