Rapport om gennemførelse i dansk ret af ændringsprotokollerne af ...

Efter dansk ret er lovvalget ved erstatning uden for kontrakt som udgangspunkt ikke lovreguleret,
men afgøres efter domstolsskabte principper.
Den generelle hovedregel i dansk ret antages at være skadesstedets lov (”lex loci delicti”). Det betyder,
at en sag om krav på erstatning uden for kontrakt afgøres efter loven i det land, hvor den skadegørende
handling blev foretaget, eller hvor skaden indtrådte.
Spørgsmålet om anvendelsen af lex loci delicti har i teorien bl.a. været diskuteret i relation til
”distancedelikter”, dvs. tilfælde hvor den skadegørende handling eller undladelse foretages i et land,
mens skaden indtræder i et andet land. Som eksempler kan nævnes miljøforurening, herunder også
nukleare ulykker, der forvolder nuklear skade.
I praksis er der i nyere tid i stigende grad anvendt et princip om, at lovvalget sker efter den individualiserende
metode. Metoden indebærer, at lovvalget sker til fordel for loven i det land, som retsforholdet
har den nærmeste tilknytning til. En væsentlig faktor ved denne vurdering vil ofte være skadesstedet.
Det afhænger dog af sagens konkrete omstændigheder, hvilket land retsforholdet har den
nærmeste tilknytning til. Den individualiserende metode må formentlig anses som den praktiske hovedregel
i sager om trafikuheld, der har et grænseoverskridende element – f.eks. fordi ulykken indtræder
i et andet land end skadelidtes og/eller skadevolders bopælsland.
7.6.2. Arbejdsgruppens overvejelser
Arbejdsgruppen foreslår, at atomskadeerstatningslovens § 36 ændres således, at det præciseres, at
den danske domstol også har kompetence, hvis en nuklear ulykke sker inden for den danske ”eksklusive
økonomiske zone”.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvilken domstol, der bør udpeges til at behandle sager omfattet af
atomskadeerstatningsloven, og arbejdsgruppen foreslår, at Københavns Byret udpeges som kompetent
domstol. Arbejdsgruppen lægger i den forbindelse vægt på, at udgangspunktet i retsplejeloven
er, at sager anlægges ved byretten i første instans, og at København i øvrigt anses for rette værneting,
hvis sagsøgeren ikke har bopæl her i landet.
For så vidt angår spørgsmålet om lovvalg finder arbejdsgruppen, at formålet med artikel 14, litra b,
bedst iagttages ved at indsætte en lovvalgsregel, hvorefter retten skal anvende de danske materielle
retsregler (og således ikke de danske lovvalgsregler). Arbejdsgruppen lægger herved vægt på, at det
i forarbejderne til atomskadeerstatningsloven oprindeligt blev forudsat, at lovvalgsregler kunne finde
anvendelse, at lovvalg uden for kontrakt i dag er ulovreguleret, og det kan derfor ikke uden videre
kan antages, at retten i ethvert tilfælde vil anvende danske materielle retsregler.
Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 25 og 26.
65