Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

I 2005 har centret gransket problemstillingen yderligere. Det er sket på baggrund af det analysemateriale, der blev affødt af den norske udredning om Likeverd og tilgjengelighet, som blev offentliggjort maj 2005. Udredningen bygger på en meget bred analyse af international ret, EU-ret og udvalgte landes antidiskriminationslovgivning. Udredningen er baseret på litteraturstudier og studiebesøg i Sverige, Finland, Irland, England, USA, Canada og Australien, samt besøg i internationale organisationer og møder med interesseorganisationer og andre interessenter. Centret har i sin gennemlæsning af den norske udredning søgt at perspektivere spørgsmålet om antidiskriminationslovgivning i lyset af andre handicappolitiske redskaber. Formålet har været at lægge op til drøftelser i Det Centrale Handicapråd om, hvorvidt et forbud mod diskrimination skal gennemføres i dansk ret, eller om der i Danmark kan opnås tilsvarende resultater ved at intensivere ligebehandlingsarbejdet ved brug af andre handicappolitiske redskaber. Internationale tendenser Forbud mod diskrimination på grund af nedsat funktionsevne er i de omtalte lande gennemført via forskellige retslige reguleringsformer. Der kan skelnes mellem beskyttelse, som gives i strafferetslig lovgivning, konstitutionelle regler og civilretslig lovgivning. Fælles for landene er, at de har valgt civilretslig lovgivning som den primære reguleringsform. De lande, som også har strafferetslige regler, har erfaring for, at disse sjældent anvendes i praksis og ingen betydning har. Konstitutionelle regler giver en stor signaleffekt, men vurderes at have mindre gennemslagskraft i praksis, fordi formuleringerne ofte er vage og ikke giver grundlag for individuelle rettigheder. Dog anlægger de rammerne inden for hvilke, de underordnede regler skal tolkes. Inden for den civilretslige lovgivning er der tre forskellige hovedtendenser: • En indgangsvinkel til denne type lovgivning er den menneskeretslige, som beskytter mod diskrimination på flere samfundsområder, og forbuddet dækker flere diskriminationsgrunde. Denne tilgang signalerer, at fravær af diskrimination er en generel menneskeret. • En anden tilgang er den borgerretslige eller gruppe-tilgangen, hvor kravet om beskyttelse typisk er knyttet til et bestemt diskriminationsgrundlag. USA’s ADA-lovgivning (Americans with Disabilities Act) og Englands DDA-lov (Disability Discrimination Act) er eksempler på lovgivninger, der forbyder diskrimination mod mennesker med nedsat funktionsevne, og som gælder på en række samfundsområder. Disse former for lovgivninger er typisk indført efter politisk pres fra handicaporganisationerne i de pågældende lande. • En tredje tilgang er den EU-retslige, som forbyder diskrimination på et særskilt område – arbejdsmarkedet, og som kræver national lovgivning. Som eksempel har Finland initieret en ny lovgivning om ligebehandling, som i hovedsagen går ud på at opfylde de EU-retslige forpligtelser igennem en national lov. Grundlaget for denne tilgang findes i rammedirektivet om forbud mod forskelsbehandling i arbejdslivet, 2000/78/EF. Antidiskriminationslovgivning i praksis Der er selvsagt mange forskelle mellem de forskellige landes lovgivninger, men også en række lighedspunkter. Et lighedspunkt er, at lovene alle definerer diskrimination både som direkte og indirekte diskrimination. Et andet lighedspunkt er, at lovgivningen pålægger private og offentlige aktører en vis forpligtelse til at tilrettelæg- 14 Center for Ligebehandling af Handicappede
ge forholdene over for mennesker med nedsat funktionsevne, hvorimod omfanget af pligten varierer en del. Diskrimination og manglende tilrettelæggelse udløser sanktioner, for eksempel erstatning, ligesom visse landes lovgivning pålægger den ansvarlige at gennemføre konkrete tiltag for at forhindre fremtidig diskrimination. Der er også oprettet selvstændige organer til håndhævelse af lovgivningen i en række af landene, hvoraf nogle har kompetence til at afgøre sager, mens andre blot har en rådgivende funktion. Handicapbegrebet og diskrimination Grundlaget for, hvordan diskrimination forstås, varierer en del mellem landene. Fælles er, at beskyttelsen mod diskrimination gælder for både fysiske, psykiske og kognitive funktionsevnenedsættelser. I Sverige og Finland anvendes termen funktionshinder, men denne term er ikke nærmere defineret. Begrebet synes at ligge nært op ad det danske begreb handicappet. Blandt de engelsksprogede lande anvendes termen disability eller handicap, hvor disability enten defineres i en bred eller i en mere snæver forståelse. I den snævre forståelse defineres disability ved, at funktionsevnenedsættelsen medfører væsentlig begrænsning for individets livsudfoldelse. En begrænsning som ligeledes skal være varig. Den snævre definition af handicapbegrebet kan bevirke, at mennesker med nedsat funktionsevne kan falde uden for retsbeskyttelsen. Det er der eksempler på fra retspraksis i USA og England. Spørgsmålet om, hvorvidt personen falder ind under retsbeskyttelsen, fylder meget i processen og flytter i det hele taget fokus fra det, der er det essentielle: integration af mennesker med nedsat funktionsevne. I Canada, Irland og Australien opereres med den brede definition, hvorved forstås, at begrebet enten ikke er defineret nærmere eller defineres som funktionsevnenedsættelse, der beskriver individuelle egenskaber, som enten eksisterer, har eksisteret eller vil opstå i fremtiden. Retspraksis viser, at denne brede forståelse af disability ikke giver problemer i afgrænsningen af personkredsen, som i USA og England. Individuel eller generel lovgivning Blandt de andre forskelle og ligheder, der kan trækkes frem, er pligten til at tilrettelægge forholdene tilgængeligt for mennesker med nedsat funktionsevne. Der er store forskelle på, hvor vidtrækkende denne pligt er, og dermed hvorvidt lovgivningen bidrager til at øge tilgængeligheden i samfundet. Eksempelvis er der forskel på, om pligten til at tilrettelægge forholdene for mennesker med nedsat funktionsevne gælder i individuelle tilfælde, eller om denne pligt har en mere generel karakter. Det vil sige uafhængigt af, om en person med nedsat funktionsevne for eksempel bruger den pågældende tjeneste. I de lande, hvor lovgivningen har mere generel karakter, er lovens effekt knyttet til andre tiltag, eksempelvis generelle bestemmelser og standarder som for eksempel Codes of Practice (Australien). Også tilgængelighedsstandarder og offentlige myndigheders håndhævelse af disse standarder har betydning. Det norske Syse-udvalg vurderer, at de lande, som har en mere generel pligt, og hvor loven håndhæves gennem standarder og opfølgning, fremstår som de mest tilgængelige. Dermed er det de lande, hvor forbuddet mod diskrimination har haft størst effekt på tilgængelighedsområdet. Antidiskriminationslovgivning og andre handicappolitiske redskaber Konklusionen i den norske udredning peger i retning af, at et forbud mod diskrimination er vejen frem i den handicappolitiske udvikling. Men her er det vigtigt at opholde sig lidt ved Statusberetning 2005 15
Page 1 and 2: Frit valg Uddannelse Specialbørneh
Page 3: Center for Ligebehandling af Handic
Page 7 and 8: Forord Frit valg - ja naturligvis!
Page 9 and 10: etragtet som naturlige offentlige m
Page 11 and 12: Frit valg er, som det beskrives i f
Page 13: Antidiskriminationslovgivning Handi
Page 17 and 18: Kommunernes hjælp til voksne med A
Page 19 and 20: magte på grund af sin funktionsned
Page 21 and 22: Uddannelse Centret har i 2005 fokus
Page 23 and 24: En rummelig og inkluderende skole D
Page 25 and 26: taget har været præget af tanker
Page 27 and 28: Konklusioner og anbefalinger Det er
Page 29 and 30: undersøgelserne har været at få
Page 31 and 32: udelukker derfor ikke, at dårlig f
Page 33 and 34: Magtanvendelse i folkeskolen I 2004
Page 35 and 36: Debatten på dagen foregik i gruppe
Page 37 and 38: dicapområdet. Planen indeholder et
Page 39 and 40: til, at effektiviteten i hjælpemid
Page 41 and 42: Ændringen skal ses i forhold til,
Page 43 and 44: Sundhedsydelser i udlandet Det er i
Page 45 and 46: ehandlingssynspunkt berører denne
Page 47 and 48: • En person med et fysisk handica
Page 49 and 50: Informationsaktiviteter Centrets ar
Page 51 and 52: Fleksjob (genudgivelse) Centret har
Page 53 and 54: Høringssvar Det Centrale Handicapr
Page 55 and 56: Statusberetning 2005 55
Page 57: Medarbejdere pr. 31.12.2005 Mogens

Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?