Download hele bladet - SFI
Download hele bladet - SFI
Download hele bladet - SFI
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
politik kan forventes at have nogen effekt. Og<br />
her kommer vi til argumenterne imod, at partipolitik<br />
skulle gøre en forskel. Partierne skal også<br />
have mulighed for at føre deres ønsker ud i livet.<br />
Problemet er her, at der er mange begrænsninger<br />
på kommunalpolitikernes handlefrihed.<br />
Den kommunale administration, personaleorganisationerne,<br />
brugerne af de kommunale<br />
ydelser og lokale interesseorganisationer har<br />
også interesser at varetage i kommunalpolitik.<br />
De kan sætte ret betydelige grænser for politikernes<br />
råderum. Hertil kommer, at staten regulerer<br />
kommunernes virksomhed. Der er alt i<br />
alt betydelige begrænsninger på kommunalpolitikernes<br />
muligheder for at føre deres ønsker<br />
ud i livet.<br />
Der er altså argumenter både for og imod at<br />
forvente en effekt af partipolitik. Konklusionen<br />
må være, at effekten af partipolitik hos<br />
kommunerne må afhænge af, hvor stor handlefrihed<br />
kommunalpolitikerne har. Er den meget<br />
begrænset – som det fx er tilfældet på folkepensionsområdet,<br />
hvor kommunerne alene fungerer<br />
som udbetalingskontor for staten – er det<br />
ikke rimeligt at forvente en effekt af kommunalbestyrelsens<br />
partipolitiske sammensætning. Er<br />
der derimod tale om stor handlefrihed – som<br />
fx på børnepasningsområdet – er det mere rimeligt<br />
at forvente en lokal partipolitisk effekt.<br />
Tidligere undersøgelser af spørgsmålet er nået<br />
til forskellige resultater. Næsten alle undersøgelser<br />
har fokuseret på kommunernes udgiftsområder.<br />
Den mest systematiske analyse er<br />
gennemført af Odense-professoren Poul Erik<br />
Mouritzen (1991), som i sin doktordisputats<br />
har analyseret næsten alle de kommunale udgiftsområder.<br />
Han finder, at partipolitik betyder<br />
noget – men at effekten varierer en del<br />
mellem de forskellige områder. Næsten ingen<br />
har analyseret kommunernes indtægtspolitik.<br />
Det kan undre, for ifølge den argumentation,<br />
der er fremført ovenfor, burde det være et velegnet<br />
sted at lede efter partipolitiske effekter.<br />
Kommunerne har nemlig ret store frihedsgrader<br />
til at fastsætte både størrelsen og sammensætningen<br />
af deres indtægter. Samtidig er indtægtspolitikken<br />
et godt sted at føre ideologisk<br />
politik. De kommunale indtægter er et omfordelingsinstrument<br />
og burde derfor appellere til<br />
ideologisk politik.<br />
De kommunale indtægter<br />
Kommunerne har tre indtægtskilder. For det<br />
første giver staten tilskud til kommunerne. Det<br />
sker især via bloktilskuddet. Det har den enkelte<br />
kommune ikke selv indflydelse på.<br />
For det andet kan kommunerne opkræve skatter.<br />
Skattekilderne omfatter især indkomstskat, men<br />
også ejendoms- og selskabsskat. På indkomstskatteområdet<br />
kan kommunerne selv bestemme<br />
skatteprocenten. På ejendomsskatteområdet har<br />
de færre, men dog betydelige frihedsgrader, idet<br />
skattesatsen (grundskyldspromillen) kan variere<br />
mellem 6 og 24 promille. På selskabsskatteområdet<br />
har kommunerne ingen frihedsgrader,<br />
men modtager en statsligt fastsat andel af skatteprovenuet.<br />
For det tredje har kommunerne adgang til<br />
brugerbetalinger. De er især relevante på forsyningsområdet<br />
(vand, varme, renovation, spildevand),<br />
hvor staten kræver, at kommunerne<br />
fuldt ud dækker udgifterne med brugerbetaling.<br />
Men der findes også brugerbetaling på velfærdsområderne,<br />
om end udgifterne ikke dækkes<br />
fuldt ind på denne måde. Det gælder især<br />
på børnepasningsområdet, hvor kommunerne<br />
har frihedsgrader til at varierer brugerbetalingsandelen.<br />
Partipolitiske effekter kan forventes, hvis kommunerne<br />
har tilstrækkelige frihedsgrader. Det<br />
krav er ikke opfyldt for statstilskud. På skatteområdet<br />
er det kun opfyldt for indkomst- og<br />
ejendomsskat. På brugerbetalingsområdet er<br />
kravet opfyldt på børnepasningsområdet, her-<br />
Kommunerne er<br />
alt så ikke præget<br />
af søvnig konsensus,<br />
men snarere<br />
af ideologiske<br />
slagsmål, når<br />
det drejer sig om<br />
indtægtspolitiske<br />
beslutninger.<br />
HVAD BETYDER PARTIFARVE FOR DE KOMMUNALE INDTÆGTER?<br />
29
Change language