Download hele bladet - SFI

More documents

Recommendations

Info

tyder de tidligere undersøgelser også på, at der også kan være andre relevante forklaringer på variationen i anbringelsespolitik end de sociale forhold i kommunerne, ligesom det kan være vanskeligt at afgøre, hvilke af de sociale forhold, der er afgørende, da de ofte er sammenfaldende. En analyse af de sociale faktorer i kommunerne viser, at der er to underliggende dimensioner (Pallesen, 2003). Den egentlige sociale dimension udgøres af antallet af voldsforbrydelser og tyverier, antallet af børn af enlige samt størrel sen af kontanthjælpsudgifterne. Arbejdsmar keds dimensionen udgøres af andelen uden erhvervsuddannelse, antal fuldtidsledige og andel indkomster under 125.000. Antallet af børn af enlige forsørgere og andel af skattepligtige med en indkomst under 125.000 er samtidig de to faktorer, der fra hver af de to dimensioner, isoleret set hænger stærkest sammen med anbringelsesfrekvensen. Det betyder, at kommuner med mange børn af enlige og en høj andel af skatteydere med lave indkomster, i større omfang end andre kommuner anbringer børn og unge uden for hjemmet. Analyser viser, at der alt andet lige er en tendens til, at der anbringes flere børn og unge uden for hjemmet i socialdemokratiske end i borger ligt styrede kommuner. Men det skyldes i hovedsagen, at der forskel på de sociale forhold i de to typer af kommuner. Tages der højde for andelen af børn af enlige, andelen af indkomster under 125.000 og kommunestørrelsen, så forsvinder effekten af partipolitik helt for alle kommunerne under ét. I de partipolitiske højborge, der alene omfatter de kommuner, hvor det samme parti har siddet ved magten siden kommunalreformen i 1970, er der en beskeden tendens til, at borgerligt styrede kommuner har en lavere anbringelseshyppighed end de socialdemokratisk ledede kommuner. Samlet set har partipolitik således ikke den store betydning for anbringelseshyppigheden. Som forventet er det de sociale forhold, især andelen af børn af enlige forsørgere, der har størst betydning for anbringelseshyppigheden. De socialdemokratiske højborge uddelegerer kompetencen Da lovgivningen på området i det store og <strong>hele</strong> altid har fulgt anbefalingerne fra udpræget fagligt sammensatte kommissioner, så kunne det indikere, at der ikke var den store forskel på den faglige og politiske vurdering af spørgsmålet. På den anden side set er der langt fra generelle kommissionsvurderinger og anbefalinger til konkrete beslutninger om anbringelser i den enkelte kommunes forvaltning. Nøgternt vurderet er det på forhånd vanskeligt at vurdere, hvilken betydning delegation af beslutningskompetencen har for anbringelseshyppigheden. Analyser påviser, at der er en sammenhæng mellem delegation og anbringelseshyppigheden, således at der er en højere anbringelseshyppighed i de kommuner, der har delegeret kompetencen til forvaltningen. Alt andet lige er anbringelsesfrekvensen 10 pct. lavere i de kommuner, hvor kompetencen er et politisk anliggende. Sammenhængen er imidlertid ikke specielt stærk, og betydningen af delegation bliver ydermere svækket, når der tages højde for de politiske og sociale forhold. Deraf kan der imidlertid ikke nødvendigvis sluttes, at delegation af beslutningskompetencen er uden betydning. Delegationsforholdene kan tænkes at havde en betydning i samspil med de politiske faktorer, også fordi der er en partipolitisk betinget forskel på tilbøjeligheden til at delegere beslutningskompetencen til den kommunale forvaltning. I tre fjerdedele af de socialdemokratisk ledede kommuner er kompetencen delegeret til forvaltningen, mens det kun er tilfældet i halvdelen af de borgerlige kommuner. Den partipolitiske fordeling er tillige stærkt påvirket af, om det er en De socialdemokratisk ledede kommuner kan roligt delegere kompetencen til forvaltningen, uden at det får den store betydning for den kommunale anbringelsespraksis – og gør det også i stort omgang. POLITIK, FORVALTNINGS BE SLUT NINGER OG ANBRINGELSER... 37
partipolitisk højborg eller ej. I de kommuner, hvor den partipolitiske ledelse er skiftet en eller flere gange i perioden efter inddelingsreformen i 1970, er der ikke den store forskel, mens der i de partipolitiske højborge er et meget klart partipolitisk mønster i delegationstilbøjeligheden. I mere end 4 ud 5 socialdemokratiske højborge er kompetencen delegeret, hvilket kun er tilfældet i knap hver tredje borgerlige højborg. Betydningen af delegation afhænger af partifarve Hvad betyder de politiske styrkeforhold og delegationsforholdene for anbringelseshyppigheden? Analyser peger på, at der er tale om et samspil, således at betydningen af delegation af beslutningskompetencen til forvaltningen er betinget af, om det foregår i en borgerligt eller socialdemokratisk ledet kommune. I de borgerligt ledede kommuner har delegation af beslutningskompetencen en stærk selvstændig betydning for anbringelsesfrekvensen, hvilket ikke er tilfældet i de socialdemokratiske styrede kommuner. Her er det er alene de sociale omstændigheder, der er afgørende for hvor mange børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. I de partipolitiske højborge forstærkes tendensen til, at delegationen til forvaltningen har en selvstændig betydning for anbringelsesfrekvensen i de borgerligt ledede kommuner, hvorimod det forsat i de socialdemokratiske kommuner ikke er afgørende, om beslutningerne træffes på politisk eller administrativt niveau. Den meget forskellige delegationspraksis i de socialdemokratisk og borgerligt ledede kommuner, der især er markant i de partipolitiske højborge, sammenholdt med tendensen til, at delegation af beslutningskompetencen alene har en betydning i de borgerligt ledede kommuner, tyder på, at ikke alle kommunalpolitikere kan opfatte forvaltningen som et neutralt instrument i anbringelsessagerne. Det indikerer også, at politikerne drager en vidt forskellig, men logisk konsekvens af dette forhold afhængigt af deres politiske ståsted: De socialdemokratisk ledede kommuner kan roligt delegere kompetencen til forvaltningen, uden at det får den store betydning for den kommunale anbringelsespraksis – og gør det også i stort omgang. Det samme er ikke tilfældet i borgerligt styrede kommuner. Den delegation, der trods alt forekommer i de borgerligt styrede kommuner, er medvirkende til at reducere de partipolitiske forskelle på anbringelseshyppigheden i kommunerne. Det kan selvsagt være en politisk beslutning, der er truffet med netop det sigte. Det gælder især i de borgerligt styrede højborge, hvor delegation af beslutningskompetencen til forvaltningen har den allerstørste selvstændige betydning for anbringelseshyppigheden og tilmed større betydning end de sociale faktorer. Hvorvidt mindre erfarne borgerlige borgmesterpartier er bevidste om, at delegation til forvaltningen alt andet lige har en tendens til at øge anbringelsesfrekvensen, kan kun blive gisninger. Nu ved de det i hvert fald. Og det kan være, at de handler på det. Og så er det ikke længere sikkert, at delegation af beslutningskompetencen vil have den betydning, som der ovenfor er beskrevet. Det ændrer imidlertid ikke på, at selv på et område, der er meget stærkt reguleret, og hvor beslutningerne i høj forventes at være (og i høj grad er) bestemt af ydre sociale forhold, kan organiseringen af beslutningsprocessen også have en vis betydning for indholdet af de politiske beslutninger. På et ellers dystert sagområde må det være den gode nyhed for politikere, praktikere og politologer. 38 POLITIK, FORVALTNINGS BE SLUT NINGER OG ANBRINGELSER...
Page 1 and 2: DET KOMMUNALE RÅDERUM Kvalitet, ef
Page 3 and 4: INDHOLD Forord 4 Palle Simonsen, fo
Page 5 and 6: FORORD PALLE SIMONSEN De sidste 10-
Page 7 and 8: DE POLITISKE RAMMER 6
Page 9 and 10: Hvis medierne får færten af en in
Page 11 and 12: JØRGEN SØNDERGAARD Direktør for
Page 13 and 14: Borgerne må aldrig opleve, at kval
Page 15 and 16: Og lad mig endelig bruge anledninge
Page 17 and 18: Det er en grundsten i dansk kommune
Page 19 and 20: skal være fleksibelt over for vari
Page 21 and 22: KVALITET, EFFEKTIVITET OG FORSKELLI
Page 23 and 24: Frit valg giver borgerne mulighed f
Page 25 and 26: Kan man blive be handlet for en bes
Page 27: Fremtidssikring af kommunerne En re
Page 30 and 31: politik kan forventes at have nogen
Page 32 and 33: frihedsgrader. Analysen omfatter al
Page 34 and 35: ehov end borgerlige kommuner. For d
Page 36 and 37: POLITIK, FORVALTNINGS BE SLUT- NING
Page 40 and 41: Note Data vedr. delegationsforholde
Page 42 and 43: Tabel 3. Samspillet mellem de polit
Page 44 and 45: små homogene kommuner end i store
Page 46 and 47: af effektivitet - omkostningseffekt
Page 48 and 49: Tabel 1. Fem udvalgte indikatorer f
Page 50 and 51: 3. Tabel 1 bygger på følgende dat
Page 52 and 53: enchmarking af en af kommunernes my
Page 54 and 55: Figur 2 Ressourceforbrug til produk
Page 56 and 57: at alle disse gevinster ville kunne
Page 58 and 59: Jensen 1997 for en oversigt). Der e
Page 60 and 61: Figur 1 Gennemsnitligt antal tandfl
Page 62 and 63: Figur 4 Udvikling i pris pr. patien
Page 64 and 65: Litteratur Andersen, L.B. & M. Bleg
Page 66 and 67: En god skoles kendetegn Det tager l
Page 68 and 69: Derfor gøres der store anstrengels
Page 70 and 71: pengenes vej gennem systemet er syn
Page 72 and 73: FORSKELLIGHED I PRAKSIS 72 SFI TEMA
Page 74 and 75: Sagsbehandlere, som er meget tolera
Page 76 and 77: Metodefrihed bør vel ikke gælde b
Page 78 and 79: • over tid får markarbejderen ti
Page 80 and 81: DET FAGLIGE SKØN I SOCIALT ARBEJDE
Page 82 and 83: Ingen stiller spørgsmålstegn ved,
Page 84 and 85: Retssikkerheden Ud fra en retssikke
Page 86 and 87: SYGEDAGPENGESAGER: HVAD GØR KOMMUN
Page 88 and 89:
at kontakte den sygemeldte pr. brev
Page 90 and 91:
Små kommuner af holder meget ofter
Page 92 and 93:
eskæftigelse. For det andet kan de
Page 94 and 95:
DEN KOMMUNALE BESKÆF TIG EL- SESIN
Page 96 and 97:
Der er en tendens til, at aktiverin
Page 98 and 99:
Rum for forbedring Analyserne peger
Page 100 and 101:
ORGANISATORISKE BARRIERER FOR AT F
Page 102 and 103:
Arbejdsformidlingens handicapkonsul
Page 104 and 105:
Flere af de interviewede personalea
Page 106 and 107:
Litteratur Clausen, T, J. Greve Ped
Page 108:
Social Forskning Temanummer, januar
show all

Download hele bladet - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?