Rapport om gennemførelse i dansk ret af ændringsprotokollerne af ...

nævnte forpligtelse påhviler allerede i dag de kontraherende stater efter Tillægskonventionens artikel
9, litra b. Bestemmelserne skal ses i lyset af, at der kan være flere forskellige kilder til det for skadelidte
relevante erstatningsbeløb, da kravet eventuelt både kan være dækket af anlægsindehaverens
forsikring, af anden økonomisk sikkerhed og på grundlag af statsmidler.
Derudover præciseres det i ændringsprotokollen til Pariskonventionen artikel 14, litra b, at der ved
national lov forstås den materielle lovgivning, som gælder i det land, hvor den kompetente domstol
er beliggende, men ikke dette lands lovvalgsregler. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med Pariskonventionens
artikel 14, litra c, hvorefter national lov skal finde anvendelse uden forskelsbehandling
begrundet i statsborgerskab, bopæl og opholdssted. Det fremgår af bemærkningerne, at
formålet med at udelukke anvendelsen af lovvalgsregler er at undgå, at den kompetente domstol
skulle komme frem til, at et andet lands lov skal finde anvendelse frem for loven i det land, hvor den
ansvarlige anlægsindehaver er hjemmehørende.
7.6.1. Gældende ret
Det følger af atomskadeerstatningslovens § 36, at sag imod anlægsindehaveren, herunder eventuelt
forsikringsselskabet, kan anlægges her i riget, hvis den nukleare ulykke, som har forvoldt skaden,
helt eller delvis er sket her i riget, eller kravet rettes mod indehaveren af et anlæg her i riget og ulykken
i sin helhed er sket uden for nogen konventionsstats territorium, eller ulykkesstedet ikke med
sikkerhed kan fastslås.
Bestemmelsen angiver ikke, hvilken domstol der konkret skal behandle sagen. Retsplejeloven henlægger
heller ikke sager om atomskade til en bestemt ret.
Bestemmelsen i ændringsprotokollen til Pariskonventionen artikel 7, litra j, er allerede i dag opfyldt
ved retsplejelovens § 250 om subjektiv kumulation, hvorefter der er adgang til at sagsøge flere parter
under én sag, hvor kravene har den anførte indbyrdes sammenhæng, og hvor krav processuelt kan
behandles af én domstol.
Atomskadeerstatningsloven indeholder ikke en bestemmelse om lovvalg. Det fremgår af betænkning
286/1961 om adgangen til at drive nukleare anlæg (atomanlæg) og erstatningsansvaret for skade forvoldt
af nukleare ulykker, s. 59, at det efter Pariskonventionen ikke er udelukket ved national lov at
bestemme, at f.eks. visse spørgsmål vedrørende erstatningskravene afgøres efter de retsregler, der
gælder i den stat, hvor den ansvarlige anlægsindehavers anlæg er beliggende.
Det er således forudsat i forarbejderne til atomskadeerstatningsloven, at den kompetente domstol kan
anvende lovvalgsregler.
64