Download hele bladet - SFI

Hovedkonklusionen
er således, at
de små kommuner
hverken er mere
eller mindre demokratiske
end de
store.
Når Kjær & Mouritzen transformerer principperne
om responsivitet, ansvarligholdelse og
repræsentativitet til otte mere operationelle demokrati-indikatorer
(Kjær & Mouritzen 2003b:
23), er der derfor ikke tale om nogen endelig og
udtømmende liste med universalgyldige vægte:
• Borgernes følelse af tilknytning til kom munen
• Borgernes interesse for lokalpolitik
• Borgernes kommunalpolitiske viden
• Valgdeltagelsen
• Den kommunalpolitiske deltagelse mellem
valgene
• Politisk tillid
• Politisk selvtillid
• Tilfredshed med kommunernes opgaveløsning
Disse otte indikatorer indgår som demokratiske
målepunkter i den omtalte aktuelle undersøgelse
af kommunestørrelse og demokrati
i Danmark (Kjær & Mouritzen 2003a). Vægtningen
af indikatorernes demokratiske værdi vil
som nævnt afhænge af den demokratiteoretiske
observans, men selv i en snæver konkurrencedemokratisk
forståelse kan det siges at være af
betydning for borgernes mulighed for at straffe
eller belønne politikerne på valgdagen, at borgerne
fx har et vist minimum af interesse for og
viden om den lokale politik.
De seneste forskningsresultater
Den overordnede konklusion i undersøgelsen
af kommunestørrelse og lokalt demokrati er,
at de teoretiske forventninger og de tidligere
undersøgelsesresultater om, at demokratiet har
det bedre i de små kommuner, ikke finder empirisk
støtte i den danske kommunalverden i
starten af det 21. århundrede. På størstedelen
af de analyserede dimensioner findes der ingen
sammenhæng mellem kommunestørrelse
og demokrati, når der er taget højde for kommunernes
forskellige befolkningsmæssige sammensætning.
Hovedkonklusionen er således,
at de små kommuner hverken er mere eller
mindre demokratiske end de store. Det gælder
mht. borgernes tilknytning til, interesse for og
viden om kommunen samt borgernes politiske
tillid og selvtillid. Heller ikke på de øvrige
indikatorer findes der stort set nogen forskelle
mellem kommuner med under 50.000 indbyggere.
Det er umuligt nøjagtigt at fastlægge ved
hvilken kommunestørrelse, nuancerne i konklusionen
begynder at spille ind, men et eller
andet sted i spændet mellem 30.000 og 70.000
indbyggere kan der spores størrelsestendenser
på enkelte af demokrati-indikatorerne, om
end svage. For de største kommuner nuanceres
hovedkonklusionen således derhen, at der i
disse kommuner ser ud til at være en lidt lavere
valgdeltagelse, en svagere politisk tillid og en
lidt større utilfredshed med den kommunale
service kombineret med, at den individuelle
deltagelse mellem valgene tenderer at blive lavere
og borgenes aktionsgruppeprægede deltagelse
højere. Selv om hovedkonklusionen for
de otte indikatorer er, at kommunestørrelsen
ikke har nogen betydning for demokratiet, så
er der altså dimensioner, hvor kommunestørrelsen
har betydning. Disse indikatorer vender
vi tilbage til i opsummeringen.
Kommunestørrelse
og effektivitet
Hvad er effektivitet?
“Effektivitet” er som demokrati et stærkt værdiladet
begreb, men er i modsætning til demokrati
ikke et entydigt positivt ladet begreb. Hvad
der ud fra et økonomisk synspunkt er effektivitet/produktivitet
i en børnehave, opfattes af
pædagogers og forældres som dårlig personalenormering.
I debatten om den kommunale struktur er effektivitet
ofte blevet kædet sammen med spørgsmålet
om stordriftsfordele og overvejelser om
potentielle besparelser ved kommunesammenlægninger.
Det er derfor også denne betydning
44
ER STORE KOMMUNER MERE EFFEKTIVE...