Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

stateres, at ca. 11.000 personer er visiteret til et fleksjob uden at have fået et. Hovedparten af de 11.000 er på ledighedsydelse. Der er med andre ord opstået et ganske omfattende køproblem. Problemet har været kendt og erkendt et stykke tid, men det har knebet med at finde en effektiv løsning på problemet. De store uafklarede spørgsmål har været: hvem er de personer, der befinder sig i fleksjobkøen, og hvordan fungerer fleksjobordningen i praksis? For så vidt angår det sidste, har især visitationen og frygten for misbrug af ordningen været i fokus. Misbrug handler bl.a. om, at nogle personer på fleksjob i virkeligheden godt kan klare sig i et ordinært job, og at nogle arbejdsgivere modtager for meget i økonomisk støtte til personen i fleksjob. Forskellige rapporter, bl.a. fra Finansministeriet og Discus som er et rådgivningsfirma, der beskæftiger sig med de menneskelige ressourcer på arbejdsmarkedet, har i løbet af 2005 set nærmere på problemerne med fleksjob. Rapporterne viser, at virksomheder, kommuner og borgerne selv oplever fleksjob som det centrale værktøj til at fastholde personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Rapporterne viser også: • at kvinder udgør den store gruppe af ledige på ledighedsydelse • at godt halvdelen af de fleksjobvisiterede i ledighedskøen er ufaglærte • at 55% af de visiterede kommer fra sygedagpenge • at hovedparten ikke har fået tilbudt et revalideringsforløb, jobtræning eller aktivering forud for visiteringen • at halvdelen af alle kvinder på ledighedsydelse ikke har deltaget i kommunale tilbud, mens de har været på ledighedsydelse, og at deltagelsesfrekvensen er faldende • at jo længere en person har været på ledighedsydelse, jo mere daler motivationen for et fleksjob. I forbindelse med offentliggørelsen af Finansministeriets rapport om udviklingen i fleksjobordningen blev der fra politisk hold givet udtryk for, at der kunne være behov for at se ordningen efter i sømmene. Centret er enig i, at der er behov for at se på ordningen – og ikke mindst på visitationen til ordningen og det helt uacceptable kø-problem. Men det er vigtigt at pointere, at man ved en gennemgang af ordningen må fastholde formålet med ordningen: at give personer, der har en nedsat arbejdsevne, reel mulighed for at bruge sig selv og sine ressourcer gennem et arbejde. Men der er også brug for mindre justeringer. Således bør kommunernes muligheder for at forbedre og vedligeholde arbejdsløse fleksjobberes kompetencer i forhold til at matche arbejdsmarkedets behov forbedres. Man bør desuden overveje en aftrapningsmodel, hvor den statslige refusion til ledighedsydelsen aftrappes, jo længere ledighedsperioden har været, så kommunerne får et incitament til at skaffe flere ledige i fleksjob. Centret har udarbejdet et notat om, hvilke problemstillinger vi mener, man bør overveje i forbindelse med en revision af fleksjobordningen. Notatet findes på www.clh.dk Andre kompensationsordninger på arbejdsmarkedet Nu er fleksjobordningen jo heldigvis ikke den eneste kompensationsordning, vi har. I lov om aktiv beskæftigelsesindsats og i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. findes mange gode ordninger. Af Arbejdsmarkedsstyrelsens redegørelse om handicapindsatsen i arbejdsformidlingen i 2004 fremgår det, at antallet af tilskud til hjælpemidler og mindre arbejdspladsændringer har været stigende. Også brugen af personlig assistance for personer i erhverv med et fysisk handicap er steget. Det fremgår af redegørelsen, at „enkelte regioner har observeret, at der i takt med den teknologiske udvikling er en svag tendens 38 Center for Ligebehandling af Handicappede
til, at effektiviteten i hjælpemidler gør, at hjælpemidlet i nogle tilfælde kan erstatte brugen af en personlig assistent“. Det er en udvikling, som centret vil følge. Personlig assistance til personer med psykiske handicap er et andet område, som centret følger nøje. Der er stadig tale om uligebehandling, når vi fortsat må konstatere, at personlig assistance til personer med psykiske handicap ikke er en mulighed. Centret forventer derfor, at forsøgsordningen med mulighed for bevilling af personlig assistance til psykisk syge i fire AF-regioner lovfæstes i den nuværende folketingssamling. Muligheden for at give personlig assistance ved efter- og videreuddannelse bruges stadig i langt mindre grad end personlig assistance i erhverv, og der er en meget ulige fordeling regionerne imellem i brugen af denne ordning. Det er især hørehandicappede, der benytter ordningen. Endelig er der for førtidspensionister mulighed for at søge et job med løntilskud. Centret får ofte henvendelser, der tyder på, at det kan være svært for en person at få bevilget et sådan job. Ser man på antallet af personer, der er ansat i job med løntilskud for førtidspensionister, var der i 2. kvartal 2005 ansat 6.020 personer, og 2. kvartal 2004 ansat 6.022 personer. Der er altså på ingen måde tale om en udvikling i denne ordning. Centret opfordrer derfor til, at der kommer mere fokus på denne mulighed for løntilskudsjob. Netop førtidspensionister var nævnt i regeringens beskæftigelsesstrategi for personer med handicap, som blev offentliggjort i december 2004. Her fremgår det: „Det vurderes, at der er ca. 50.000 førtidspensionister med både lyst og mulighed for at varetage et job i et varierende antal timer om ugen. Eventuelt med løntilskud. (…) Det kan for eksempel ske ved at styrke både kommunernes og førtidspensionisternes egne incitamenter til og muligheder for at finde job. Udgangspunktet er, at en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end slet ingen.“ Men meget tyder altså på, at denne del af beskæftigelsesstrategien endnu ikke er slået igennem. Statusberetning 2005 39
Page 1 and 2: Frit valg Uddannelse Specialbørneh
Page 3: Center for Ligebehandling af Handic
Page 7 and 8: Forord Frit valg - ja naturligvis!
Page 9 and 10: etragtet som naturlige offentlige m
Page 11 and 12: Frit valg er, som det beskrives i f
Page 13 and 14: Antidiskriminationslovgivning Handi
Page 15 and 16: ge forholdene over for mennesker me
Page 17 and 18: Kommunernes hjælp til voksne med A
Page 19 and 20: magte på grund af sin funktionsned
Page 21 and 22: Uddannelse Centret har i 2005 fokus
Page 23 and 24: En rummelig og inkluderende skole D
Page 25 and 26: taget har været præget af tanker
Page 27 and 28: Konklusioner og anbefalinger Det er
Page 29 and 30: undersøgelserne har været at få
Page 31 and 32: udelukker derfor ikke, at dårlig f
Page 33 and 34: Magtanvendelse i folkeskolen I 2004
Page 35 and 36: Debatten på dagen foregik i gruppe
Page 37: dicapområdet. Planen indeholder et
Page 41 and 42: Ændringen skal ses i forhold til,
Page 43 and 44: Sundhedsydelser i udlandet Det er i
Page 45 and 46: ehandlingssynspunkt berører denne
Page 47 and 48: • En person med et fysisk handica
Page 49 and 50: Informationsaktiviteter Centrets ar
Page 51 and 52: Fleksjob (genudgivelse) Centret har
Page 53 and 54: Høringssvar Det Centrale Handicapr
Page 55 and 56: Statusberetning 2005 55
Page 57: Medarbejdere pr. 31.12.2005 Mogens

Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?