Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

Frit valg af serviceydelser Gennem de seneste tre-fire år har der med stigende styrke været fokuseret på mulighederne for at indføre mere frit valg i den offentlige sektor. I 2002 lancerede regeringen således reformprogrammet Velfærd og Valgfrihed, der indeholder en række forslag til områder, hvor valgfriheden skal øges. Øget valgfrihed indgår som et centralt element i regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor, og det har konkret ført til valgfrihed på en række nye områder, som for eksempel dagtilbud til børn og valg af leverandører i hjemmeplejen. I december 2004 blev lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner og amter vedtaget. Loven forpligter kommuner og amter til at informere deres borgere om mulighederne for frit valg. Herudover forpligter loven kommuner og amter til inden for hver valgperiode at vurdere, hvor det er muligt – inden for lovgivningens rammer – at udvide allerede eksisterende frit valg-ordninger. Kommuner og amter skal også vurdere, om der kan indføres frit valg inden for andre områder, hvor det ikke allerede er sket. Frit valg – et ligebehandlingsinstrument? Selvom der på nogle områder længe har eksisteret frit valg, for eksempel på folkeskoleområdet, så repræsenterer frit valg på mange måder et paradigmeskifte i forhold til den måde, hvorpå velfærdsydelser traditionelt er blevet distribueret til borgerne. Men frit valg kommer ikke af sig selv og opstår ikke ud af den blå luft. Frit valg forudsætter, at der er noget at vælge mellem, og det indebærer i en lang række situationer, at det frie valg må kobles sammen med skabelse af et marked for sociale og handicaprelaterede serviceydelser og leverandørdannelse. Den sammenhæng fremgår tydelig af reformprogrammet Velfærd og Valgfrihed. 10 Center for Ligebehandling af Handicappede
Frit valg er, som det beskrives i forordet, ikke en ideologisk trækfugl. Frit valg i den offentlige sektor er kommet for at blive. Derfor har centret under arbejdstitlen Frit valg et ligebehandlingsinstrument? sat et udredningsarbejde i gang, hvor vi de kommende år dels vil opkvalificere os selv, dels behandle frit valgtemaer ud fra en række forskellige vinkler, herunder også de internationale erfaringer der er gjort på området. Vi har i første omgang fokuseret på i hvilket omfang, der er frit valg i forbindelse med handicapkompensation, om frit valg kan hæmme eller fremme ligebehandling, samt hvor der konkret er indført frit valg i Danmark anno 2005. Hvad er frit valg? Der er ikke tale om en bestemt ordning, men flere forskellige organiserede frit valg-ordninger. Frit valg kan udformes, så elementet af faktisk valgfrihed er større eller mindre. Der er forskel på, om man kan vælge mellem én kommunes tilbud på tværs af kommunegrænser eller mellem kommunale og private tilbud. Der er også forskel på, i hvilket omfang indholdet af selve tilbuddet kan vælges. Indholdet af tilbuddet kan være knyttet til en bestemt visitation, sådan at borgeren ikke kan ændre indholdet af tilbuddet, men alene vælge, hvem der udfører den. Indholdet af tilbuddet kan også være givet mere frit, sådan at borgeren har mulighed for at substituere et tilbud med et andet. Frit valg kan også organiseres sådan, at borgeren får udbetalt en kontantydelse i stedet for en serviceydelse. Med kontantydelsen i hånden skal borgeren efterfølgende selv indkøbe den fastsatte serviceydelse hos den ønskede leverandør. Der kan dog være knyttet mere eller mindre styring til, hvordan midlerne anvendes. Ifølge regeringens publikation Frihed til at vælge fra 2004 vil regeringen udbygge områderne for frit valg blandt andet gennem forsøg med ordninger med personlige budgetter på hjemmehjælpsområdet. Barrierer for frit valg i relation til handicappede I regeringens publikation Tid til status – erfaringer med frit valg opregnes en række områder, hvor regeringen enten har indført frit valg eller planlægger at gøre det. En række nye områder har fået indført frit valg. Det gælder for eksempel på børnepasningsområdet, hvor man nu har mulighed for frit valg af daginstitutioner og klubber på tværs af kommunegrænser, eller forældrene kan vælge at få tilskud til privat pasning. På andre områder er de ordninger, hvor der allerede fandtes en vis grad af frit valg, blevet udvidet, for eksempel er det frie valg på sygehusområdet blevet udvidet, så det nu også gælder private hospitaler og visse udenlandske hospitaler. Som udgangspunkt har alle borgere samme frie valg, når de benytter et tilbud, hvor der er indført frit valg. I forhold til mennesker med funktionsnedsættelser kan der dog være nogle særlige barrierer. En af de ting, der meget ofte står i vejen for et reelt frit valg, er tilgængelighed. Mange skoler, daginstitutioner, sygehuse, sundhedsklinikker og fritidsklubber er ikke tilgængelige. Det betyder, at for mange mennesker med funktionsnedsættelser er det frie valg i realiteten meget begrænset. På de forskellige områder, hvor der er indført frit valg, kan der også være andre og helt eksplicitte barrierer, der begrænser det frie valg. Et eksempel er daginstitutionsområdet, hvor der er indført frit valg af dag- og klubtilbud til børn på tværs af kommunegrænserne, men special dag- og klubtilbud er ikke omfattet af denne mulighed for frit valg. En gennemgang af barrierer i forhold til frit valg for mennesker med funktionsnedsættelser kan læses på centrets hjemmeside www.clh.dk under publikationer. Frit valg i relation til kompensation for en funktionsnedsættelse Også på området for handicapkompensation Statusberetning 2005 11
Page 1 and 2: Frit valg Uddannelse Specialbørneh
Page 3: Center for Ligebehandling af Handic
Page 7 and 8: Forord Frit valg - ja naturligvis!
Page 9: etragtet som naturlige offentlige m
Page 13 and 14: Antidiskriminationslovgivning Handi
Page 15 and 16: ge forholdene over for mennesker me
Page 17 and 18: Kommunernes hjælp til voksne med A
Page 19 and 20: magte på grund af sin funktionsned
Page 21 and 22: Uddannelse Centret har i 2005 fokus
Page 23 and 24: En rummelig og inkluderende skole D
Page 25 and 26: taget har været præget af tanker
Page 27 and 28: Konklusioner og anbefalinger Det er
Page 29 and 30: undersøgelserne har været at få
Page 31 and 32: udelukker derfor ikke, at dårlig f
Page 33 and 34: Magtanvendelse i folkeskolen I 2004
Page 35 and 36: Debatten på dagen foregik i gruppe
Page 37 and 38: dicapområdet. Planen indeholder et
Page 39 and 40: til, at effektiviteten i hjælpemid
Page 41 and 42: Ændringen skal ses i forhold til,
Page 43 and 44: Sundhedsydelser i udlandet Det er i
Page 45 and 46: ehandlingssynspunkt berører denne
Page 47 and 48: • En person med et fysisk handica
Page 49 and 50: Informationsaktiviteter Centrets ar
Page 51 and 52: Fleksjob (genudgivelse) Centret har
Page 53 and 54: Høringssvar Det Centrale Handicapr
Page 55 and 56: Statusberetning 2005 55
Page 57: Medarbejdere pr. 31.12.2005 Mogens

Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?