Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

stateres, at ca. 11.000 personer er visiteret til
et fleksjob uden at have fået et. Hovedparten
af de 11.000 er på ledighedsydelse. Der er med
andre ord opstået et ganske omfattende køproblem.
Problemet har været kendt og erkendt
et stykke tid, men det har knebet med
at finde en effektiv løsning på problemet. De
store uafklarede spørgsmål har været: hvem
er de personer, der befinder sig i fleksjobkøen,
og hvordan fungerer fleksjobordningen i
praksis? For så vidt angår det sidste, har især
visitationen og frygten for misbrug af ordningen
været i fokus. Misbrug handler bl.a. om,
at nogle personer på fleksjob i virkeligheden
godt kan klare sig i et ordinært job, og at nogle
arbejdsgivere modtager for meget i økonomisk
støtte til personen i fleksjob.
Forskellige rapporter, bl.a. fra Finansministeriet
og Discus som er et rådgivningsfirma,
der beskæftiger sig med de menneskelige
ressourcer på arbejdsmarkedet, har i løbet af
2005 set nærmere på problemerne med fleksjob.
Rapporterne viser, at virksomheder, kommuner
og borgerne selv oplever fleksjob som
det centrale værktøj til at fastholde personer
med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet.
Rapporterne viser også:
• at kvinder udgør den store gruppe af ledige
på ledighedsydelse
• at godt halvdelen af de fleksjobvisiterede
i ledighedskøen er ufaglærte
• at 55% af de visiterede kommer fra sygedagpenge
• at hovedparten ikke har fået tilbudt et revalideringsforløb,
jobtræning eller aktivering
forud for visiteringen
• at halvdelen af alle kvinder på ledighedsydelse
ikke har deltaget i kommunale tilbud,
mens de har været på ledighedsydelse,
og at deltagelsesfrekvensen er faldende
• at jo længere en person har været på ledighedsydelse,
jo mere daler motivationen
for et fleksjob.
I forbindelse med offentliggørelsen af Finansministeriets
rapport om udviklingen i fleksjobordningen
blev der fra politisk hold givet
udtryk for, at der kunne være behov for at se
ordningen efter i sømmene. Centret er enig i,
at der er behov for at se på ordningen – og
ikke mindst på visitationen til ordningen og
det helt uacceptable kø-problem. Men det er
vigtigt at pointere, at man ved en gennemgang
af ordningen må fastholde formålet med
ordningen: at give personer, der har en nedsat
arbejdsevne, reel mulighed for at bruge sig
selv og sine ressourcer gennem et arbejde.
Men der er også brug for mindre justeringer.
Således bør kommunernes muligheder for
at forbedre og vedligeholde arbejdsløse fleksjobberes
kompetencer i forhold til at matche
arbejdsmarkedets behov forbedres. Man bør
desuden overveje en aftrapningsmodel, hvor
den statslige refusion til ledighedsydelsen aftrappes,
jo længere ledighedsperioden har
været, så kommunerne får et incitament til at
skaffe flere ledige i fleksjob.
Centret har udarbejdet et notat om, hvilke
problemstillinger vi mener, man bør overveje
i forbindelse med en revision af fleksjobordningen.
Notatet findes på www.clh.dk
Andre kompensationsordninger på
arbejdsmarkedet
Nu er fleksjobordningen jo heldigvis ikke den
eneste kompensationsordning, vi har. I lov om
aktiv beskæftigelsesindsats og i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. findes
mange gode ordninger. Af Arbejdsmarkedsstyrelsens
redegørelse om handicapindsatsen
i arbejdsformidlingen i 2004 fremgår
det, at antallet af tilskud til hjælpemidler og
mindre arbejdspladsændringer har været stigende.
Også brugen af personlig assistance for
personer i erhverv med et fysisk handicap er
steget. Det fremgår af redegørelsen, at „enkelte
regioner har observeret, at der i takt med
den teknologiske udvikling er en svag tendens
38 Center for Ligebehandling af Handicappede