Download hele bladet - SFI

More documents

Recommendations

Info

Retssikkerheden Ud fra en retssikkerhedsmålsætning er det næppe hensigtsmæssigt, at sagsbehandlere har en stor autonomi i afgørelsen af, om et barn opfylder lovens kriterier for indgreb, og hvilke indgreb af de mulige der er formålstjenlige for barnet. Det kan ikke være ønskværdigt, at den samme familie kan blive vurderet vidt forskelligt af forskellige socialarbejdere, oven i købet inden for samme forvaltning. En stor autonomi bliver i et retssikkerhedsperspektiv problematisk på børneområdet, fordi autonome vurderinger ikke primært er vejledt af i snæver forstand faglige kundskaber – eller fælles faglige standarder – men i høj grad af kulturelle, personlige og moralske synspunkter på familieliv og børneopdragelse. Den videnskabelige forankring Ud fra en socialpolitisk målsætning om at evidensbasere det sociale arbejde, er en stor autonomi, der ikke er forankret i videnskabelig kundskab, også problematisk. Her skal indskydes, at det næppe er en realistisk målsætning nogensinde fuldt ud at evidensbasere socialt arbejde. Socialt arbejde er så komplekst, at også andre kundskabsformer spiller en væsentlig rolle, herunder erfaring, intuition m.v. Det er måske mere realistisk at ønske sig, at socialt arbejde i højere grad blev evidensinspireret, dvs. ved siden af andre kundskabsformer i højere grad også blev inspireret af forskningsbaseret viden. Evidensinspireret socialt arbejde støder imidlertid ind i det problem, at dansk forskning på børneområdet indtil nu er begrænset. Den internationale forskning på området er mere omfattende, men kan vanskeligt omsættes til individniveau, og vedrører derudover andre kulturer og socialpolitiske systemer. Endnu et problem er, at det er uhyre fremmed for dansk praksis i socialt arbejde (både på organisationsog socialarbejderniveauet) at forankre arbejdet i forskningsbaseret viden. Endelig er det et problem, at de socialpolitiske rammer for det faglige skøn heller ikke er evidensbaserede. For eksempel er foranstaltningsregistret ikke fastsat med rod i dybtgående viden om foranstaltningernes effekter, og der er vel heller ikke nogen, der forestiller sig, at en politisk demokratisk proces skal eller nogensinde vil blive entydigt styret af forskningsindsigter. Selvom sagsbehandlernes autonomi kan være et problem i lyset af et ønske om et evidensbaseret socialt arbejde, er det derfor måske et endnu større problem, at grundlaget for at evidensbasere arbejdet kun delvis findes. Hvis udgifterne skal ned Den måske hyppigst formulerede målsætning på børneområdet aktuelt er et mål om at nedbringe udgifterne. Man kan ikke på forskningsmæssig grund sige noget om, hvad det betyder for udgiftspresset, at autonomien udøves, som den gør. Man vil heller ikke kunne gætte på, hvad et egentligt professionelt arbejde (for eksempel med medicinen som forbillede), hvor såvel diagnosticering som indgreb er professionelt og ikke politisk legitimeret, ville betyde for udgiftspresset. Sandsynligvis vil udgifterne være nemmest at styre politisk via strammere indgrebskriterier i lovgivningen og prækodede løsninger på centralt eller lokalt niveau. Men dette vil samtidigt kunne komme i konflikt med andre centrale målsætninger om at yde en samfundsmæssig indsats til alle socialt dårligt stillede børn og ikke blot til de allerdårligst stillede og om at vurdere komplekse behov individuelt og dybtgående. Prækodede løsninger vil også nemt kunne komme i konflikt med målsætningen om et evidensbaseret socialt arbejde. Effektiv hjælp Hvis målsætningen er at hjælpe socialt udsatte børn effektivt kan autonomien både være en hæmsko og en nødvendig forudsætning. Autonomien bliver en hæmsko, hvis den får karakter af metodefrihed, der legitimerer, at alle metoder og foranstaltninger er lige gode. Autonomi er imidlertid en nødvendig forudsætning for et fantasifuldt, engageret og forpligtende socialt 84 DET FAGLIGE SKØN I SOCIALT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE
arbejde, som ikke kan frembringes via procedurer og prækodede løsninger. Litteratur Abbott, A. (1988). The system of professions – An essay on the division of expert labor. Chicago: The university og Chicago Press. Backe-Hansen, E. (2001). Rettferdiggjøring av omsorgsovertakelse. En beslutningsteoretisk analyse av barnevernstjenestens argumentasjon i en serie typiske saker om små barn. Oslo: NOVA, 2/01. Egelund, T. & Thomsen, S.A. (2002). Tærskler for anbringelse. En vignetundersøgelse om socialforvaltningernes vurderinger i børnesager. København: Socialforskningsinstituttet, 02:13. Rutter, M. (1989). Pathways from childhood to adult life. J.Child Psychol. Psychiat., Vol. 30, N0. 1, 23-51. TINE EGELUND Seniorforsker på Socialforskningsinstituttet Fil.dr. Werner, E.E & Smith, R.S (1992). Overcoming the odds. Ithaca: Cornell University Press. Werner, E.E. & Smith, R.S. (2001). Journeys from childhood til midlife. Risk, resilience and recovery. Ithaca og London: Cornell University Press. Östberg, F., Wåhlander, E. & Milton, P. (1999). Barnavårdsutredningar i sex kommuner. En vignettstudie. Stockholm: Centrum för utvärdering av socialt arbete, CUS-skrift 1999:8. DET FAGLIGE SKØN I SOCIALT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE 85
Page 1 and 2:
DET KOMMUNALE RÅDERUM Kvalitet, ef
Page 3 and 4:
INDHOLD Forord 4 Palle Simonsen, fo
Page 5 and 6:
FORORD PALLE SIMONSEN De sidste 10-
Page 7 and 8:
DE POLITISKE RAMMER 6
Page 9 and 10:
Hvis medierne får færten af en in
Page 11 and 12:
JØRGEN SØNDERGAARD Direktør for
Page 13 and 14:
Borgerne må aldrig opleve, at kval
Page 15 and 16:
Og lad mig endelig bruge anledninge
Page 17 and 18:
Det er en grundsten i dansk kommune
Page 19 and 20:
skal være fleksibelt over for vari
Page 21 and 22:
KVALITET, EFFEKTIVITET OG FORSKELLI
Page 23 and 24:
Frit valg giver borgerne mulighed f
Page 25 and 26:
Kan man blive be handlet for en bes
Page 27:
Fremtidssikring af kommunerne En re
Page 30 and 31:
politik kan forventes at have nogen
Page 32 and 33:
frihedsgrader. Analysen omfatter al
Page 34 and 35: ehov end borgerlige kommuner. For d
Page 36 and 37: POLITIK, FORVALTNINGS BE SLUT- NING
Page 38 and 39: tyder de tidligere undersøgelser o
Page 40 and 41: Note Data vedr. delegationsforholde
Page 42 and 43: Tabel 3. Samspillet mellem de polit
Page 44 and 45: små homogene kommuner end i store
Page 46 and 47: af effektivitet - omkostningseffekt
Page 48 and 49: Tabel 1. Fem udvalgte indikatorer f
Page 50 and 51: 3. Tabel 1 bygger på følgende dat
Page 52 and 53: enchmarking af en af kommunernes my
Page 54 and 55: Figur 2 Ressourceforbrug til produk
Page 56 and 57: at alle disse gevinster ville kunne
Page 58 and 59: Jensen 1997 for en oversigt). Der e
Page 60 and 61: Figur 1 Gennemsnitligt antal tandfl
Page 62 and 63: Figur 4 Udvikling i pris pr. patien
Page 64 and 65: Litteratur Andersen, L.B. & M. Bleg
Page 66 and 67: En god skoles kendetegn Det tager l
Page 68 and 69: Derfor gøres der store anstrengels
Page 70 and 71: pengenes vej gennem systemet er syn
Page 72 and 73: FORSKELLIGHED I PRAKSIS 72 SFI TEMA
Page 74 and 75: Sagsbehandlere, som er meget tolera
Page 76 and 77: Metodefrihed bør vel ikke gælde b
Page 78 and 79: • over tid får markarbejderen ti
Page 80 and 81: DET FAGLIGE SKØN I SOCIALT ARBEJDE
Page 82 and 83: Ingen stiller spørgsmålstegn ved,
Page 86 and 87: SYGEDAGPENGESAGER: HVAD GØR KOMMUN
Page 88 and 89: at kontakte den sygemeldte pr. brev
Page 90 and 91: Små kommuner af holder meget ofter
Page 92 and 93: eskæftigelse. For det andet kan de
Page 94 and 95: DEN KOMMUNALE BESKÆF TIG EL- SESIN
Page 96 and 97: Der er en tendens til, at aktiverin
Page 98 and 99: Rum for forbedring Analyserne peger
Page 100 and 101: ORGANISATORISKE BARRIERER FOR AT F
Page 102 and 103: Arbejdsformidlingens handicapkonsul
Page 104 and 105: Flere af de interviewede personalea
Page 106 and 107: Litteratur Clausen, T, J. Greve Ped
Page 108: Social Forskning Temanummer, januar
show all

Download hele bladet - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?