Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

More documents

Recommendations

Info

er der på visse felter indført en øget grad af frit valg. Et af de områder, der har været særlig høj fokus på, er personlig hjælp og pleje. Her er det blevet muligt for brugerne at vælge mellem forskellige leverandører. Markedet for personlig hjælp og pleje er også blevet åbnet op for private firmaer, og brugerne kan derfor vælge mellem en offentlig (kommunal) og en privat leverandør. I forhold til frit valg og handicapkompensation er det interessant, at der i lovgivningen findes flere ikke-nye ordninger, som kan karakteriseres som frit valg-ordninger. Hjælperordninger er et eksempel på en sådan ordning. Her får en person, der er visiteret til ordningen, udbetalt en kontantydelse i stedet for at modtage service. Brugeren indkøber herefter selv sin hjælp ved at ansætte de hjælpere, vedkommende har brug for. Det er et krav, at brugeren selv kan administrere ordningen og kan fungere som arbejdsgiver. Hjælperordningen har eksisteret siden sidst i 1970’erne og har ikke rod i den diskurs om frit valg, som knytter det frie valg til markedsgørelse og leverandørdannelse. Hjælperordningen har snarere sine rødder i 60’ernes og 70’ernes afinstitutionalisering og normaliseringsbevægelse. Formålet med ordningen er ifølge vejledningen, at mennesker med betydelig og varigt nedsat funktionsevne kan leve så almindeligt som muligt og blandt andet deltage i aktiviteter på samme måde som andre borgere. Centret har produceret et arbejdspapir, hvor det diskuteres, hvilke konsekvenser indførelsen af frit valg kan have i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser. På den ene side opstiller arbejdspapiret med udgangspunkt i hjælperordningen den tese, at frit valg kan føre til øget ligebehandling. Diskussionen tager udgangspunkt i, at ligebehandling i høj grad kan defineres som friheden til selv at vælge. På den anden side forholder arbejdspapiret sig til kritikken af frit valg ved at se på, om frit valg potentielt kan føre til øget uligebehandling af mennesker med funktionsnedsættelser. Arbejdspapiret kan læses på centrets hjemmeside www.clh.dk 12 Center for Ligebehandling af Handicappede
Antidiskriminationslovgivning Handicappolitikkens målsætninger er sjældent til debat. Dem er vi langt hen ad vejen enige om uanset, hvor i det handicappolitiske felt vi befinder os. Ligebehandling og lige muligheder har siden FN’s Standardregler og folketingsbeslutningen om ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede fra 1993 været det underforståede og accepterede mål for handicappolitikken. Midlerne har imidlertid ofte givet anledning til diskussion. Hvordan sikrer vi bedst, at handicappedes vilkår tilgodeses i samfundet? Er antidiskriminationslovgivning vejen frem i den handicappolitiske udvikling? Det spørgsmål rejses efterhånden flere og flere steder både i indland og udland. USA og England har i en årrække haft lovgivning, der forbyder diskrimination på baggrund af handicap, og har efter sigende opnået positive resultater – måske først og fremmest i forhold til en forbedret tilgængelighed. Danmark er allerede i kraft af vores EU-medlemskab del af en proces, hvor antidiskriminationslovgivning anvendes som redskab i den handicappolitiske udvikling. Og vender vi blikket mod vores nordiske naboer, er der i Sverige i 2003 indført lovgivning, som forbyder diskrimination mod en række grupper, herunder handicappede. I Norge har det såkaldte Syse-udvalg udarbejdet en udredning om Likeverd og tilgjengelighed og på denne baggrund fremlagt et udkast til en lov om forbud mod diskrimination af mennesker med funktionsevnenedsættelse. Centrets undersøgelse og perspektiv Centret igangsatte i 2004 et flerårigt projekt med fokus på antidiskriminationslovgivning. Undersøgelsen omfatter i første omgang en udredning af lovgivningen i USA, England, Sverige og Irland. De foreløbige resultater af denne udredning blev beskrevet i centrets beretning for 2004. Statusberetning 2005 13
Page 1 and 2: Frit valg Uddannelse Specialbørneh
Page 3: Center for Ligebehandling af Handic
Page 7 and 8: Forord Frit valg - ja naturligvis!
Page 9 and 10: etragtet som naturlige offentlige m
Page 11: Frit valg er, som det beskrives i f
Page 15 and 16: ge forholdene over for mennesker me
Page 17 and 18: Kommunernes hjælp til voksne med A
Page 19 and 20: magte på grund af sin funktionsned
Page 21 and 22: Uddannelse Centret har i 2005 fokus
Page 23 and 24: En rummelig og inkluderende skole D
Page 25 and 26: taget har været præget af tanker
Page 27 and 28: Konklusioner og anbefalinger Det er
Page 29 and 30: undersøgelserne har været at få
Page 31 and 32: udelukker derfor ikke, at dårlig f
Page 33 and 34: Magtanvendelse i folkeskolen I 2004
Page 35 and 36: Debatten på dagen foregik i gruppe
Page 37 and 38: dicapområdet. Planen indeholder et
Page 39 and 40: til, at effektiviteten i hjælpemid
Page 41 and 42: Ændringen skal ses i forhold til,
Page 43 and 44: Sundhedsydelser i udlandet Det er i
Page 45 and 46: ehandlingssynspunkt berører denne
Page 47 and 48: • En person med et fysisk handica
Page 49 and 50: Informationsaktiviteter Centrets ar
Page 51 and 52: Fleksjob (genudgivelse) Centret har
Page 53 and 54: Høringssvar Det Centrale Handicapr
Page 55 and 56: Statusberetning 2005 55
Page 57: Medarbejdere pr. 31.12.2005 Mogens

Beretning i pdf-format - Center for Ligebehandling af Handicappede

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?