Rapport om gennemførelse i dansk ret af ændringsprotokollerne af ...

iskonventionen. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der indsættes en bestemmelse i lov om erstatning
for atomskader, som svarer til miljøskadeerstatningslovens § 2. Det er samtidig hensigten, at
det skal fremgå klart af forarbejderne, at bestemmelsen bl.a. gennemfører artikel 1, litra a, nr. vii, i
ændringsprotokollen til Pariskonventionen. Spørgsmålet om, hvem der efter bestemmelsen kan kræve
erstatning for et økonomisk (drifts)tab, vil herefter skulle afgøres i retspraksis.
Atomskadeerstatningsloven indeholder i § 1, litra h, en definition af ”nuklear skade”. Definitionen
knytter sig imidlertid til det, der ligger forud for en indtrådt skade, men ikke til selve den indtrådte
skade. Arbejdsgruppen foreslår, at definitionen i § 1, litra h, bibeholdes i loven, og at der i lovens
kapitel II om erstatning og forsikring, som anført indsættes en bestemmelse med samme ordlyd som
miljøskadeerstatningslovens § 2.
Der henvises til lovudkastets § 1, nr. 2 og nr. 5.
7.3. Ansvaret for nuklear skade og sikkerhedsstillelse
I ændringsprotokollen til Pariskonventionen forhøjes anlægsindehaverens erstatningsansvar fra et
maksimum på 15 mio. SDR (ca. 122 mio. kr.) til et minimum på 700 mio. euro (ca. 5,2 mia. kr.), jf.
artikel 7, litra a.
Det fremgår af ændringsprotokollens artikel 7, litra b, at den enkelte stat – ud fra en samlet vurdering
af et nukleart anlægs karakter og de sandsynlige konsekvenser af en nuklear ulykke – kan fastsætte
et lavere minimumsbeløb for anlægsindehaverens ansvar. Minimumsbeløbet kan dog ikke fastsættes
til et beløb lavere end 70 mio. euro (ca. 522 mio. kr.) for så vidt angår en nuklear ulykke i et anlæg
og 80 mio. euro (ca. 597 mio. kr.) for så vidt angår nuklear ulykke under transport.
Ændringsprotokollen indebærer en ændring af konventionens nuværende regningsenhed for skadelidtes
tab, idet protokollen udtrykker anlægsindehaverens ansvar i euro frem for SDR. Det tillades
samtidig de enkelte stater at omregne erstatningsbeløbet fra euro til national valuta i afrundet form
ved erstatningens udmåling, jf. artikel 7, litra i.
I de tilfælde, hvor konventionen gælder i forhold til en ikkekontraherende stat, fordi den pågældende
stat har en lovgivning om erstatningsansvar for nuklear skade, der – på grundlag af gensidighed –
bygger på principper, der er identiske med konventionens centrale principper, kan en kontraherende
stat fastsætte ansvarsbeløb, der er lavere end ovennævnte minimumsbeløb, i det omfang den ikkekontraherende
stat også har fastsat lavere beløb, jf. artikel 7, litra g.
Det fremgår af en indstilling fra OECD-Rådet om ”reciprocitet”, som de kontraherende stater har
tilsluttet sig, at staterne vil kunne fravige ikke-diskriminationsprincippet i Pariskonventionens artikel
52