Rapport om gennemførelse i dansk ret af ændringsprotokollerne af ...

Samtidig foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 1, litra m, om definitionen af særlige trækningsrettigheder
(SDR) ophævet. Det skyldes, at der i stedet henvises til euro, som ikke kræver en nærmere definition.
Bestemmelsen i § 1, litra m, indeholder derudover en bestemmelse om tidspunktet for omregning
af SDR til dansk mønt. Denne del af bestemmelsen foreslås videreført i lovens § 36 c.
Til § 1, nr. 4
I bestemmelsen fastlægges, under hvilke betingelser en skadelidt, der har været udsat for en nuklear
ulykke, som er indtruffet her i riget, kan kræve erstatning for nuklear skade. Bestemmelsen gennemfører
artikel 2 i tillægsprotokollen til Pariskonventionen, hvorved konventionens anvendelsesområde
som udgangspunkt udvides. Efter den gældende artikel 2 i Pariskonventionen finder konventionen
ikke anvendelse på nukleare ulykker indtrådt på en ikkekontraherende stats område eller på skade
opstået i en sådan stat, medmindre andet følger af loven i det land, hvor anlægsindehaveren har
hjemsted. Det følger af atomskadeerstatningslovens § 5, at loven finder anvendelse på skader opstået
i ikkekonventionslande, såfremt skaden er forvoldt ved en nuklear ulykke indtrådt i Danmark. Danmark
har således givet loven et bredere anvendelsesområde, end Pariskonventionen kræver. Artikel
2 i ændringsprotokollen til Pariskonventionen giver ikke mulighed for at give konventionen et bredere
anvendelsesområde i medfør af nationale bestemmelser.
Det foreslås derfor, at § 5 ændres i overensstemmelse med artikel 2 i ændringsprotokollen til Pariskonventionen.
Det afgørende for, om der herefter kan kræves erstatning i medfør af atomskadeerstatningsloven,
er, om skaden er lidt på et af de steder, der er nævnt i bestemmelsen. Lovens geografiske
anvendelsesområde vil herefter være delt op i fire sagskategorier. Det drejer sig om skade opstået
i lande, der har tiltrådt Pariskonventionen, skade opstået i lande, der har tiltrådt Wienkonventionen
og Fællesprotokollen til Wien- og Pariskonventionen, skade opstået i lande, der ikke har nukleare
anlæg, og endelig skade opstået i lande, som har national lovgivning baseret på lignende erstatningsretlige
principper, og som medfører, at tilsvarende ansvarsbeløb er til rådighed.
Det fremgår af bemærkningerne til Pariskonventionen, at ”nuklear skade, der lides ombord på et skib
eller luftfartøj” også bør omfatte et skib eller luftfartøj, der påføres en nuklear skade.
Til nr. 5
Bestemmelsen i § 5 a, der definerer, hvad der i loven skal forstås ved udtrykket ”nuklear skade”, er
udformet i overensstemmelse med gældende erstatningsret. Bestemmelsen svarer til § 2 i lov om erstatning
for miljøskader.
Bestemmelsen gennemfører Pariskonventionens artikel 1, litra a, pkt. vii, om nuklear skade. I bestemmelsen
defineres nærmeres, hvad der skal forstås ved nuklear skade. Efter ændringsprotokollen
til Pariskonventionen er tab af liv, personskade, tingsskade, afledte økonomiske tab, samt udgifter til
73