Rapport om gennemførelse i dansk ret af ændringsprotokollerne af ...

Ændringsprotokollen til Tillægskonventionen indfører forældelsesfrister svarende til ændringsprotokollen
til Pariskonventionen, dvs. forældelse efter 30 år for personskade og tab af liv og efter 10 år
for andre nukleare skader. Videreførelsen af den 30-årige forældelsesfrist for statens erstatningspligt
fører til, at staten (fortsat) skal udrede erstatning, som ikke afholdes af anlægsindehaveren på grund
af forældelse, og som – hvis kravet ville have været omfattet af Tillægskonventionen tredje trin, såfremt
der ikke var indtrådt forældelse – ikke kan kræves refunderet af de lande, der har tiltrådt Tillægskonventionen.
Forældelsesfristerne for nukleare skader vil herefter være i overensstemmelse med de frister, der
gælder for andre forureningsskader efter dansk ret, idet det dog i visse tilfælde ikke vil være anlægsindehaveren
(forureneren), men staten, som vil være erstatningsansvarlig. Dansk Dekommissionering
er statsejet, og der er derfor tale om en teoretisk problemstilling.
Da ændringsprotokollen ophæver den særlige 20-årige forældelsesfrist for skade forårsaget af nukleart
brændsel eller nuklear substans, som er blevet stjålet, tabt, kastet over bord eller opgivet, vil
atomskadeerstatningslovens § 25, stk. 2, 2. pkt., skulle ophæves.
Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 16 og nr. 23.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt
Arbejdsgruppen har desuden overvejet, hvorvidt begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen efter
Pariskonventionen og Tillægskonventionen, hvorefter forældelsen løber fra tidspunktet for den nukleare
ulykke, er i overensstemmelse med begyndelsestidspunktet i forældelsesloven, hvorefter forældelse
indtræder senest 30 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning
eller godtgørelse i anledning af personskade og for fordringer vedrørende miljøskader i øvrigt.
Efter forældelsesloven løber forældelsesfristen fra tidspunktet fra den skadevoldende handlings ophør,
og det indebærer, at begyndelsestidspunktet ved skader, der skyldes enkeltstående begivenheder,
er datoen for den skadevoldende hændelse.
Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at datoen for den skadevoldende hændelse umiddelbart svarer
til tidspunktet for den nukleare ulykke.
Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at bestemmelserne i atomskadeerstatningsloven om et
særligt begyndelsestidspunkt for forældelsesfristerne ophæves, og at der i stedet henvises til de generelle
bestemmelser i forældelsesloven.
Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 17 og nr. 24.
60