Download hele bladet - SFI

More documents

Recommendations

Info

til at tro, at denne udvikling vil fortsætte. Befolkningen pendler over stadigt større afstande og har derfor let adgang til nabokommunernes tilbud. Samtidig bliver der bl.a. via internettet en stadig bedre adgang til information om servicetilbud og kvalitet overalt i landet – og i udlandet for den sags skyld. For det tredje har professionerne og deres organisationer ofte en interesse i at få fastsat høje og meget detaljerede mindstekrav. Det ses for eksempel ret tydeligt på uddannelsesområdet, hvor indholdet i uddannelserne – ikke blot målene – fastlægges i detaljer i lovgivningen. Især for uddannelser med en fælles centralt styret eksamen som fx gymnasier kan det virke overraskende med en så detaljeret central styring af indhold og input, som efterlader meget små frihedsgrader til de lokale politikere og rektorer. For det fjerde tegner de makroøkonomiske rammevilkår for den offentlige sektor sig radikalt anderledes en tidligere. Igennem forrige århundrede skete der hen ved en 50-dobling af de offentlige udgifter i faste priser og ca. en syvdobling af de offentlige udgifters andel af nationalproduktet(se Søndergaard 2000). Perspektiverne for dette århundrede er en meget snæver økonomisk ramme for den offentlige sektor, hvor man vanskeligt kan forestille sig nogen nævneværdig stigning i de offentlige udgifters andel af nationalproduktet. Samtidig står vi over for en demografisk udvikling, hvor der bliver færre i de erhvervsaktive aldersklasser (hvilket begrænser væksten i nationalproduktet) og flere ældre med deraf følgende større behov for offentlige udgifter. Dette bevirker, at hovedudfordringen for såvel den offentlige sektor i sin helhed som for det kommunale selvstyre bliver at effektivisere og omprioritere inden for denne snævre ramme i takt med, at den demografiske forskydning sætter sig igennem. Tilsammen medfører disse tendenser i udviklingen en vis sandsynlighed/risiko for, at mange kommuner de facto i perioder vil være fastlåst – de skal fx overholde et skattestop, der skal sikre at den offentlige sektor som helhed ikke vokser stærkere end nationalproduktet, og samtidig skal de leve op til stadig højere mindstekrav på de fleste områder samt flytte ressourcer fra børne-, unge- og voksenområderne til ældreområdet. Risiko for decentralisering uden reelt råderum Konsekvenserne af en formelt politisk decentraliseret struktur uden reelt råderum kendes ikke, men det indebærer en risiko for, at den legitimitet, der er begrundelse for strukturen, går i opløsning, fordi forestillingen om, at der en sammenhæng mellem kompetencen til at prioritere, vælge serviceniveau og løsninger på den ene side og det økonomiske ansvar på den anden side bliver illusorisk. Derfor bliver det vigtigt at overvåge det lokale politiske råderum fremover og evt. justere rammerne med mellemrum. Desuden kan risikoen for udhuling af kommunernes økonomiske råderum sandsynligvis mindskes noget ved reformer af de kommunale finansierings- og udligningsordninger. Ikke mindst på baggrund af de snævre økonomiske rammer bliver det endnu vigtigere at forvaltninger og institutioner kan eksperimentere med nye organiseringer og nye måder at løse opgaver på. Vi ved ikke, hvad der er den bedste løsning. Den offentlige sektor befinder sig i en konstant søge- og læreproces. Derfor skal der være et vist spillerum til eksperimenter og nyskabelser. Det er også afgørende for motivationen hos de offentligt ansatte. Den offentlige sektor stivner og går i stå, hvis al udvikling skal komme fra de centrale myndigheder. Perspektiverne for dette århundrede er en meget snæver økonomisk ramme for den offentlige sektor. RÅDERUM TIL LOKAL FORSKELLIGHED 9
JØRGEN SØNDERGAARD Direktør for Socialforskningsinstituttet Bedre læring mellem kommunerne Det kunne tale for, at den statslige styring og overvågning skal have mere fokus på målopfyldelse og effektivitet og mindre fokus på at regulere, hvordan opgaverne skal udføres. En mere systematisk dokumentation af, hvordan forskellige indsatser virker og af forskelle i effektivitet mellem kommunerne ville øge de lokale muligheder for løbende at implementere bedre løsningsmetoder. Det indebærer, at staten understøtter kommunernes muligheder for og incitament til <strong>hele</strong> tiden at tage ved lære af dem, der gør det bedst på de forskellige områder. En mere systematisk overførsel af erfaringer mellem kommunerne indbyrdes og dermed en hurtigere implementering af best practise er ikke en hindring for lokal autonomi. Det er snarere omvendt. En styrkelse af innovationskapaciteten og hurtigere læring mellem kommuner indbyrdes kan vise sig at være en forudsætning for lokal autonomi på længere sigt. Der er i dag meget store forskelle i graden af autonomi i det yderste led – hos sagsbehandlere, undervisere, behandlere osv. Sådan vil det sikkert fortsætte med at være, fordi vores velfærdsmodel jo i stadigt stigende grad bygger på, at vi “tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer”. Det forudsætter en stor professionalisme i de forvaltninger og institutioner, der skal udøve myndighed over for borgerne og servicere disse. Men der er på en række områder konstateret et behov for et bedre vidensgrundlag for denne individuelle behandling af den enkelte borger. Det er vigtigt, at det skøn, der nødvendigvis må udøves i den enkelte sag, kan baseres på robust viden om indsatsmuligheder og disses effekter – noget der i vidt omfang gør sig gældende i sygdomsbehandling, men er langt mindre udbredt inden for mange af de andre offentlige opgaver. En strukturreform kan ikke i sig selv løse disse udfordringer. Men den kan sandsynligvis forbedre mulighederne for at opretholde et nødvendigt og tilstrækkeligt lokalt råderum og forbedre mulighederne for styrke den offentlige sektors evne til at prioritere. Det bliver der stærkt brug for i fremtiden. Litteratur Strukturkommissionen (2004), Strukturkommissionens betænkning. København. Betænkning nr. 1434. Søndergaard J. (2000), Velfærdsstatens udvikling i det 20. århundrede og perspektiverne for det 21., Nationaløkonomisk Tidsskrift 138, pp 24-39. 10 RÅDERUM TIL LOKAL FORSKELLIGHED
Page 1 and 2: DET KOMMUNALE RÅDERUM Kvalitet, ef
Page 3 and 4: INDHOLD Forord 4 Palle Simonsen, fo
Page 5 and 6: FORORD PALLE SIMONSEN De sidste 10-
Page 7 and 8: DE POLITISKE RAMMER 6
Page 9: Hvis medierne får færten af en in
Page 13 and 14: Borgerne må aldrig opleve, at kval
Page 15 and 16: Og lad mig endelig bruge anledninge
Page 17 and 18: Det er en grundsten i dansk kommune
Page 19 and 20: skal være fleksibelt over for vari
Page 21 and 22: KVALITET, EFFEKTIVITET OG FORSKELLI
Page 23 and 24: Frit valg giver borgerne mulighed f
Page 25 and 26: Kan man blive be handlet for en bes
Page 27: Fremtidssikring af kommunerne En re
Page 30 and 31: politik kan forventes at have nogen
Page 32 and 33: frihedsgrader. Analysen omfatter al
Page 34 and 35: ehov end borgerlige kommuner. For d
Page 36 and 37: POLITIK, FORVALTNINGS BE SLUT- NING
Page 38 and 39: tyder de tidligere undersøgelser o
Page 40 and 41: Note Data vedr. delegationsforholde
Page 42 and 43: Tabel 3. Samspillet mellem de polit
Page 44 and 45: små homogene kommuner end i store
Page 46 and 47: af effektivitet - omkostningseffekt
Page 48 and 49: Tabel 1. Fem udvalgte indikatorer f
Page 50 and 51: 3. Tabel 1 bygger på følgende dat
Page 52 and 53: enchmarking af en af kommunernes my
Page 54 and 55: Figur 2 Ressourceforbrug til produk
Page 56 and 57: at alle disse gevinster ville kunne
Page 58 and 59: Jensen 1997 for en oversigt). Der e
Page 60 and 61:
Figur 1 Gennemsnitligt antal tandfl
Page 62 and 63:
Figur 4 Udvikling i pris pr. patien
Page 64 and 65:
Litteratur Andersen, L.B. & M. Bleg
Page 66 and 67:
En god skoles kendetegn Det tager l
Page 68 and 69:
Derfor gøres der store anstrengels
Page 70 and 71:
pengenes vej gennem systemet er syn
Page 72 and 73:
FORSKELLIGHED I PRAKSIS 72 SFI TEMA
Page 74 and 75:
Sagsbehandlere, som er meget tolera
Page 76 and 77:
Metodefrihed bør vel ikke gælde b
Page 78 and 79:
• over tid får markarbejderen ti
Page 80 and 81:
DET FAGLIGE SKØN I SOCIALT ARBEJDE
Page 82 and 83:
Ingen stiller spørgsmålstegn ved,
Page 84 and 85:
Retssikkerheden Ud fra en retssikke
Page 86 and 87:
SYGEDAGPENGESAGER: HVAD GØR KOMMUN
Page 88 and 89:
at kontakte den sygemeldte pr. brev
Page 90 and 91:
Små kommuner af holder meget ofter
Page 92 and 93:
eskæftigelse. For det andet kan de
Page 94 and 95:
DEN KOMMUNALE BESKÆF TIG EL- SESIN
Page 96 and 97:
Der er en tendens til, at aktiverin
Page 98 and 99:
Rum for forbedring Analyserne peger
Page 100 and 101:
ORGANISATORISKE BARRIERER FOR AT F
Page 102 and 103:
Arbejdsformidlingens handicapkonsul
Page 104 and 105:
Flere af de interviewede personalea
Page 106 and 107:
Litteratur Clausen, T, J. Greve Ped
Page 108:
Social Forskning Temanummer, januar
show all

Download hele bladet - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?