Download hele bladet - SFI

More documents

Recommendations

Info

Flere af de interviewede personaleansvarlige har givet udtryk for en vis forvirring omkring arbejdsdelingen mellem Arbejdsformidlingen og kommunerne i forbindelse med kompensationsindsatsen. person mere, man skal have med om det runde bord. Og der er det jo nemt at få plads til en person mere. På trods af de gode erfaringer, der er høstet i samarbejdsrelationen mellem Arbejdsformidlingens handicapkonsulenter og de kommunale jobkonsulenter, efterlader undersøgelsen imidlertid et indtryk af, at omfanget af samarbejdet mellem Arbejdsformidlingen og kommune i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen varierer fra kommune til kommune. Den organisatoriske opsplitning af myndighedsforpligtelsen i forhold til de forskellige kompensationsmuligheder i lovgivningen kan således forringe kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen over for personer med handicap, hvis ikke alle relevante muligheder i de to systemer afprøves. Der lader derfor til at være behov for en øget grad af samordning for at sikre en mere ensartet sagsbehandling på tværs af de enkelte kommuner og AF-regioner. Samarbejdet mellem virksomheder og offentlige myndigheder Både personaleansvarlige på virksomheder og personer med handicap opfatter systemet omkring det rummelige arbejdsmarked som komplekst og vanskeligt at overskue. En personaleansvarlig fra en offentlig virksomhed beskriver denne problemstilling i det følgende citat: Interviewer: I hvor høj grad samarbejder I med Arbejdsformidlingens handicapkonsulenter og andre konsulenter inden for området? En gang imellem. Nogle gange, så er det jævnligt og andre gange, så går der lang tid imellem. Men vi har kontakt. [...] Jeg synes, at de gør det godt, og at vi har et godt forhold til dem, men en gang imellem, så kunne man godt ønske sig at der var lidt mere koordinering på det. Interviewer:. Opfatter du systemet som overskueligt? Nu er der efterhånden sket nogle forenklinger på regelområdet, og hvis man også kunne få en forenkling på aktørområdet, så kunne det måske hjælpe på det. [...] Det er fi nt, at man har forenklet lovgivningen, men nu er det jo så bare de samme aktører, der render rundt med den samme lovgivning, og det kan næsten virke endnu mere forvirrende. En anden personaleansvarlig udtrykker en lignende holdning til en forenkling på aktørområdet i beskæftigelsesindsatsen over for personer med handicap. Der ligger masser af gode muligheder i det her. Der er rigtig mange ressourcer i det, men der er bare ikke nogen koordination imellem dem. [...] Så det er i hvert fald en af mine kampe som organisationsmand, det er at prøve at samle alle de her gode kræfter i et enstrenget system. Oplevelsen af et fragmenteret og komplekst system omkring beskæftigelsesindsatsen er et gennemgående tema i materialet fra undersøgelsen af beskæftigelsesmulighederne for personer med handicap. Flere af de interviewede personaleansvarlige har, på linje med nogle af de interviewede personer med handicap, givet udtryk for en vis forvirring omkring arbejdsdelingen mellem Arbejdsformidlingen og kommunerne i forbindelse med kompensationsindsatsen Både på virksomhederne, i kommunerne og i Arbejdsformidlingen samt i gruppen af personer med handicap er der således udtrykt ønsker om en forenkling at systemet omkring beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap. Brugerne af systemet – virksomhederne og personer med handicap – finder, at en mere samordnet eller helt integreret model vil forbedre deres muligheder for at manøvrere i forhold til systemet, mens de sagsbehandlere, der 104 ORGANISATORISKE BARRIERER FOR AT FÅ HANDICAPPEDE I BESKÆFTIGELSE
er engagerede i kompensationsindsatsen fi nder, at en mere samordnet organisering vil forbedre deres muligheder for at implementere en aktiv linje i social- og arbejdsmarkedspolitikken. En af Arbejdsformidlingens handicapkonsulenter udtrykker det på denne måde: Det er et samspil af ordningerne, der er meget vigtigt, uanset om det er arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger eller sociale foranstaltninger eller det er overenskomstmæssige foranstaltninger. Og [...] det, som man i ministeriet [...] er i færd med, nemlig at sammenskrive et én-strenget system, det mener jeg, er det eneste rigtige. For uanset om en person i dag er kontanthjælpsmodtager, eller vedkommende er sygedagpengemodtager eller A- kassemedlem, det bør jo være fuldstændig ligegyldigt. Det må handle om job, og det må handle om handicap. [...] Og jeg tror, at det vil gavne ganske meget i arbejdet, at det nu bliver ét sted, at virksomhederne kan henvende sig. sted og dermed gøre systemet omkring beskæftigelsesindsatsen mere overskueligt, set ud fra brugernes synsvinkel. For det tredje antyder undersøgelsen endnu en mulig effekt af en mere samordnet beskæftigelsesindsats. Virksomhederne i undersøgelsen oplevede nemlig færre problemer, end de havde ventet i forbindelse med ansættelse eller fastholdelse af medarbejdere med handicap, og på baggrund af disse erfaringer forholdt de sig positivt til at ansætte flere personer med handicap på virksomheden. Dette resultat antyder, at et mere overskueligt system for beskæftigelsesindsatsen over for personer med handicap ikke alene kunne få flere virksomheder til at benytte systemet, men også sætte en god spiral i gang, fordi virksomhederne gennem gode erfaringer med handicappede medarbejdere på arbejdspladsen må forventes at være interesserede i at gentage succesen. Perspektiver Udviklingen af et én-strenget system omkring beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap, som der også lægges op til i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan således bidra ge til at eliminere de problemstillinger, der er blevet diskuteret ovenfor. For det første må en mere samordnet organisering af beskæftigelsesindsatsen forventes at danne grundlag for et mere ensartet og effektivt samarbejdsmønster mellem Arbejdsformidlingen og kommunerne samt øge opmærksomheden omkring den samlede vifte af kompensationsmuligheder, der findes i lovgivningen. For det andet må man forvente, at udviklingen af et én-strenget system bidrager til at målrette beskæftigelsesindsatsen i forhold til de behov, som aktuelle og potentielle brugere – virksomheder og personer med handicap – har. En sådan organisering kan imødekomme muligheden for at samle information om relevante tilbud på ét ORGANISATORISKE BARRIERER FOR AT FÅ HANDICAPPEDE I BESKÆFTIGELSE 105
Page 1 and 2:
DET KOMMUNALE RÅDERUM Kvalitet, ef
Page 3 and 4:
INDHOLD Forord 4 Palle Simonsen, fo
Page 5 and 6:
FORORD PALLE SIMONSEN De sidste 10-
Page 7 and 8:
DE POLITISKE RAMMER 6
Page 9 and 10:
Hvis medierne får færten af en in
Page 11 and 12:
JØRGEN SØNDERGAARD Direktør for
Page 13 and 14:
Borgerne må aldrig opleve, at kval
Page 15 and 16:
Og lad mig endelig bruge anledninge
Page 17 and 18:
Det er en grundsten i dansk kommune
Page 19 and 20:
skal være fleksibelt over for vari
Page 21 and 22:
KVALITET, EFFEKTIVITET OG FORSKELLI
Page 23 and 24:
Frit valg giver borgerne mulighed f
Page 25 and 26:
Kan man blive be handlet for en bes
Page 27:
Fremtidssikring af kommunerne En re
Page 30 and 31:
politik kan forventes at have nogen
Page 32 and 33:
frihedsgrader. Analysen omfatter al
Page 34 and 35:
ehov end borgerlige kommuner. For d
Page 36 and 37:
POLITIK, FORVALTNINGS BE SLUT- NING
Page 38 and 39:
tyder de tidligere undersøgelser o
Page 40 and 41:
Note Data vedr. delegationsforholde
Page 42 and 43:
Tabel 3. Samspillet mellem de polit
Page 44 and 45:
små homogene kommuner end i store
Page 46 and 47:
af effektivitet - omkostningseffekt
Page 48 and 49:
Tabel 1. Fem udvalgte indikatorer f
Page 50 and 51:
3. Tabel 1 bygger på følgende dat
Page 52 and 53:
enchmarking af en af kommunernes my
Page 54 and 55: Figur 2 Ressourceforbrug til produk
Page 56 and 57: at alle disse gevinster ville kunne
Page 58 and 59: Jensen 1997 for en oversigt). Der e
Page 60 and 61: Figur 1 Gennemsnitligt antal tandfl
Page 62 and 63: Figur 4 Udvikling i pris pr. patien
Page 64 and 65: Litteratur Andersen, L.B. & M. Bleg
Page 66 and 67: En god skoles kendetegn Det tager l
Page 68 and 69: Derfor gøres der store anstrengels
Page 70 and 71: pengenes vej gennem systemet er syn
Page 72 and 73: FORSKELLIGHED I PRAKSIS 72 SFI TEMA
Page 74 and 75: Sagsbehandlere, som er meget tolera
Page 76 and 77: Metodefrihed bør vel ikke gælde b
Page 78 and 79: • over tid får markarbejderen ti
Page 80 and 81: DET FAGLIGE SKØN I SOCIALT ARBEJDE
Page 82 and 83: Ingen stiller spørgsmålstegn ved,
Page 84 and 85: Retssikkerheden Ud fra en retssikke
Page 86 and 87: SYGEDAGPENGESAGER: HVAD GØR KOMMUN
Page 88 and 89: at kontakte den sygemeldte pr. brev
Page 90 and 91: Små kommuner af holder meget ofter
Page 92 and 93: eskæftigelse. For det andet kan de
Page 94 and 95: DEN KOMMUNALE BESKÆF TIG EL- SESIN
Page 96 and 97: Der er en tendens til, at aktiverin
Page 98 and 99: Rum for forbedring Analyserne peger
Page 100 and 101: ORGANISATORISKE BARRIERER FOR AT F
Page 102 and 103: Arbejdsformidlingens handicapkonsul
Page 106 and 107: Litteratur Clausen, T, J. Greve Ped
Page 108: Social Forskning Temanummer, januar
show all

Download hele bladet - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?