Rapport om gennemførelse i dansk ret af ændringsprotokollerne af ...

7.5. Bestemmelser vedrørende sagsanlæg
I medfør af artikel 13, litra g, nr. i, i ændringsprotokollen til Pariskonventionen forpligtes staterne til
at sikre, at enhver stat kan anlægge erstatningssag på skadelidtes vegne, hvis vedkommende er statsborger,
har bopæl eller ophold i staten, og skadelidte har givet samtykke.
Derudover skal enhver person kunne anlægge sag i medfør af konventionen med henblik på at gøre
krav gældende, der er erhvervet ved subrogation eller overdragelse, jf. artikel 13, litra g, nr. ii.
7.5.1. Gældende ret
Mandatarer
Bestemmelsen i artikel 13, litra g, nr. i, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en stat kan optræde som
mandatar for sine statsborgere mv. i en sag omfattet af konventionen.
I Danmark er der fast praksis for, at en part i visse tilfælde kan lade sig repræsentere af en mandatar i
retssager. Mandataren fører sagen på partens vegne på samme måde som en procesfuldmægtig, og
mandatarens optræden i sagen bygger på partens bemyndigelse, der når som helst kan tilbagekaldes.
Mandataren hæfter for sagsomkostninger, som den repræsenterede måtte blive pålagt, og mandataren
behøver ikke at være advokat eller omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 2, om rettergangsfuldmægtige.
Mandataren kan på sin side lade sig repræsentere af en advokat eller af en anden person omfattet
af retsplejelovens § 260, stk. 2.
Langt de fleste mandatarer er foreninger, der optræder som mandatar for et medlem inden for foreningens
interesseområde. Samtidig er der også et antal sager, hvor mandataren ikke er en forening,
eller hvor en forening optræder for andre end et af foreningens medlemmer. Der findes således eksempler
på, at en offentlig myndighed optræder som mandatar for én konkret person med henblik på
at afklare retstilstanden på et mere generelt plan. Som eksempler kan nævnes UfR 2004.318 H og
UfR 2003.510 Ø (Forbrugerombudsmanden i en sag om kreditaftaler) og UfR 2003.1883 V (Forbrugerrådet
i en sag om betaling for telefonopkald foretaget af opkaldsprogram hentet på internettet).
Det er dog et (ulovbestemt) krav, at mandataren skal have en interesse i sagen. I mange tilfælde vil
der være tale om en ideel interesse i at varetage mandatarens medlemmers interesser, mens der i færre
tilfælde foreligger direkte økonomisk interesse i sagen for mandataren selv. Endelig ses tilfælde,
hvor mandataren havde en generel interesse i det pågældende spørgsmål. Sammenfattende kan man
måske opstille den regel, at en fysisk eller juridisk person kan optræde som mandatar i en retssag,
når denne har en retlig interesse i udfaldet af sagen, svarende til kriteriet for, hvornår en person kan
indtræde i en sag som biintervenient.
61