Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

Specialbørnehaver Centret har i 2005 lavet en undersøgelse af forholdene i de amtslige specialbørnehaver. Vi har blandt andet undersøgt åbningstider, transporttider og forholdene under befordringen. Undersøgelsen viser, at der siden 1997/ 98 er sket et fald i antallet af børn, der går i en specialbørnehave med kort åbningstid. Samtidig står det klart, at der fortsat er stor forskel fra amt til amt på åbningstiderne, men også på transporttiderne og kravene til vognmændene. I 1997/98 gennemførte centret en tilsvarende undersøgelse, hvor vi kritiserede en del amter og institutioner for at have meget korte åbningstider. Centret er efterfølgende blevet kontaktet af flere forældre, som har klaget over korte åbningstider og meget lang transporttid til specialbørnehaver. Efter servicelovens § 16 skal amtet sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn med betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Børn med funktionsnedsættelse, der har et særligt behov for støtte, behandling mv., som ikke kan dækkes i et almindeligt dagtilbud, skal derfor tilbydes plads i en specialbørnehave. Ligeledes er det amtet, der er ansvarlig for transport til og fra institutionerne. Åbningstider I dag går 15 procent af de børn, der går i specialbørnehave, i en institution med kort åbningstid. • 49% er i en institution med åbningstid på 45 timer eller mere pr. uge • 36% er i en institution med åbningstid mellem 35 timer og 45 timer pr. uge • 15% er i en institution med åbningstid på 35 timer eller mindre pr. uge. I forhold til undersøgelsen i 1997 er der sket et fald fra 25 til 15 procent i antallet af børn, der går i en institution med kort åbningstid. 40 Center for Ligebehandling af Handicappede
Ændringen skal ses i forhold til, at der i dag alt i alt er flere børn, der går i specialbørnehaver end i 1997. Ligeledes skal det nævnes, at Frederiksberg Kommune ikke har besvaret vores henvendelse i 2005 og derfor ikke indgår i statistikken. I 1997 og i 1998 havde alle institutioner i Frederiksberg Kommune dog lange åbningstider. Undersøgelsen viser desuden, at der er stor forskel fra amt til amt på, hvor mange timer specialbørnehaverne har åbent: • i tre amter har alle institutioner korte åbningstider (Bornholm, Storstrøm og Sønderjylland) • i to amter har alle mellemlange åbningstider (Frederiksborg og Fyn) • i fem amter har alle institutionerne lange åbningstider (Nordjylland, Ringkøbing, Roskilde, Vejle og Viborg) • i de resterende amter har specialbørnehaverne forskellige åbningstider, og i nogle institutioner er der deltidspladser og fuldtidspladser i samme institution. Siden den første undersøgelse i 1997 kan man se, at det er de samme tre amter (Bornholm, Storstrøm og Sønderjylland), der kun har korte åbningstider. For børnene i disse amter er der således ingen ændringer sket, selvom der på landsplan er sket et fald i institutionspladser med korte åbningstider. Som begrundelse for korte åbningstider siger nogle amter, at der med specialbørnehaver er tale om et behandlingstilbud og ikke et pasningstilbud. Derudover siger nogle amter, at transporttiden skal lægges til åbningstiden. Andre amter påpeger, at forældrene ønsker at være mere sammen med deres børn, og at de får kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. I ét amt får forældre med pasningsproblemer tilbudt pasning hos en dagplejemor eller i daginstitution som supplement til specialbørnehaven. I forhold til lange åbningstider har et amt svaret, at dette kan være med til at sikre, at forældrene kan passe et almindeligt arbejde; især hvis der er tale om enlige forældre. Der kan desuden blive plads og overskud i hjemmet til andre søskende og den øvrige familie, hvis børnene en gang imellem kan være længere tid i institutionen. Det samme amt siger ligeledes, at børn i specialbørnehaver ofte ikke har mange legekammerater derhjemme, og at institutionen derfor kan være et sted, hvor børnene kan lege med andre børn i fritiden. Et amt har svaret, at åbningstiderne er tilrettelagt under hensyntagen til børnenes særlige vanskeligheder og behov. Et eksempel på dette er, at der i amtets institutioner både er deltidspladser og heldagspladser. Transporttider Den reelle transporttid til specialbørnehaven for det enkelte barn varierer meget, hvilket blandt andet skyldes den fysiske afstand til institutionerne, men også samkørselsordninger. Amterne oplyser, at den gennemsnitlige reelle transporttid er fra 25 minutter pr. vej og op til 60 minutter pr. vej. Enkelte amter har ikke opgjort børnenes reelle transporttid. Næsten alle amter har fra politisk side fastsat regler for, hvor lang børnenes transporttid til specialbørnehaven maksimalt må være. Retningslinjerne svinger fra maksimalt 45 minutter pr. vej og op til 90 minutter pr. vej. Dette betyder, at nogle børn må acceptere en transporttid på op til tre timer pr. dag. Krav i forbindelse med transporten Amterne er blevet spurgt, om der er pædagoger, hjælpere eller andre personer til stede ud over chaufføren under kørslen til og fra specialbørnehaven. Seks amter har svaret, at der kan være ledsagere med i særlige situationer. Et af de seks amter har oplyst, at der aktuelt er enkelte børn, som har en sådan ledsagelse. Et syvende amt har oplyst, at der vil være ledsagelse med, hvis det er lægeordineret. Statusberetning 2005 41
Page 1 and 2: Frit valg Uddannelse Specialbørneh
Page 3: Center for Ligebehandling af Handic
Page 7 and 8: Forord Frit valg - ja naturligvis!
Page 9 and 10: etragtet som naturlige offentlige m
Page 11 and 12: Frit valg er, som det beskrives i f
Page 13 and 14: Antidiskriminationslovgivning Handi
Page 15 and 16: ge forholdene over for mennesker me
Page 17 and 18: Kommunernes hjælp til voksne med A
Page 19 and 20: magte på grund af sin funktionsned
Page 21 and 22: Uddannelse Centret har i 2005 fokus
Page 23 and 24: En rummelig og inkluderende skole D
Page 25 and 26: taget har været præget af tanker
Page 27 and 28: Konklusioner og anbefalinger Det er
Page 29 and 30: undersøgelserne har været at få
Page 31 and 32: udelukker derfor ikke, at dårlig f
Page 33 and 34: Magtanvendelse i folkeskolen I 2004
Page 35 and 36: Debatten på dagen foregik i gruppe
Page 37 and 38: dicapområdet. Planen indeholder et
Page 39: til, at effektiviteten i hjælpemid
Page 43 and 44: Sundhedsydelser i udlandet Det er i
Page 45 and 46: ehandlingssynspunkt berører denne
Page 47 and 48: • En person med et fysisk handica
Page 49 and 50: Informationsaktiviteter Centrets ar
Page 51 and 52: Fleksjob (genudgivelse) Centret har
Page 53 and 54: Høringssvar Det Centrale Handicapr
Page 55 and 56: Statusberetning 2005 55
Page 57: Medarbejdere pr. 31.12.2005 Mogens

Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?