Download hele bladet - SFI

More documents

Recommendations

Info

den offentlige sektor. Alt andet vil være utopisk at forestille sig. En forbedring af effektivitet og kvalitet vil være en fortløbende proces, hvor de enkelte kommuner og institutioner til stadighed kan lade sig inspirere af hinanden og kan bruge hinanden som målestok. Samtidig er forskelligheden en uundværlig del af et moderne velfærdssamfund, hvor den enkelte borger har mulighed for at vælge det tilbud, som passer den pågældende bedst. En konstant højnelse af kvaliteten betyder ikke, at alle tilbud bliver ens. Som nævnt tidligere kan der være forskel på, hvad den enkelte borger opfatter som god kvalitet. Det kommunale selvstyre Regeringen lægger samtidig stor vægt på decentral opgaveløsning og handlerum for lokale politiske beslutninger. Det er selve kernen i det kommunale selvstyre. Nærhed er en af de grundlæggende værdier i det kommunale selvstyre, og det er derfor vigtigt at indrette velfærdssamfundet så borgernært som muligt. Den enkelte skal opleve, at den offentlige sektor er indrettet med udgangspunkt i borgernes behov og forskellighed. Nærhed handler også om muligheden for dialog mellem politikere og borgere om lokale ønsker og lokale prioriteringer. Forudsætningen for et velfungerende samfund er netop, at der er mulighed for lokalt at skabe løsninger, som er tilpasset de særlige forhold på stedet. På den måde er forskellighed en integreret del af et moderne samfund, der skal sikre effektive løsninger både for den enkelte borger og for lokalsamfundet. Serviceydelser skal finansieres, og ressourcerne er begrænsede. Niveauet for serviceydelser og sammensætningen heraf er derfor også et prioriteringsspørgsmål. Det er i vid udstrækning kommunerne, som har ansvaret for at levere serviceydelser til borgerne, og som træffer beslutning om det konkrete serviceniveau i den enkelte kommune. Sådan skal det blive ved med at være. Regeringen vil værne om kommunernes frihed til at fastlægge den ønskede sammenhæng mellem serviceniveau og skatteudskrivning. Grænser for forskellighed Der vil dog naturligvis altid være tale om frihedsgrader inden for nogle mere eller mindre detaljerede grænser. Det er indiskutabelt, at der er et generelt dilemma mellem friheden til lokale prioriteringer og viljen til at acceptere forskelsbehandling. Det er samtidig et faktum, at borgernes tolerance på centrale områder ikke er særlig stor. Kan man blive behandlet for en bestemt sygdom i Ringkjøbing Amt, vil langt de fleste finde det urimeligt, hvis man ikke kan få den samme behandling i Storstrøms Amt. Samtidig er der en naturlig forventning om, at der ikke er slinger i valsen, hvad angår kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Et andet eksempel er skatteområdet. Her er forventningen selvfølgelig, at skatteligningen er ens i <strong>hele</strong> landet. På en række centrale områder vil nationale mål og rammer for den decentrale administration således sætte grænser for forskelligheden. Omvendt er der på samme tid en lang række områder, hvor det kommunale selvstyre kan udfolde sig. På disse områder gælder det om at styrke kommuners mulighed for at kunne agere. Det er herefter op til kommunerne at udfylde det lokale selvstyre, så der laves gode lokale løsninger og skabes mest mulig kvalitet for pengene. KVALITET, EFFEKTIVITET OG FORSKELLIGHED... 25
Fremtidssikring af kommunerne En reform af velfærdssamfundet er i høj grad en reform af det kommunale område. Det er nemlig først og fremmest kommunerne, som har den direkte kontakt med borgerne. Kommunerne spiller således en helt afgørende rolle, når det drejer sig om at skabe en offentlig sektor, der sætter den enkelte borger i centrum. LARS LØKKE RASMUSSEN Indenrigs- og sundhedsminister Derfor er det vigtigt fordomsfrit at se på, hvordan opgaverne fremover kan løses bedst muligt og mest effektivt uden på forhånd at hænge fast i, om en opgave i dag hører under staten, amter eller kommuner. Det må nøje overvejes, om den nuværende opgavefordeling i den offentlige sektor bedst sikrer borgeren den bedste service, eller om en anden fordeling af opgaverne kan skabe en bedre og mere sammenhængende opgaveløsning. Det lokale demokrati og den fremtidige organisering af kommunernes opgaver er sat på dagsordenen. Med rapporten fra Strukturkommissionen er der lagt op til en konstruktiv og saglig dialog i de kommende måneder om velfærdssamfundets fremtidige indretning. Det er mit håb, at rigtig mange vil deltage i denne diskussion. Der skal ikke herske tvivl om regeringens udgangspunkt: Den kommende struktur skal tage udgangspunkt i, at lokaldemokratiets fremtid bliver sikret. Regeringen vil således lægge stor vægt på decentral opgaveløsning og et reelt råderum for lokale politiske beslutninger. Forskellighed kan herved forblive en integreret del af det moderne velfærdssamfund. Samtidig får kommunerne den tilstrækkelige styrke til at kunne sikre effektive løsninger af høj kvalitet. 26 KVALITET, EFFEKTIVITET OG FORSKELLIGHED...
Page 1 and 2: DET KOMMUNALE RÅDERUM Kvalitet, ef
Page 3 and 4: INDHOLD Forord 4 Palle Simonsen, fo
Page 5 and 6: FORORD PALLE SIMONSEN De sidste 10-
Page 7 and 8: DE POLITISKE RAMMER 6
Page 9 and 10: Hvis medierne får færten af en in
Page 11 and 12: JØRGEN SØNDERGAARD Direktør for
Page 13 and 14: Borgerne må aldrig opleve, at kval
Page 15 and 16: Og lad mig endelig bruge anledninge
Page 17 and 18: Det er en grundsten i dansk kommune
Page 19 and 20: skal være fleksibelt over for vari
Page 21 and 22: KVALITET, EFFEKTIVITET OG FORSKELLI
Page 23 and 24: Frit valg giver borgerne mulighed f
Page 25: Kan man blive be handlet for en bes
Page 30 and 31: politik kan forventes at have nogen
Page 32 and 33: frihedsgrader. Analysen omfatter al
Page 34 and 35: ehov end borgerlige kommuner. For d
Page 36 and 37: POLITIK, FORVALTNINGS BE SLUT- NING
Page 38 and 39: tyder de tidligere undersøgelser o
Page 40 and 41: Note Data vedr. delegationsforholde
Page 42 and 43: Tabel 3. Samspillet mellem de polit
Page 44 and 45: små homogene kommuner end i store
Page 46 and 47: af effektivitet - omkostningseffekt
Page 48 and 49: Tabel 1. Fem udvalgte indikatorer f
Page 50 and 51: 3. Tabel 1 bygger på følgende dat
Page 52 and 53: enchmarking af en af kommunernes my
Page 54 and 55: Figur 2 Ressourceforbrug til produk
Page 56 and 57: at alle disse gevinster ville kunne
Page 58 and 59: Jensen 1997 for en oversigt). Der e
Page 60 and 61: Figur 1 Gennemsnitligt antal tandfl
Page 62 and 63: Figur 4 Udvikling i pris pr. patien
Page 64 and 65: Litteratur Andersen, L.B. & M. Bleg
Page 66 and 67: En god skoles kendetegn Det tager l
Page 68 and 69: Derfor gøres der store anstrengels
Page 70 and 71: pengenes vej gennem systemet er syn
Page 72 and 73: FORSKELLIGHED I PRAKSIS 72 SFI TEMA
Page 74 and 75: Sagsbehandlere, som er meget tolera
Page 76 and 77:
Metodefrihed bør vel ikke gælde b
Page 78 and 79:
• over tid får markarbejderen ti
Page 80 and 81:
DET FAGLIGE SKØN I SOCIALT ARBEJDE
Page 82 and 83:
Ingen stiller spørgsmålstegn ved,
Page 84 and 85:
Retssikkerheden Ud fra en retssikke
Page 86 and 87:
SYGEDAGPENGESAGER: HVAD GØR KOMMUN
Page 88 and 89:
at kontakte den sygemeldte pr. brev
Page 90 and 91:
Små kommuner af holder meget ofter
Page 92 and 93:
eskæftigelse. For det andet kan de
Page 94 and 95:
DEN KOMMUNALE BESKÆF TIG EL- SESIN
Page 96 and 97:
Der er en tendens til, at aktiverin
Page 98 and 99:
Rum for forbedring Analyserne peger
Page 100 and 101:
ORGANISATORISKE BARRIERER FOR AT F
Page 102 and 103:
Arbejdsformidlingens handicapkonsul
Page 104 and 105:
Flere af de interviewede personalea
Page 106 and 107:
Litteratur Clausen, T, J. Greve Ped
Page 108:
Social Forskning Temanummer, januar
show all

Download hele bladet - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?