Download hele bladet - SFI

Omgivelserne har
ret til at vide,
hvordan det står til
med skolekvaliteten
helt ind i de enkelte
klasselokaler.
hvordan man ser på opgaven, og at man udformer
målene og sørger for, at de bedømmes.
Men det er lærerne selv, der skal tage ansvaret
for dette arbejde. Det handler om en “pædagogisk”
diskussion i ordets egentlige forstand.
At have frihed og autonomi i sit arbejde betyder,
at man, i den grad det er muligt, får ansvaret
for egen indsats, tid og ressourcer. Med
andre ord at ansvar og beføjelser følges ad.
Til frihed hører det i dag også at vælge undervisningens
indhold, hvilket læreren gør sammen
med eleverne. Vedrørende lærernes frihed
til at vælge indhold, så er Sverige nået meget
langt, set i et internationalt perspektiv. Skal
man læse om buddhismen i 3. klasse, eller skal
man vente til senere, eller gøre begge dele. Svaret
er, at læreren bestemmer det sammen med
eleverne. Kravet til lærerne er, at de skal udforme
deres kursusplaner og præsentere dem
på en måde, så elever og forældre forstår dem.
Mål, bedømmelse og kvalitetskontrol er en naturlig
del af autonomien. Skoler, der virkelig
gennemfører en decentralisering, som ikke stopper
ved rektors kontor, arbejder meget med
spørgsmålet om, hvordan det selvstændige ansvar
både tydeliggøres for andre end dem, som
har ansvaret, og samtidig forenes med en indbygget
kvalitetskontrol.
For at skabe arbejdstilfredsstillelse er det helt
grundlæggende, at der er overensstemmelse
mellem organisationens mål og individets mål.
I billedet af den effektive og succesrige skole
indgår, at medarbejderne har det godt.
For at skabe overensstemmelse mellem organisationens
mål og individets mål, skal den lærende
organisation få sin næring fra den fælles
vision. Visionen giver et overordnet mål, der
stimulerer til nye måder at tænke og handle på.
Visionen stiller også et ror til rådighed, som
skal holde udviklingen på rette kurs i pressede
situationer. De skoler, der vil tage udfordringen
op og fungere som lærende organisationer, skal
arbejde med deres visioner og strukturere deres
kalender og ugeskemaer på en måde, så diskussioner
om “hvor er vi på vej hen”, “hvilke mål
har vi sat os” og “hvilke normer skal styre vores
daglige handlinger” kan blive til virkelighed.
Her er nogle spørgsmål, som alle skoleledere
bør stille sig og samtidig forsøge at besvare:
• Har alle vores medarbejdere et klart billede
af deres opgaver?
• Har vi indbygget “egenkontrol” i vores organisation
for alle medarbejdere?
• Ved vi hvilke former for støtte lærere og andre
behøver?
• Får de denne støtte i dag?
• Har vi et program for introduktion af nyansatte?
• Har vi metoder klar ved konfliktløsning?
• Har vi et godt mødeskema, og er alle tilfredse
med møderne?
• Føler vores medarbejdere sig effektive i deres
respektive roller?
• Kan vi sige, at vores organisation er effektiv
og giver mulighed for velbefindende?
Det er vigtigt for en god
skole at beskrive skolens
kvaliteter
Det er af højeste prioritet for den gode skole
at beskrive skolens kvaliteter både for forældre,
der har børn i skolen, og for andre, der eventuelt
måtte overveje at lade deres børn gå der.
Dette er en del af forældres og børns tryghed:
at vide, at deres skole er en god skole. Omgivelserne
har ret til at vide, hvordan det står til
med skolekvaliteten helt ind i de enkelte klasselokaler.
Som det omgivende samfunds repræsentanter
ønsker politikerne at vide det. Særligt
interesserede er de i at få at vide, hvilken
kvalitet man får for de penge, politikerne har
tildelt skolen.
66
SUCCESFULDE SKOLER NU OG FREMOVER!...