Rapport om gennemførelse i dansk ret af ændringsprotokollerne af ...

maksimale erstatningsansvar svarer således til det maksimale beløb, som skal stilles til rådighed i
medfør af Tillægskonventionen. Begrænsningen gælder ikke renter og sagsomkostninger ved en
eventuel erstatningssag. Statens erstatningspligt svarer herved til summen af andet og tredje trin i
Tillægskonventionens erstatningssystem.
Såvel anlægsindehaveren som staten fritages for erstatningspligten, hvis den nukleare ulykke skyldes
krigshandling, fjendtligheder, borgerkrig, oprør eller en alvorlig naturkatastrofe af usædvanlig karakter,
jf. atomskadeerstatningslovens § 13, stk. 2, og § 33. Lovens ansvarsfritagelsesgrunde er herved
fastsat i nøje overensstemmelse med Pariskonventionens artikel 9.
Der kan i øvrigt ske nedsættelse eller bortfald af det opgjorte erstatningskrav, hvis skadelidte ved
forsæt eller uagtsomhed har medvirket til skaden, medmindre der alene er udvist ringe uagtsomhed,
jf. atomskadeerstatningslovens § 15.
Skadelidtes krav på erstatning forældes efter reglerne den nye forældelseslov, som trådte i kraft den
1. januar 2008, jf. atomskadeerstatningslovens § 25. Forældelsesfristen er herefter 3 år fra skadestidspunktet.
Erstatningskravet er samtidig undergivet en absolut 10-årig forældelsesfrist regnet fra
tidspunktet for den nukleare ulykke. Er skaden forårsaget af nuklear substans, som er blevet ulovligt
fjernet, tabt eller opgivet og ikke på ny bragt til stede på ulykkestidspunktet, udløber forældelsesfristen
dog senest 20 år regnet fra fjernelsen, tabet eller opgivelsen.
Lovens § 25, stk. 4, indeholder en bestemmelse, hvorefter et krav tidligst kan forældes 1 år efter, at
indtrædelse i medfør af § 19 er sket. I medfør af lovens § 19 indtræder enhver, som har måttet betale
erstatning for en nuklear skade i medfør af en anden international overenskomst end Pariskonventionen
og Tillægskonventionen eller i medfør af loven i et andet land, i den skadelidtes rettigheder mod
den ansvarlige anlægsindehaver. Bestemmelsen i § 25, stk. 4, svarer til § 12, stk. 2, i den nye forældelseslov
om regres mellem solidarisk hæftende skyldnere.
Efter atomskadeerstatningslovens § 34 hæfter staten for de af skadelidtes erstatningskrav, der er forældet
over for anlægsindehaveren på grund af udløbet af den absolutte forældelsesfrist på 10 år i lovens
§ 25, stk. 2. Dette gælder dog kun, hvis det er undskyldeligt, at retsligt skridt mod indehaveren
ikke er foretaget inden fristens udløb. Kravet mod staten forældes ligeledes efter reglerne i den nye
forældelseslov, dvs. forældelsesfristen er 3 år. Erstatningskravet er samtidig undergivet en absolut
30-årig forældelsesfrist regnet fra tidspunktet for den nukleare ulykke.
Sager mod anlægsindehaveren om erstatning for nuklear skade kan efter atomskadeerstatningslovens
§ 36 anlægges i Danmark, hvis den nukleare ulykke, som har forvoldt skaden, helt eller delvist er
sket her i landet, eller hvis kravet rettes mod indehaveren af et her i landet placeret anlæg, og ulyk-
22