Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

Boligændringer og parkeringsmuligheder Handicappede har ikke ret til handicapkompenserende boligændringer i andels- og ejerboliger. Og retten til en personlig reserveret parkeringsplads eksisterer heller ikke. Som lovgivningen er formuleret, har mennesker med handicap ikke sikkerhed for at blive kompenseret i forhold til boligændring i enhver boligtype. Ligeledes giver det store problemer i praksis, at behovet for en personlig reserveret parkeringsplads må vige for andre handicappedes behov for parkering samme sted. Det er konklusionerne på centrets analyse af handicappedes muligheder for at foretage handicapkompenserende boligændringer i såvel lejeboliger som andels- og ejerboliger. Analysen beskriver også problemerne med at få oprettet, afmærket og reserveret en personlig parkeringsplads på offentlig vej, privat fællesvej og privat område. Boligændringer Center for Ligebehandling af Handicappede modtog gennem 2004 en række henvendelser fra mennesker med handicap om problemer med at få lov til at gøre boligen tilgængelig eller med at få lov til at reservere en parkeringsplads i tilknytning til boligen. På den baggrund har centret lavet en undersøgelse. Eksempler på henvendelserne: • En person i kørestol, bosiddende i en andelsboligforening, havde af kommunen fået bevilget en ny havedør, som kunne betjenes fra kørestolen. Foreningen tillod ikke udskiftningen, da den stred mod foreningens krav til bygningens ydre udseende. • En person i kørestol, bosiddende i en andelsboligforening, ønskede bygget en rampe til at kunne komme ind i en nybygget andelslejlighed, men foreningen afviste anmodningen. 46 Center for Ligebehandling af Handicappede
• En person med et fysisk handicap, bosiddende i en ejerforening, ønskede at få trukket strøm til udendørs opladning af sit elkøretøj, men foreningen afviste ønsket, da strømenheden ville blive for synlig. Lovgivningen for lejeboliger giver mennesker med handicap ret til handicapkompenserende boligændringer under forudsætning af, at boligændringen er bevilget af kommunen efter servicelovens § 102, og at kommunen også stiller retableringsgaranti. Handicappede lejere kan således gennemtrumfe et krav om boligændring bevilget efter servicelovens § 102 over for udlejer, hvis kommunen stiller garanti. Det betyder, at mennesker med handicap på lejeområdet har ret til boligændringer. Anderledes ringere stiller situationen sig, hvis personen bor i en andels- eller ejerbolig. Her tænkes kun på de boliger, som er omfattet af andelsbolig- og ejerlejlighedslovgivningen. Her har den respektive boligforening ret til at bestemme, hvad der er tilladt, uanset om kommunen har bevilget ændringer og stillet retableringsgaranti. Centrets analyse af lovgivningen på området viste, at problemerne kan opstå, fordi handicappede andelshavere og ejere ikke har samme ret som lejere. Konsekvensen er, at mennesker med handicap ikke som andre kan vælge frit mellem boligerne inden for andels- og ejerboligmarkedet. Hvis man har brug for boligændringer, er det nemlig særligt vigtigt at tage hensyn til og kende den pågældende boligforenings vedtægter og i nogle tilfælde holdninger til handicappede for ikke senere at løbe ind i problematiske situationer. Der er ingen saglig grund til, at andelshavere og ejere skal stilles dårligere end lejerne. Derfor kan ligebehandling med hensyn til valg inden for og mellem boligtyperne kun sikres, hvis den relevante andels- og ejerlovgivning sikrer handicappede boligændringsret uanset boligforeningernes holdning eller vedtægter. Parkeringsmuligheder I lighed med området for boligændringer modtog Center for Ligebehandling af Handicappede også en række henvendelser vedrørende bevilling af parkeringspladser. Eksempler på henvendelserne: • En person med nedsat fysisk funktionsevne, bosiddende i en andelsboligforening, havde fået opbakning fra kommunen til en handicapparkeringsplads på foreningens område, men foreningen nægtede oprettelsen, da området ønskedes friholdt for biler. • En person i kørestol ønskede en parkeringsplads personligt reserveret i tilknytning til sit arbejde placeret på offentlig vej, men kommunen afslog med den begrundelse, at andre handicappede også skulle have adgang til samme parkeringsmulighed. • En person i kørestol ønskede oprettet og afmærket en parkeringsplads på privat fællesvej, men kommunen afslog med den begrundelse, at der var tale om en privat vej. I stedet ville de anlægge den på en nærliggende offentlig vej, hvilket ville medføre en urimelig lang gangafstand for personen til sin bolig. Som eksemplerne viser, har mennesker med handicap ikke sikkerhed for at få en personlig reserveret parkeringsplads, og i nogle tilfælde ikke engang en parkeringsplads i tilknytning til bolig og arbejde. Hertil kommer, at handicappede selv har måttet betale for skiltningen. Centret fandt i sin analyse frem til, at lovgivningsbilledet her er mere end uigennemskueligt. På offentlig vej har kommunen oprettelses-, afmærknings- og vedligeholdelsespligten i forhold til en handicapparkeringsplads. Men kommunen må ifølge Justitsministeriets fortolkning af færdselsloven ikke gøre pladsen personlig, da kompensationsbehovet Statusberetning 2005 47
Page 1 and 2: Frit valg Uddannelse Specialbørneh
Page 3: Center for Ligebehandling af Handic
Page 7 and 8: Forord Frit valg - ja naturligvis!
Page 9 and 10: etragtet som naturlige offentlige m
Page 11 and 12: Frit valg er, som det beskrives i f
Page 13 and 14: Antidiskriminationslovgivning Handi
Page 15 and 16: ge forholdene over for mennesker me
Page 17 and 18: Kommunernes hjælp til voksne med A
Page 19 and 20: magte på grund af sin funktionsned
Page 21 and 22: Uddannelse Centret har i 2005 fokus
Page 23 and 24: En rummelig og inkluderende skole D
Page 25 and 26: taget har været præget af tanker
Page 27 and 28: Konklusioner og anbefalinger Det er
Page 29 and 30: undersøgelserne har været at få
Page 31 and 32: udelukker derfor ikke, at dårlig f
Page 33 and 34: Magtanvendelse i folkeskolen I 2004
Page 35 and 36: Debatten på dagen foregik i gruppe
Page 37 and 38: dicapområdet. Planen indeholder et
Page 39 and 40: til, at effektiviteten i hjælpemid
Page 41 and 42: Ændringen skal ses i forhold til,
Page 43 and 44: Sundhedsydelser i udlandet Det er i
Page 45: ehandlingssynspunkt berører denne
Page 49 and 50: Informationsaktiviteter Centrets ar
Page 51 and 52: Fleksjob (genudgivelse) Centret har
Page 53 and 54: Høringssvar Det Centrale Handicapr
Page 55 and 56: Statusberetning 2005 55
Page 57: Medarbejdere pr. 31.12.2005 Mogens

Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?