Download hele bladet - SFI

More documents

Recommendations

Info

SYGEDAGPENGESAGER: HVAD GØR KOMMUNERNE OG VIRKER DET? Indsatsen med at få langtidssygemeldte fastholdt på arbejdsmarkedet eller tilbage på arbejdsmarkedet hviler i høj grad på kommunerne. Hvordan håndterer kommunerne indsatsen? Hvordan er effekterne? Og er der forskelle mellem kommunerne? JAN HØGELUND, TRINE FILGES & SØREN JENSEN Internationalt set har Danmark et meget lavt sygefravær. På trods af det positive budskab er sygefraværet kommet på den politiske dagsorden. Det skyldes formodentlig, at kommunernes udgifter til sygedagpenge er vokset i gennem 90’erne, og, måske især, at der i de kommende år bliver behov for, at alle der kan arbejde, også gør det. Øget fastholdelse af langvarigt sygemeldte på arbejdsmarkedet er en af de veje, som man kan gå for at øge arbejdsudbuddet. Og her kommer man ikke uden om kommunerne, fordi den danske sygefraværspolitik i den grad hviler på kommunerne og deres indsats. På baggrund af forskellige undersøgelser belyser denne artikel, hvad kommunerne gør i sygedagpengesager, og om det virker. Lavt sygefravær kan reduceres yderligere Når det gælder kommunernes indsats synes konklusionen alt i alt at være, at de på flere områder lever op til sygedagpengelovens hensigt. De koncentrer ressourcerne om de sygemeldte, som må formodes at have en stor risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dette gælder både med hensyn til opfølgningssamtaler, opfølgningsplaner og iværksættelse af revalidering. Samtidig viser undersøgelserne, at denne prioritering er vanskelig, og at der derfor i princippet er mulighed for, at kommunerne kan blive bedre til at foretage den. Det gælder fx i udvælgelsen af sager, hvor der skal afholdes tidlig opfølgningssamtale. Når det gælder mulighederne for en øget fastholdelse af langvarigt sygemeldte på arbejdsmarkedet, synes konklusionen for det første at være, at tidlig opfølgningssamtale virker, og at der er et potentiale i en øget brug af tidlig opfølgningssamtale. For det andet kan der muligvis opnås en øget fastholdelse ved at give arbejdsgivere bedre information om muligheder for tilskud til fx tilpasninger af arbejdsforhold, som kan medvirke til at fastholde sygemeldte på arbejdspladserne. For det tredje ser effekten af revalidering gennemgående ud til at være yderst begrænset, og der er derfor behov for at målrette brugen af revalidering. 86 SYGEDAGPENGESAGER: HVAD GØR KOMMUNERNE OG VIRKER DET?
Selvom sygefraværet er lavt i Danmark, peger den foreliggende viden med andre ord på, at det vil være muligt at forøge fastholdelsen og reducere sygefraværet yderligere. Resultaterne vil blive uddybet i det følgende. Kommunen: en vigtig brik i et stort puslespil En del af de personer, som bliver langvarigt syge meldt, kommer ikke i arbejde igen. I Socialforskningsinstituttets nye undersøgelse af personer, som var sygemeldt i mere end 8 uger, blev de sygemeldte interviewet i gennemsnit 18 måneder efter første fraværsdag (Høgelund, Filges og Jensen, 2003). På det tidspunkt var 62 pct. i arbejde, mens de resterende modtog en eller anden form for overførselsindkomst. Når man skal prøve at forklare, hvorfor nogle af disse langvarigt sygemeldte fastholdes, mens andre udstødes, bliver det hurtigt svært, fordi så mange aktører er involveret. Ud over den sygemeldte drejer det sig om alment praktiserende læger, speciallæger, hospitaler, revaliderings- og uddannelsesinstitutioner, AF, A-kasser, den sygemeldtes arbejdsgiver og andre arbejdsgivere, hvor den sygemeldte eventuelt kan komme i arbejde samt kommunen. På trods af de mange forskellige aktører er det danske system alligevel enkelt i den forstand, at alle trådene samles i kommunen. Det er kommunen, som udbetaler sygedagpengene, og som i forbindelse med dagpengeopfølgningen har ansvaret for, at den sygemeldte fastholdes på arbejdsmarkedet. Det er også kommunen, som administrerer andre ordninger, som kan komme på tale i forbindelse med langvarigt sygefravær. Hvis den sygemeldte ikke umiddelbart kan komme tilbage i (ordinært) arbejde er det kommunen, som visiterer til revalidering og fleksjob. Og i tilfælde, hvor den sygemeldtes arbejdsevne er så begrænset, at hverken ordinært arbejde eller et fleksjob er muligt, er det kommunen, som tilkender førtidspension. Både social- og arbejdsmarkedspolitikken er i løbet af 1990’erne blevet mere aktiv og rettet mod beskæftigelse. Det gælder også sygefraværsområdet, hvor kommunerne har fået et større ansvar og øget tilskyndelse til at undgå passiv forsørgelse. Fx blev kommunernes pligt til at følge op på sygedagpengesager fremrykket i 1997 fra hver 13. uge til hver 8. uge. Det blev også præciseret, at kommunerne skulle inddrage blandt andet arbejdsgivere i opfølgningen, og at kommunerne skulle udarbejde en opfølgningsplan senest efter 6 måneders sygefravær. I løbet af 90’erne blev de statslige refusionstakster også ændret, så det blev dyrere for kommunerne at tilkende førtidspension og billigere at iværksætte aktive arbejdsmarkedsrettede tiltag som revalidering og fleksjob. Kommunernes har med andre ord fået en endnu mere central rolle i den danske sygefraværspolitik. Kommunernes sygedagpengeopfølgning Kommunerne har pligt til at følge op på alle sygedagpengesager inden for 8 uger efter første fraværsdag og herefter mindst hver 8. uge. I den forbindelse skal kommunen på grundlag af lægelige oplysninger og socialfaglige oplysninger om fx personlige ressourcer og tilknytning til arbejdsmarkedet vurdere, hvad der skal ske i sagen. Er der behov for lægelig behandling, optræning, revalidering eller andre former for hjælp? Formålet med kommunens indsats er, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dagpengeopfølgningen skal ske i samarbejde med den sygemeldte og andre relevante aktører som fx egen læge, arbejdsgiver eller revalideringsinstitution. Kommunerne skal lave opfølgningen som en personlig samtale, når der er fare for, at den sygemeldte mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hvis den sygemeldte ikke er særlig syg og har udsigt til at komme i arbejde igen uden hjælp, kan de nøjes med SYGEDAGPENGESAGER: HVAD GØR KOMMUNERNE OG VIRKER DET? 87
Page 1 and 2:
DET KOMMUNALE RÅDERUM Kvalitet, ef
Page 3 and 4:
INDHOLD Forord 4 Palle Simonsen, fo
Page 5 and 6:
FORORD PALLE SIMONSEN De sidste 10-
Page 7 and 8:
DE POLITISKE RAMMER 6
Page 9 and 10:
Hvis medierne får færten af en in
Page 11 and 12:
JØRGEN SØNDERGAARD Direktør for
Page 13 and 14:
Borgerne må aldrig opleve, at kval
Page 15 and 16:
Og lad mig endelig bruge anledninge
Page 17 and 18:
Det er en grundsten i dansk kommune
Page 19 and 20:
skal være fleksibelt over for vari
Page 21 and 22:
KVALITET, EFFEKTIVITET OG FORSKELLI
Page 23 and 24:
Frit valg giver borgerne mulighed f
Page 25 and 26:
Kan man blive be handlet for en bes
Page 27:
Fremtidssikring af kommunerne En re
Page 30 and 31:
politik kan forventes at have nogen
Page 32 and 33:
frihedsgrader. Analysen omfatter al
Page 34 and 35:
ehov end borgerlige kommuner. For d
Page 36 and 37: POLITIK, FORVALTNINGS BE SLUT- NING
Page 38 and 39: tyder de tidligere undersøgelser o
Page 40 and 41: Note Data vedr. delegationsforholde
Page 42 and 43: Tabel 3. Samspillet mellem de polit
Page 44 and 45: små homogene kommuner end i store
Page 46 and 47: af effektivitet - omkostningseffekt
Page 48 and 49: Tabel 1. Fem udvalgte indikatorer f
Page 50 and 51: 3. Tabel 1 bygger på følgende dat
Page 52 and 53: enchmarking af en af kommunernes my
Page 54 and 55: Figur 2 Ressourceforbrug til produk
Page 56 and 57: at alle disse gevinster ville kunne
Page 58 and 59: Jensen 1997 for en oversigt). Der e
Page 60 and 61: Figur 1 Gennemsnitligt antal tandfl
Page 62 and 63: Figur 4 Udvikling i pris pr. patien
Page 64 and 65: Litteratur Andersen, L.B. & M. Bleg
Page 66 and 67: En god skoles kendetegn Det tager l
Page 68 and 69: Derfor gøres der store anstrengels
Page 70 and 71: pengenes vej gennem systemet er syn
Page 72 and 73: FORSKELLIGHED I PRAKSIS 72 SFI TEMA
Page 74 and 75: Sagsbehandlere, som er meget tolera
Page 76 and 77: Metodefrihed bør vel ikke gælde b
Page 78 and 79: • over tid får markarbejderen ti
Page 80 and 81: DET FAGLIGE SKØN I SOCIALT ARBEJDE
Page 82 and 83: Ingen stiller spørgsmålstegn ved,
Page 84 and 85: Retssikkerheden Ud fra en retssikke
Page 88 and 89: at kontakte den sygemeldte pr. brev
Page 90 and 91: Små kommuner af holder meget ofter
Page 92 and 93: eskæftigelse. For det andet kan de
Page 94 and 95: DEN KOMMUNALE BESKÆF TIG EL- SESIN
Page 96 and 97: Der er en tendens til, at aktiverin
Page 98 and 99: Rum for forbedring Analyserne peger
Page 100 and 101: ORGANISATORISKE BARRIERER FOR AT F
Page 102 and 103: Arbejdsformidlingens handicapkonsul
Page 104 and 105: Flere af de interviewede personalea
Page 106 and 107: Litteratur Clausen, T, J. Greve Ped
Page 108: Social Forskning Temanummer, januar
show all

Download hele bladet - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?