Rapport om gennemførelse i dansk ret af ændringsprotokollerne af ...

Ifølge Pariskonventionens artikel 6, litra b, skal ingen anden end anlægsindehaveren være ansvarlig
for skade forvoldt ved en nuklear ulykke. Pariskonventionen skal dog ikke berøre anvendelsen af
nogen på transportområdet afsluttet international overenskomst, som er indgået inden den 29. juli
1960. Bestemmelsen viste sig efter Pariskonventionens ikrafttræden at have den virkning, at transporten
af nukleart materiale med skib i det væsentligste ophørte. For at afværge denne virkning blev
konventionen om det privatretlige ansvar vedrørende søtransport af nukleart materiale indgået.
Konventionen om civilretligt ansvar ved søtransport af nukleart materiale fører som hovedregel til,
at den, der i kraft af en international konvention eller en national lovgivning vedrørende søtransport
kan holdes ansvarlig for nuklear skade, fritages for dette ansvar, hvis en anlægsindehaver er ansvarlig
for skaden enten i henhold til Paris- eller Wienkonventionen eller i henhold til en national lovgivning,
som i enhver henseende er lige så gunstig for personer, der har lidt skade, som en af de to
nævnte konventioner.
Konventionen om civilretligt ansvar ved søtransport af nukleart materiale går forud for de internationale
konventioner på søtransportområdet, som er vedtaget, inden konventionen blev åbnet for undertegnelse.
Konventionen er ratificeret af Argentina, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Gabon, Italien, Holland,
Liberia, Norge, Spanien, Sverige, Tyskland og Yemen.
19