Rapport om gennemførelse i dansk ret af ændringsprotokollerne af ...

7.4.1. Gældende ret
Den nye forældelseslov trådte i kraft den 1. januar 2008 (lov nr. 522 af 6. juni 2007). I forbindelse
med indførelsen af den nye forældelseslov er en lang række love blevet ændret, herunder bl.a. atomskadeerstatningsloven,
jf. § 7 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser
om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer,
ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.).
I medfør af den nye forældelseslovs § 3, stk. 3, nr. 1, indtræder forældelse senest 30 år efter den skadevoldende
handlings ophør for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade
(1. led) og for fordringer på erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund
eller ved forstyrrelser ved støj, rystelser eller lignende (miljøskade)(2. led). Det fremgår af
bemærkningerne til forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1, 2. led, om miljøskadekrav, at reglen omfatter
både krav på personskadeerstatning og anden erstatning i anledning af forurening som nævnt i bestemmelsen
[…]. Der henvises til Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, s. 5649 ff.
Det fremgår af forarbejderne til den seneste ændring af lov om erstatning for atomskader, at forældelse
af krav efter atomskadeerstatningsloven som udgangspunkt bør reguleres ved de almindelige
forældelsesregler. Derudover fremgår det af forarbejderne, at Arbejdsgruppen vedrørende gennemførelsen
af ændringsprotokollerne til Pariskonventionen og Tillægskonventionen om erstatning for
atomskade i dansk ret har skullet overveje, hvilke lovændringer det vil kræve at gennemføre ændringsprotokollerne,
og at ændringsprotokollerne indeholder ændringer af bl.a. konventionernes forældelsesregler.
Efter atomskadeerstatningsloven forældes krav på erstatning hos anlægsindehaveren efter forældelsesloven,
jf. § 25, stk. 1, dvs. 3 år fra skadens indtræden.
Ifølge § 25, stk. 2, i lov om erstatning for atomskader, er erstatningskravet undergivet en absolut 10-
årig forældelsesfrist regnet fra tidspunktet for den nukleare ulykke, der har forvoldt skaden. Sidstnævnte
frist afbrydes ved anlægsindehaverens anerkendelse af erstatningskravet eller ved skadelidtes
retslige skridt. Er skaden forårsaget af nuklear substans, som er blevet ulovligt fjernet, tabt eller opgivet
og ikke på ny bragt til stede på ulykkestidspunktet, udløber forældelsesfristen dog senest efter
20 år regnet fra fjernelsen, tabet eller opgivelsen.
§ 25, stk. 2, blev ikke ændret ved indførelsen af den nye forældelseslov. Det fremgår af forarbejderne
til den seneste ændring af lov om erstatning for atomskader, at der ikke blev foreslået ændringer
af lovens § 25, stk. 2, idet indholdet af bestemmelsen følger af artikel 8 a, 8 b og 8 d i Pariskonventionen.
57