Download hele bladet - SFI

Kan man blive
be handlet for en
bestemt sygdom
i Ringkjøbing Amt,
vil langt de fleste
finde det urimeligt,
hvis man ikke
kan få den samme
behandling i Storstrøms
Amt.
stemt område faktisk er, og hvor ressourceanvendelsen
eventuelt kan forbedres. På samme
tid bliver det nemmere for private virksomheder
at bruge udfordringsretten til at byde ind
på offentlige opgaver.
Kommunale servicestrategier
Et andet væsentligt redskab er indførelsen af den
nye servicestrategiordning. Hovedformålet er at
skabe en fælles ramme for de kommende års arbejde
i kommunerne med udvikling af de kommunale
ydelser. Kommunerne forpligtes til at
gennemtænke deres opgaveløsning med henblik
på at udvikle effektiviteten og kvaliteten i den
kommunale opgavevaretagelse. I den forbindelse
skal kommunen vurdere, om den vil gøre
brug af udbud, og på hvilken måde dette skal
ske. Hensigten med servicestrategien er således
at skabe klarhed om kommunalbestyrelsens mål
og om de midler, kommunalbestyrelsen vil tage
i anvendelse for at opfylde målene.
Samtidig er der lagt vægt på at skabe åbenhed
og gennemsigtighed over for såvel kommunens
borgere som nuværende og potentielle
leverandører om kommunens overvejelser vedrørende
udvikling af opgavevaretagelsen.
Der er store frihedsgrader ved udarbejdelsen af
en servicestrategi. En netop gennemført evaluering
af den første runde af servicestrategier
viser da også stor spændvidde i den indfaldsvinkel
og metode, som kommunerne har valgt.
Kommunerne har med andre ord brugt de frie
rammer meget forskelligt.
Sådan skal det også være i et decentralt kommunestyre.
Det er jo netop forskelligheden, som
giver mulighed for gensidig inspiration og videreudvikling.
På den måde går arbejdet med
at udvikle effektivitet og kvalitet hånd i hånd
med stor handlerum for den enkelte kommune.
Benchmarking og best
practice
Den offentlige sektor skal give borgerne kvalitet
for pengene. Derfor skal offentlige institutioner
være effektive og tidssvarende.
En stadig forbedring af den offentlige sektor
kræver, at man bruger de gode erfaringer, lærer
af hinanden, tænker nyt og er parat til at gribe
opgaverne anderledes an. Benchmarking og
best practice bruges allerede i vid udstrækning,
og det er vigtigt at fortsætte med at anvende
disse metoder som løftestang i udviklingen af
velfærdssamfundet.
Resultatsammenligninger og erfaringsudveksling
giver den enkelte kommune eller institution
mulighed for at opnå indsigt og viden om,
hvordan en opgave kan gribes an. Det betyder
ikke, at løsningerne bliver ens, men det betyder,
at man kan drage nytte af allerede indhøstede
resultater og erfaringer i sin egen varetagelse af
en opgave. Hvis en kommune eksempelvis indgår
en samarbejdsaftale med et privat firma om
nogle driftsmæssige opgaver i en række daginstitutioner,
vil det være naturligt, at nabokommunen
spørger sig selv: Er det noget vi kan
lære af og på hvilken måde?
Det gælder om at lære af de bedste. I nogle sammenhænge
har der ikke hidtil været tradition for
åbenhed om fejl og kvalitetsmæssige mangler,
hvilket kan skyldes kollegiale hensyn, kultur
eller til en vis grad selvtilstrækkelighed. Imidlertid
er der ikke i sig selv noget problem i,
at andre er bedre på et bestemt felt. Det bliver
kun et problem, hvis der ikke tages fat om de
områder, hvor der kan ske en forbedring.
Benchmarking og best practice udrydder ikke
forskelligheden, men det er klart, at disse to
metoder medvirker til at begrænse uacceptable
forskelle i kvalitet og effektivitet. Der vil fortsat
eksistere forskelle i effektivitet og kvalitet i
24
KVALITET, EFFEKTIVITET OG FORSKELLIGHED...