- det vanskelige omsorgsarbejde - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Handleplaner Planer for udviklingsprocessen: • Ønsker vi standarder eller planer – og hvad er forskellen? • Hvordan sikrer vi, at planer ikke bliver standarder? • Kan vi arbejde med åbne og ‘usikre’ planer? • Har vi individuelle omsorgs- og plejeplaner? • Har vi pædagogiske handleplaner for hver, der supplerer pleje- omsorgsplanerne? • Har vi planer for det pædagogiske udviklingsarbejde? Praksis Praksis At omsætte vore idéer og planer til handling: • Hvordan holder vi fast i idéer og planer i dagligdagen? • Skal vi have idévogtere eller tovholdere? • Hvad skal være sikre tegn på trivsel? • Hvordan dokumenterer og synliggør vi vore handlinger? Prøv eventuelt at bruge Servicelovens intentioner som checkliste for de handlinger, I udfører. Indsatsen skal: • Forebygge at den enkeltes problemer forværres • Forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion • Forbedre den enkeltes personlige udviklingsmuligheder • Sikre at indsatsen er helhedsorienteret • Sikre at indsatsen er afpasset den enkeltes behov • Sikre respekt for den enkeltes integritet og værdighed • Sikre positiv identitet • Opøve kompenserende færdigheder • Anspore til mestring af aktiv livsudfoldelse • Sikre ydelse af den nødvendige omsorg • Skabe forståelse og rummelighed i det omgivende samfund Idévogtere eller tovholdere fører logbog over udviklingsprocessen. Tilbyd supervision eller faglig vejledning, som er tilpasset udviklingsprocessen. Erfaringsopsamling Vurdering: • Hvordan er det gået med den pædagogiske udvikling? 133
• Hvordan fremlægger idévogteren erfaringerne? • Hvordan vurderer vi sammen vore pleje-omsorgsplaner, pædagogiske handleplaner og udviklingsplaner? • Hvilken del af planerne skal justeres og gøres anderledes? • Hvordan sammenligner og udveksler vi erfaringer med kolleger på andre tilsvarende boformer? Idévogteren eller tovholderen beskriver processen i en bog el. lign., som alle kan læse og skrive kommentarer i. Opsøg andre plejecentre og boenheder og aftal at mødes for at diskutere hinandens planer. Det er sikkert en ganske almen erfaring, at det er svært at holde fast i gode ideer om forandringer af planer, rutiner og holdninger. Dagligdagen presser sig på med krav og problemer, som man kommer til at løse på sædvanlig måde, fordi det skal gå stærkt, og fordi vaner ikke er nemme at ændre. Med vanerne er det sådan, at disse ikke kun findes hos personalet, de findes også hos beboere og pårørende, som kan blive utrygge ved nye handlinger i omsorgen. Men al forandring tager tid, og hvis man kun ser ganske kortsigtet på sine opgaver, kan nye tiltag godt se lidt nyttesløse ud eller i hvert tilfælde ineffektive. Som regel viser det sig dog, at lidt tålmodighed er ganske nyttig. De forslag og ideer, som denne bog beskriver, har i praksis vist, at det også på kort tid er muligt at skabe forandringer til gavn og glæde for beboere såvel som for personale. Imidlertid er det aldrig sådan, at konkrete forslag, som fungerer ét sted og med én personalegruppe nødvendigvis også fungerer i forhold til andre mennesker og i andre sammenhænge, og blandt andet derfor har vi flere steder i bogen opfordret plejepersonalet til selv at finde på og afprøve ideer. Der er formentlig megen uopdaget kreativitet til stede i enhver personalegruppe, når først man begynder at tale om den enkeltes interesser, ressourcer og kompetancer, som vil kunne skabe grobund for forandringer. For forandringer udspringer af pleje- og omsorgspersonalets engagement, motivation, udfordringer og deres praktiske muligheder for at forsøge noget nyt og for at få støtte, når det nye er vanskeligt. Alle ansatte har et medansvar og bør have medindflydelse, men der er ledelsesmæssigt et særligt ansvar for at sætte processen i gang og for at skabe udviklingsmuligheder, støtte og anerkendelse til den enkelte og til personalegruppen som helhed. Ovenfor har vi præsenteret en model for en udviklingsproces. Modeller er altid forenklinger af, hvordan verden ser ud, men ganske nyttige til at illustrere en tankegang. Den grundlæggende tankegang i modellen her er, at der er tale om en fortløbende proces af diskussion, opstilling af visioner og analyse med henblik på at finde konkrete muligheder, gennemførelse af planlægning og afprøvning i praksis, samt opsamling af erfaringer. Og man er aldrig færdig. Erfaringer diskuteres og giver anledning til nye planer, men aldrig til standarder. For både personale, beboere og deres pårørende er mennesker og ikke ting, som passer ind i standarder. Som beskrevet i kapitel 7 under 3. tyngdepunkt er socialpædagogisk baseret omsorg funderet på evnen til at arbejde med det åbne og usikre. Der er ikke på forhånd givne afgørelser. Man skal ikke nå til et bestemt resultat, men retningen skal dog ikke være tilfældig. Den skal hele tiden justeres i forhold til de idealer, man har sat sig for det gode liv – for demensramte, for deres pårørende og for personalet. 134
Page 1 and 2:
Socialpædagogik & Demens Mette Bor
Page 3 and 4:
Socialpædagogik Demens & Mette Bor
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse 1. Indledning .
Page 7 and 8:
Forord Et værdigt liv med demens I
Page 10:
Indledning 1 ‘Kære Gud, hjælp m
Page 13 and 14:
de og livsforandrende. Demens påvi
Page 16 and 17:
Demens 3 ‘Hvad er det der svække
Page 18 and 19:
2001). Testens resultat eller ’sc
Page 20 and 21:
noget, der ses isoleret som et udtr
Page 22 and 23:
De fleste personalemedlemmer kan i
Page 24 and 25:
Regler om omsorgspligt og magtanven
Page 26 and 27:
Forud for iværksættelse af fysisk
Page 28 and 29:
Servicelovens § 109 § 109. Formå
Page 30 and 31:
Særlige døråbnere kan fx være d
Page 32 and 33:
Såfremt personen forholder sig pas
Page 34:
iværksættes, godkendes af det soc
Page 37 and 38:
Når den enkelte og dennes familie
Page 39 and 40:
Oplevelsen af mening styrkes, når
Page 41 and 42:
• bevidsthedskontrollerende magt
Page 43 and 44:
manifesterer sig som dybt indgriben
Page 45 and 46:
Der ligger magt i det hierarki, som
Page 47 and 48:
I nyere tid er pædagogik somme tid
Page 49 and 50:
Såvel den førstnævnte brede som
Page 51 and 52:
• en høj grad af involvering, hv
Page 54 and 55:
Socialpædagogiske handlinger i ste
Page 56 and 57:
Solidaritet er en ressource, der sk
Page 58 and 59:
kende har øje for egoisme og doven
Page 60 and 61:
Man kan også sige, at selvværd be
Page 62 and 63:
øve sig i at være åben for signa
Page 64 and 65:
Der er ikke nødvendigvis gode rela
Page 66 and 67:
En velfungerende socialpædagogisk
Page 68 and 69:
Det er netop i sådanne aktiviteter
Page 70 and 71:
Socialpædagogisk analyse 8 ‘Med
Page 72 and 73:
Herunder er de 13 punkter i analyse
Page 74 and 75:
13. Hvad nu hvis…? Hverdagen er k
Page 76 and 77:
Pædagogisk Analyse 5. Interesser B
Page 78 and 79:
Pædagogisk Analyse Under drøftels
Page 80 and 81:
Henning Henning er en ældre mand s
Page 82 and 83:
Pædagogisk Analyse • Vi kan ofte
Page 84 and 85: Pædagogisk Analyse om noget, Henni
Page 86 and 87: Pædagogisk Analyse • Hvor ofte e
Page 88 and 89: Pædagogisk Analyse 1. Der er opst
Page 90 and 91: Pædagogisk Analyse • Gå ind til
Page 92 and 93: igennem kunne de hjælpe Laura til
Page 94 and 95: Pædagogisk Analyse 4. Målformuler
Page 96 and 97: Pædagogisk Analyse 11. Nødvendige
Page 98 and 99: Opfølgning af handleplaner 9 ‘Ro
Page 100 and 101: Eksempel 2 Eksempel 2 er udpluk af
Page 102 and 103: Som ovenstående eksempler illustre
Page 104 and 105: Pædagogiske redskaber 10 I drømme
Page 106 and 107: Den anden kategori består af fotos
Page 108 and 109: HER ER DIN MEDICIN NU ER DER MAD TI
Page 110 and 111: nærmere ind på, selv om tegnsprog
Page 112 and 113: Eksempler på konkreter, som er bru
Page 114 and 115: Kontakten er planlagt som et konkre
Page 116 and 117: Eksempler på tema-kurve: Blomster
Page 118 and 119: Ved Dansk Center for Reminiscens, N
Page 120: Herefter må personalet diskutere,
Page 123 and 124: • Der bruges ikke bruser til hår
Page 125 and 126: mennesker i alle aldre. På grund a
Page 127 and 128: Musikterapi tilrettelægges efter d
Page 129 and 130: feltet mellem magtanvendelse og oms
Page 131: Modellen illustrerer en sammenhæng
Page 136 and 137: 135
Page 138 and 139: Litteraturliste Andersen, Joan Lykk
Page 140 and 141: Sabat, Steven R: The Experience of
Page 142 and 143: Indeks A Abstraktionsevne, 16 Aktiv
Page 144 and 145: 143
show all

- det vanskelige omsorgsarbejde - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?